Årsrapporten viser, at de ulovlige finansielle strømme fra udviklingslandene er steget med 6,5 procent årligt i det seneste årti.
Afrika syd for Sahara er den største taber målt i andel af GDP. Her svarer den ulovlige kapitalflugt til 6,1 procent af GDP mod 4 procent på verdensplan.
Svigagtige faktureringer på handelstransaktioner udpeges til at være den største synder og står for hele 83,4 procent af den ulovlige kapitalflugt.
Private virksomheder unddrager de lokale statskasser penge på flere forskellige måder.
En af måderne, det sker på, er ved fejlagtig prisfastsættelse ved import og eksport, hvormed de multinationale virksomheder kan reducere eller helt eliminere overskud. Ofte føres overskuddet gennem en række skattely, og den samlede skattebetaling er derfor yderst begrænset.
Læs rapporten i sin helhed her