Ikoniske monumenter. Historiske templer. Afrikanske naturperler.
Det og meget mere kan verden miste for altid på grund af klimaforandringernes slid.
Det fremgår af en spritny rapport publiceret af UNESCO, FN’s Miljøprogram (UNEP) og Union of Concerned Scientists.
Rapporten har indgående undersøgt 31 seværdigheder på UNESCOs liste over verdensarv, som vi kan miste til stigende temperaturer eller vandstande og andre konsekvenser af klimaændringerne.
”Klimaforandringer påvirker verdensarv tværs over kloden”, siger Adam Markham, en af hovedforfatterne til rapporten, i en pressemeddelelse.
Det er dermed ekstremt vigtigt, at verdens nationer holder sig til løfterne i den globale klimaaftale, der blev vedtaget i Paris denne december.
”Den globale betydning (af rapporten, red.) er, at det er vigtigere end nogensinde at implementere Paris-aftalen, hvis vi skal have et håb om at sikre verdensarv for fremtidige generationer”, uddyber han i en mail til Globalnyt.
Klimaforandringerne er en direkte trussel mod verdensarv, men de er ligeledes med til at forværre de andre kendte trusler mod de unikke steder. Klimaforandringerne er en trusselsmultiplikator, hedder der i rapporten.
Flere af seværdighederne er i fare for at miste deres status som steder med enestående universel værdi (Oustanding Universal Value – OUV), som er det overordnede kriterie for UNESCOs liste over verdensarv.
Mange truede UNESCO-steder
I alt 1031 steder er klassificeret som verdensarv af UNESCO, og de er bredt ud over 163 lande.
Forfatterne til rapporten har udvalgt de 31 steder ved først at se på, hvilke steder, der ifølge forskningen er udsatte på grund af klimaændringer. Derefter har man udvalgt efter et ønske om geografisk spredning og en blanding af kulturelle og naturlige steder, forklarer Adam Markham.
Det er dermed vidt forskellige vidundere, der er med i undersøgelsen. Blandt de meget kendte er Frihedsgudinden, Stonehenge og Venedig, hvor hundrevis af bygninger allerede er skadet af stigende vandstand. Undersøgelsen omfatter to steder med UNESCO-status i Danmark. Det drejer sig om Vadehavet og Grønlands Ilulissat Fjord.
I Afrika har rapporten kastet lys over Bwindi Impenetrable Nationalpark i Uganda og Malawisøen Naionalpark. Ruinerne ved Kilwa Kisiwani og Songo Mnara i Tanzania, der stammer helt tilbage fra 1100-tallet, er også inkluderet i undersøgelsen.
Klimatruslen hviler ligeledes over Galápagosøerne og Påskeøernes berømte statuer, og i den arabiske verden er der tale om bl.a. de naturskønne områder i Quadi Qadisha, Libanon, og Wadi Rum i Jordan.
Den historiske by Hoi An i Vietnam og den indonesiske naturpark på øen Komodo er blandt de truede UNESCO-lokationer i Asien.
Der er altså tale om en divers blanding af kulturelle og naturlige perler fra hele verden.
Da stederne er særligt udvalgte, giver de derfor ikke et fuldt billede af, hvor mange af de over tusinde UNESCO-steder, der er klimatruede. Men det er flere end de, der er undersøgt i rapporten.
Adam Markham forklarer, at en undersøgelse fra 2014 viser, at 136 af de 700 kulturelle steder på den fornemme liste bliver påvirket alene af stigende vandstande.
”Jeg kan ikke fortælle, hvor mange, der er direkte truede, men jeg vil gætte på, at mindst en tredjedel er i væsentlig fare over de næste 50 år, og klimaforandringer vil naturligvis have en indflydelse på alle stederne – men de vil ikke i alle tilfælde være skadelige”, nævner han.
Turismeindustrien bør påtage sig større ansvar
Et eksempel på, at klimaforandringerne ikke altid er skadelige – i det mindste for turismen – er Grønlands Ilulissat Fjord. Her er det netop de hastigt smeltende islag, der gør lokationen ekstra interessant for turister.
Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop sammen med præsidenten for det Europæiske Råd, Donald Tusk, besøgt stedet, hvor man med egne øjne kan bevidne den hastige afsmeltning af de arktiske egne.
Det er en undtagelse. Turisme er nemlig på flere måder også til fare for flere UNESCO-steder. Rapporten advarer om, at ukontrolleret og dårligt planlagt turisme kan ødelægge de seværdigheder, som turisterne rejser for at se.
Overforbrug af vand, vandforurening, affald og forstyrrelse af de lokale kulturer og traditioner er blandt de ødelæggelser som ikke-bæredygtig turisme kan forårsage.
De berømte ruiner i Angkor i Cambodia og SCUBA-dykning i Palaus sydlige lagune på Rock Island nævnes som eksempler på turismens uheldige sideeffekt.
Samtidigt er turisme indirekte skyldig i nedbrydning af den globale verdensarv. Sektoren står for omkring 5% af de globale udledninger af klimaskadelige drivhusgasser, og den andel forventes at stige markant de kommende år. Vurderinger viser, at udledningerne fra turisme vil blive mere end fordoblet i 2035.
Derfor anbefaler rapporten nye politiske tiltag, der kan reducere sektorens klimaskadelige udledninger, samt en omstilling til en bedre planlagt og mere bæredygtig turisme. Der er ligeledes en opfordring til at medtænke køn i strategierne, da kvinder udgør en stor del af turismesektoren.
Adam Markham påpeger, at turismeindustrien bør gøre mere for at støtte UNESCO-stederne.
”Jeg mener, at turistindustrien bør påtage sig en langt større rolle og tage et ansvar for at hjælpe med at beskytte de steder, som turister ønsker at besøge”, fortæller han i en mail.
Ifølge rapporten er sektoren for langsom til at handle på de tydelige tendenser.
”På trods af den stigende akademiske forskning, der viser klimaforandringers trussel mod turisme, er der stadig en lav grad af bekymring blandt turistudbydere, hvor mange fejlagtigt tror, at der er for meget usikkerhed til at retfærdiggøre handling, og at tilpasning vil være relativt nemt”, lyder dommen.
Klimaaftale skal redde vores verdensarv
Klimatruslen mod UNESCOS liste over verdens vidundere har været diskuteret i et årti. Nu opfordrer de tre organisationer, der står bag rapporten, til at verdens nationer bremser den globale hedetur som lovet i Paris-aftalen.
”Som rapportens konklusioner understreger er det uhyre vigtigt at indfri målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen godt under 2 grader for at beskytte vores verdensarv for nutidige og fremtidige generationer”, lyder det i pressemeddelelsen fra Mechtild Rössler, direktør for UNESCO’s World Heritage Center.
Ifølge rapporten er der flere principper i den internationale klimaaftale, der kan hjælpe med at beskytte UNESCO-seværdighederne.
Det gælder eksempelvis aftalens løfte om en indsats mod afskovning. Skove kan reducere udledninger ved at binde CO2, og de har en nøglerolle at spille i forhold til at bevare biodiversitet. Rapporten nævner et studie, der vurderer, at 5,7 milliarder ton kulstof er bundet i UNESCO-verdensarv alene i verdens tropiske egne.
Undersøgelsen nævner ligeledes potentialet for at beskytte de berømmede steder i FN’s nye verdensmål. Her bliver verdensarv for første gang nævnt i forbindelse med bæredygtig udvikling. Delmål nummer 11,4 opfordrer til at styrke bestræbelserne på at beskytte og sikre verdens kultur- og naturarv.
Den store rapport har gennemgået de udvalgte 31 seværdigheder, men efterlyser samtidigt en mere omfattende vurdering af den samlede verdensarv.
”Vi ser også gerne en vurdering af alle verdensarv-steder for at finde ud af, hvilke der er de mest skrøbelige og har behov for ressourcer til modstandsdygtighed”, lyder det fra Adam Markham i en mail til Globalnyt.
Her er en liste over de 31 steder undersøgt i rapporten
Her kan man læse en artikel om truslen mod den gamle vietnamesiske by Hoi An i vores Kulturredaktion.