Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Jam som i trafik
Hver eneste dag bruger mange indbyggere i Kampala flere timer på at komme til og fra deres arbejdsplads, fordi trafikken konstant låser dem fast i enorme propper overalt i byen.
Mange foretrækker at bruge en boda boda (motorcykel-taxa), hvis de gerne vil hurtigt frem, men selv bag på en boda boda kan man ende med at sidde fast i trafikken, og så sidder man der i en osende tilstand af benzin og diesel.
Gennem de sidste 10-20 år er der ellers sket mange forbedringer af infrastukturen i Kampala og omegn, men der lader til blot at komme flere og flere biler. En tur fra provinsbyen Mukono 20 kilometer øst for Kampalas centrum kan en lørdag eftermiddag meget nemt tage tre timer.
Jam-session
Den legendariske Musicians Club byder hver eneste mandag aften velkommen til jam – det har spillestedet gjort siden 1989. Det foregår uden for nationalteatret fra 19:00 til 23:00.
Her mødes musikere og spiller sammen på tværs af genrer og hverdagens grupperinger. Det har altid været mandag aften, fordi det traditionelt har været den aften, at de fleste musikere har fri.
Det er også mødested for mange andre kunstnere og et trofast publikum. Mange kommer ligeså meget for at mødes som for musikken.
Jam som marmelade
På engelsk er ordet for marmelade ‘jam’. Det meste af den marmelade, som man kan købe i supermarkeder i Kampala, har en hård gélé-agtig konsistens og smager meget sødt. Marmeladen har ofte farve som rødbede eller appelsin, og man leder forgæves efter rester af bær i massen; til gengæld er der masser af frisk frugt uden for på gaden.
Efterhånden er der bestemte steder i Kampala dukket flere og flere små specialbutikker op, der sælger en frugtholdig marmelade. Disse butikker ligger typisk i områder som Muyenga og Kisemente, hvor mange bazungus opholder sig (muzungu betyder hvid person på lokalsproget luganda, ba- indikerer flertal).
Egentlig er marmelade vel også et fremmedelement i den ugandiske kulinariske tradition, fordi den kom sammen med de britiske koloniherrer.
I det ugandiske køkken er der ikke noget rigtig noget at bruge marmeladen til; en typisk morgenmad i Uganda er Katogo, som består af matooke (madbanan) i en jordnøddesovs.