Uganda stopper jagten på Joseph Kony

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Uganda vil indstille jagten på militslederen Joseph Kony. Det rapporterer Voice of America og citerer en talsmand for landets militær, brigadegeneral Richard Karemire.

Joseph Kony står i spidsen for Lords Resistance Army, LRA, havde sit udgangspunkt i det nordlige Uganda, hvor organisationen hærgede i 20 år. Gruppen blev gradvist trængt ud af Uganda og spredte sine aktiviteter ud til flere af nabolandene omkring det nordlige Uganda.

De først ugandiske soldater, der har været baseret i den Centralafrikanske Republik, er blevet trukket tilbage.

I marts meddelte USA at landet vil trække sine militærrådgivere tilbage fra den operation, der står for jagten på Kony – en operation, som ledes af Uganda og også har soldater fra DR Congo, den Centralafrikanske Republik og Sydsudan.

Læs også: USA dropper jagten på Joseph Kony (28.03.2017)

Både USA og Uganda mener at LRA i dag har færre end 100 mand under våben og at organisationen reelt ikke udgør nogen risiko for Uganda.

I 2013 anslog FN at organisationen har dræbt flere 100.000 mennesker og kidnappet flere end 60.000 over 25 år. På sit højdepunkt havde LRA anslået op mod 2.000 mand under våben.

I de seneste år er flere ledere fra organisationen blevet enten dræbt eller taget til fange. Nogle har også overgivet sig.