Ugandas martyrer fejres i Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Uganda Martyrs Day fejres i Danmark på lørdag den 2. juni – og alle er velkomne. Det er sammenslutningen af dansk-ugandiske katolikker (DUCA), der inviterer til højtideligholdelsen i samarbejde med den katolske biskop i Danmark.

Der indledes med højmesse under ledelse af Henry Kiwanuka Nsubuga, der er ugandisk præst. Han studerer i øjeblikket i Belgien, men kommer til Danmark i anledning af martyrernes dag og med Ugandas ambassadørs, Joseph Tomusanges, mellemkomst.

Højmessen finder sted i Sankt Annæ Kirke på Dronning Elisabeth Allé 3 på Amager, og efter messen bydes på ugandisk mad, forfriskninger og kulturelt islæt i kirkens store mødelokale.

Det er tredje gang DUCA arrangerer mindehøjtidelighed for de ugandiske martyrer i Danmark

DUCA (The Danish Ugandan Catholic Association) blev etableret i 2010 for at bistå ugandiske katolikker med at fastholde deres katolske tro og historie. Når Uganda Martyrs Day fejres i Danmark på lørdag er alle er velkomne.

Formålet med begivenheden er tillige at synliggøre den ugandiske kultur, herunder symbolet og vigtigheden af Uganda martyrerne.

Festlighederne indledes kl.13:30.