Chefkonsulent i udenrigsministeriet, Albert Wright, Firhøj pr. Gilleleje, fyldte 60 torsdag den 24. juli 2008.
Fødselaren kom til udenrigsministeriet 1. august 1975, et år efter uddannelsen som cand.polit., og har været i udenrigstjenesten siden – altså samfulde 33 år.
Arbejdet i ministeriet har fulgt 3 hovedspor, nemlig EU-sager samt internationalt
samarbejde om henholdsvis økonomi og udvikling. Til tider har sporene været
adskilte, andre gange er mindst 2 af dem løbet sammen.
Albert Wrights første udeposter i Marokko (1980-83) og Israel (1987-90), hvor han som “nr. 2” på stedet måtte tage sig af alt muligt, en bilateral post byder på, udgør sjældne undtagelser fra den 3-delte hovedregel. De var dog på hver sin måde spændende udfordringer, erindrer han.
Den tredje udsendelse gik til den danske FN-mission i Genève i Schweiz, hvor han som ambassaderåd fra 1997 til 2001 havde ansvar for Danmarks deltagelse i mange aspekter af det internationale samarbejde, først og fremmest i WTO, men også andre organisationer som f.eks. ILO og UNCTAD.
Ved sin hjemsendelse blev han udnævnt til chefkonsulent i EIR-kontoret, der står for “Erhvervslivets Internationale Rammebetingelser”. Her fik han ansvar for, hvorledes Danmarks politik vedr. udvikling, miljø og sociale forhold relaterer sig til handelspolitikken – der jo i udstrakt grad hører under EUs fællesskabskompetence.
Ikke mindst rollen som formand for Udenrigsministeriets Task Force til sikring af sammenhæng mellem Danmarks (og i bredere forstand EUs) handels- og udviklingspolitik påkaldte hans store interesse.
På denne måde blev arbejdslivets 3 hovedspor samlet i et, “hvilket jeg ikke kan være andet end godt tilfreds med”, som han udtrykker det.
Privat flyttede Anne Beate og Albert Wright for et år siden til en gård i Nordsjælland. Her danner parret et lille ollekolle med et andet par, med hvem de boede i
kollektiv sammen med i alt 4-5 børn i ca. 12 år, indtil Wrights kernefamilie,
bestående af 2 voksne og ligeså mange børn flyttede med til posten i Israel i 1987.
Med gården som udgangspunkt ser fødselaren frem til for alvor at genoptage interesser som ridning og tennis, når han en gang forlader udenrigstjenesten.
Efternavnet stammer fra en tipoldefar, der indvandrede fra fiskerbyen Hull i England til skipperbyen Helsingør. Her grundlagde han en større provianteringsforretning for skibe, som lå på reden og ventede på at blive klareret for Øresundstolden – dengang førte Danmark en ganske anden handelspolitik…
Øresundstolden blev ophævet i 1857 efter internationalt pres på en handelskonference og tilbud om erstatning på 67 mio. kr. fra bl.a. USA.
Af de nationer, der forpligtede sig til at yde erstatning, betalte Brasilien aldrig. Ved et statsbesøg i Danmark af præsident Luiz Inácio Lula da Silva i september 2007 eftergav den danske stat brasilianernes Øresundsgæld.
