Ulla Tørnæs får pris for arbejde for kvinder

gettyimages-_toernaes_michael_kovac_filmmagic
Kirsten Larsen

“Ulla Tørnæs har på markant vis været med til at styrke kvinders rettigheder og vilkår verden over. Som Danmarks udviklingsminister gennem næsten otte år har hun på internationalt plan med succes arbejdet for kvinders rettigheder og lige muligheder.”

Sådan lyder en del af begrundelsen fra ligestillingsorganisationen Zonta for at hædre den tidligere udviklingsminister med en pris, skriver Jydske Vestkysten. Ulla Tørnæs bliver også fremhævet for med succes at have synliggjort den danske indsats i FN.

Prisen på 10.000 kroner blev uddelt i forbindelse med Internationalt Zontas 100 års jubilæum. Zonta har på internationalt plan knap 30.000 medlemmer, i Danmark er cirka 600 medlemmer fordelt på 22 klubber over hele verden.

Ulla Tørnæs har doneret prisen til den danske organisation Maternity Foundation.