Global menneskelig udvikling – som kan måles ud fra en kombination af uddannelse, sundhed og levestandard – kan i år falde for første gang siden begrebet blev udviklet i 1990, advarer FN’s Udviklingsprogram, UNDP.
”Verden har set mange kriser i løbet af de sidste 30 år, herunder den globale finanskrise 2007-09. Hver af dem har ramt menneskelig udvikling hårdt, men samlet set er der opnåede udviklingsfremskridt på globalt plan år efter år”, siger UNDP’s chef, Achim Steiner, i en pressemeddelelse.
”Covid-19 kan – med dets tredobbelte indvirkning på sundhed, uddannelse og indkomst – ændre denne tendens.”
Corona er et forstørrelsesglas for uligheder
Tilbagegang på basale områder af menneskelig udvikling mærkes i de fleste lande – rige og fattige – i hver region på grund af coronakrisen.
Faldet i den menneskelige udvikling forventes at blive meget højere i udviklingslande, der er dårligere rustet til at håndtere pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser end rigere lande.
På uddannelsesområdet, hvor der er lukkede skoler og store forskelle i adgang til online-læring, viser UNDP’s tal, at 86 procent af børn i grundskolen nu er effektivt ikke-i-skole i lande med lav menneskelig udvikling. Til sammenligning er det kun 20 procent i lande med meget høj menneskelig udvikling.
Men med større udligning af adgang til internet – gennem blandt andet regionalt samarbejde – kan de nuværende huller i uddannelse lukkes.
Målrettede og udligningsorienterede indsatser kan hjælpe økonomier og samfund med at begrænse de omfattende konsekvenser af Covid-19 pandemien.
”Denne krise viser behov for at inddrage udligning som del af den politiske værktøjskasse for at begrænse den udviklingsmæssige tilbagegang. Dette er især vigtigt for de ‘nye behov’ i det 21. århundrede, såsom adgang til internet, som hjælper os med at drage fordel af online-uddannelse, online-sundhed og mulighed for at arbejde hjemmefra,” fortæller Pedro Conceição, chef for UNDP’s Human Development Report Office.
Lige adgang til internet koster 1% af hjælpepakker
Tallene fra UNDP tager ikke højde for andre væsentlige påvirkninger, coronakrisen har på for eksempel ligestillingsområdet. De negative indvirkninger på kvinder og piger spænder fra økonomiske tab – som følge af lavere indtjening og større job-usikkerhed, – til reproduktiv sundhed, ulønnet plejearbejde og kønsbaseret vold.
Den samlede indvirkning af de chok kan indikere den største tilbagegang i menneskelig udvikling nogensinde.
Men en udligningsfokuseret tilgang er økonomisk mulig, skriver UNDP. Det forventes for eksempel kun at koste én procent af, hvad de ekstraordinære hjælpepakker relateret til coronakrisen koster, at lukke kløften i adgangen til internettet i mellem- og lavindkomstlande.
Vigtigheden af udligning fremhæves i FN’s rammeprogram for den øjeblikkelige socio-økonomiske response på COVID-19-krisen, som fastlægger en grøn, ligestillingsorienteret og god regeringsførelse baseline, hvorfra man kan opbygge en ”ny normal”. Den anbefaler fem prioritetsområder til at tackle kompleksiteten af denne krise: beskyttelse af sundhedssystemet og sundhedsydelser; øget adgang til social beskyttelse; beskyttelse af jobs, af små og mellemstore virksomheder og arbejdere i den uformelle sektor; sikre at de makroøkonomiske politikker kommer alle til gode; og fremme fred, god regeringsførelse og tillid for at sikre den sociale sammenhængskraft.
UNDP opfordrer det internationale samfund til hurtigt at investere i udviklingslandenes kapacitet til at levere på disse områder.
Det globale dødstal blandt smittede har oversteget 300.000 mennesker, mens den samlede indkomst per indbygger i år forventes at falde med fire procent.
Link til “Human Development Perspectives COVID-19: Assessing the impact, envisioning the recovery”