Den 8. august suspenderede Verdensbanken alle fremtidige lån til Uganda, et land der ellers hører til blandt verdens fattigste.
Verdensbankens begrundelse er landets nye LGBTQ-lovgivning, der blandt andet muliggør dødsstraf for visse homoseksuelle handlinger, herunder at overføre HIV via sex mellem mennesker af samme køn.
“Vi mener, at vores vision om at udrydde fattigdom på en beboelig planet kun kan lykkes, hvis den inkluderer alle uanset race, køn eller seksualitet,” hedder det i Verdensbankens erklæring.
Verdensbanken bevilgede i 2022 5,4 milliarder dollars (knap 37 milliarder kroner) i lånefinansiering til Uganda. Ingen af de penge bliver berørt af Verdensbankens nye udmelding, da det kun gælder fremtidige lån. Men store dele af Verdensbankens engagement i Uganda er bundet op på landets sundhedssektor, og det er lige netop her skoen trykker for Verdensbanken, der ellers ikke har for vane at lade LGBTQ-rettigheder stoppe pengestrømmene ud i verden.
Én blandt 62 lande
Ifølge organisationen ILGA (The International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association) er Uganda ét blandt 62 lande, der har vedtaget love, som kriminaliserer homoseksualitet i en eller anden form.
I mere end halvdelen af de lande er strafferammen op til 10 års fængsel for at deltage i homoseksuelle handlinger. De potentielle fængselsstraffe i Nigeria og Brunei løber op i henholdsvis 21 år og 30 år.
I seks andre lande – Iran, Saudi-Arabien, Yemen, Brunei, Mauretanien og Nigeria – kan homoseksualitet medføre dødsstraf. Yderligere kan man i Iran, Brunei, Saudi-Arabien og Yemen risikere at blive pisket før henrettelse.
Alligevel beskriver Verdensbanken Saudi-Arabien som en “nøgleudviklingspartner”, selvom golfstaten har henrettet adskillige mennesker for at være homoseksuelle. I 2019 vedtog Brunei en lov om at stene folk til døde for sex mellem mennesker af samme køn. Året efter bedyrede Verdensbanken ifølge Quartz, at den var klar til at støtte den lille stillehavsnation.
Omvendt er det heller ikke første gang Verdensbanken suspenderer lån i forbindelse med ny lovgivning, der modarbejder organisationens vision. I 2018 stoppede man således en låneplan på 300 millioner dollars til Tanzania, da man vedtog en lov om at bortvise gravide piger og kvinder fra skoler.
Positivt at Verdensbanken har fokus på diskrimination
Mette Thygesen, international chef i Institut for Menneskerettigheder, er glad for Verdensbankens beslutning om at suspendere alle fremtidige lån til Uganda og gennemgå den eksisterende portefølje. Hun lægger dog vægt på, at Verdensbanken og andre internationale organisationer fastholder dialogen med de ugandiske myndigheder og ikke svigter dem, der arbejder for forandring.
“Det er virkelig godt, at Verdensbanken er opmærksom på, hvordan deres långivning påvirker rettighederne for sårbare grupper i de sektorer, de støtter. Og det er klart, at med sådan et kæmpe låneengagement, som Verdensbanken har i Uganda, så kan man ikke stå inden for at støtte sundhedssektoren, hvis man kan konstatere, at den nye lovgivning forhindrer lige adgang for alle borgere,” lyder det fra Mette Thygesen.
Flere organisationer kritiserer i særdeleshed lovgivningen for, at ugandere nu risikerer fængsling og henrettelse ved blot at søge tjenester fra projekter finansieret af Verdensbanken såsom sundhedskliniker målrettet homoseksuelle.
Loven påbyder, at alle mennesker i Uganda “skal anmelde sagen til politiet med henblik på passende handling”, hvis en person mistænktes for at deltage i en forbrydelse forbundet med homoseksualitet eller “fremme” homoseksualitet.
Pres fra civilsamfundet i Uganda
Ugandas præsident siden 1986, Yoweri Museveni, har ikke overraskende reageret kraftigt på udmeldingen fra Verdensbanken, som han beskylder for at forsøge at true Uganda til at “opgive vores tro, kultur, principper og suverænitet”.
Men ifølge Mette Thygesen har man også oplevet et stort pres fra civilsamfundsorganisationer i Uganda. Flere af dem har ligefrem opfordret Verdensbanken til at suspendere støtten til sundhedssektoren blandt andet med den begrundelse, at der ikke længere er lige adgang for alle.
“Der er kommet forskellige erklæringer, også fra civilsamfundet i Uganda, som støtter Banken i at indstille långivningen på det her tidspunkt. Så jeg synes ikke, det er en dagsorden, der bliver drevet af internationale organisationer. Presset fra Uganda er lige så stort. Og det er med til at tage brodden af Musevenis argumenter,” mener Mette Thygesen.
Samtidig understreger hun, at folket i Uganda generelt ikke støtter LGBTQ-dagsordenen, men at der blandt mange organisationer er stor opmærksomhed på ikke at diskriminere.
Sydamerika er et overraskende lyspunkt
Ifølge Mette Thygesen går det generelt tilbage på verdensplan, når det gælder rettigheder for LGBTQ-personer. Det gælder i særdeleshed Afrika og Mellemøsten, men heller ikke Europa kan se sig fri for en bekymrende udvikling med særligt Polen og Rusland som eksempler på lande, hvor udviklingen går den forkerte vej.
Men ser man på ILGA’s oversigt over kriminalisering af sex mellem mennesker med samme køn er der et overraskende lyspunkt, nemlig Sydamerika.
Her er det kun tilfældet i Guyana, hvor man risikerer livstid i fængslet. I resten af Sydamerika er homoseksualitet fuldt ud lovligt. Og i de seneste år har der tilmed skyllet en bølge over kontinentet med lovændringer, der legaliserer homoseksuelle vielser.
“Vi har også set særlig beskyttelse af LGBTQ-grupper under corona, hvor flere lande var meget opmærksomme på, at det er allerede marginaliserede grupper, der bliver ramt hårdest. Vi har også set lande, der er begyndt at have fokus på adgang til jobs såsom kvoteordninger i den offentlige sektor. Så ja, der trækker det den rigtige retning. Men desværre er det undtagelsen nærmere end reglen,” siger Mette Thygesen.
Blandt andet indførte man i Argentina en kvote for andelen af transkønnede i offentlige job, der reserverer en procent af landets offentlige stillinger til transkønnede.
