Ikke mange ved, at den mest magtfulde dansker i verdens næststørste NGO er en ung kvindelig sygeplejestuderende, skriver Sex & Samfund i sit seneste elektroniske nyhedsbrev tirsdag.
Hun er 25 år og læser til sygeplejerske. Men samtidig bruger hun minimum 30 arbejdsdage om året på at rejse verden rundt og kæmpe for seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Og hun er den yngste, der nogensinde er valgt ind i hovedbestyrelsen hos International Planned Parenthood Federation (IPPF) – verdens næststørste NGO.
Så nej, Lene Stavngaard er langt fra nogen almindelig studerende, og sådan har det egentlig været, siden hun som 16-årig 1. G’er sprang ud som Sexpilot i hjembyen Allerød i Nordsjælland.
– Jeg har altid interesseret mig for sex, men kom fra en lille provinsby, der var meget lukket omkring emnet. I Allerød talte man kun om hetero-seksuel sex, og om at være kærester og gå i seng med hinanden, når man havde været sam-men i 9 måneder.
– Homoseksualitet snakkede man f.eks. overhovedet ikke om. Jeg tror, jeg oplevede en enkelt pige springe ud som lesbisk i de 3 år, jeg gik på gymnasiet, men ingen fyre, husker Lene og tilføjer med et smil:
– Derfor er det også lidt sjovt, når jeg i dag med mellemrum kommer på homobarer i København og møder folk fra Allerød. De var der jo, uanset om man snakkede om dem eller ej.
Fra Tampaxdamen til Geneve
Lene Stavngaards seksualundervisning i folkeskolen bestod lige som for mange andre af et besøg af ”Tampaxdamen”, der fortalte pigerne omkring menstruation.
Da hendes biologilærer i gymnasiet fik et brev om, at Sexpiloterne i Hillerød søgte undervisere, slog hun derfor til, og den beslutning kom til at ændre hendes liv.
Sexpiloterne var et projekt, hvor unge underviste andre unge gymnasieelever om sex, prævention, kønssygdomme, seksualitet og kærlighed. De næste tre år blev Lene derfor flittigt brugt som underviser over hele Nordsjælland og hurtigt en af hovedkræfterne i gruppen.
Hendes næste store spring ind i seksualitetens verden kom i 2003, da foreningen Sex & Samfund besluttede sig for at starte en Ungegruppe.
– Min mentor Lene Elbrandt hos sexpiloterne sad i bestyrelsen sammen med læge Clas Winding, der var initiativtager til Ungegruppen. Hun sagde til ham, at han absolut skulle prøve at få mig i gruppen, så han inviterede mig ind til en samtale, og jeg sagde ja, forklarer Lene.
Så gik det lige pludselig stærkt. Da Lene mødte op hos Sex & Samfund, havde Clas Winding nemlig allerede – uden hendes vidende – meldt hende til et møde i Geneve få dage senere, hvor ungdomsgrupper fra hele Europa mødtes for at starte et nyt netværk op omkring seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).
– Det var jo lidt af en mundfuld, men jeg indvilgede i at tage af sted. Jeg var meget rørt over at være med og lærte en masse på mødet. Jeg havde jo ingen erfaring teoretisk m.h.t. SRSR.
– Til gengæld havde jeg en masse praktisk erfaring omkring at formidle budskaber om sex til unge via mit arbejde som Sexpilot, og det fik jeg meget anerkendelse for, siger Lene.
One night in Bangkok
På mødet etablerede man netværket YouAct, der fortsat eksisterer og i dag har hovedkontor i den hollandske by Uttrecht. Lene Stavngaard er også fortsat med og har igennem årene været meget aktiv i YouAct og sågar været præsident for netværket et par år.
Knap var hun imidlertid tilbage fra Geneve, før hun igen blev sendt ud i verden – denne gang helt til Bangkok til en stor international aidskonference, som Clas Winding havde sikret hende et scholarship til.
– Bangkok var vildt – virkelig vildt. Først og fremmest var det jo en politisk ting, så alle os, der skulle derover, fik et brev fra Udenrigsministeriet om et formøde, fordi vi jo var Danmarks repræsentanter på mødet.
– Og selve mødet var overvældende for mig. Det varede 14 dage, der kom 10.000 deltagere, og jeg kendte stort set ingen i forvejen. Derfor var jeg nødt til at opsøge alting og fik da også knyttet en masse kontakter og lavet en lang række ungdomsaktiviteter i de 2 uger. Det var vildt spændende, fortæller Lene.
Yngste ”voksen” i IPPFs historie
Sideløbende med rejserne kom den nye Ungegruppe op og stå. Og i 2005 blev Lene Stavngaard sendt til den årlige generalforsamling i IPPF, hvor hun blev valgt som organisationens ungdomsrepræsentant for Europa.
Dengang var det helt nyt for IPPF at involvere unge på det plan, men siden har alle IPPFs 6 regioner fået ungdomsrepræsentanter, som er samlet i en særlig ungdomsgruppe WhySafe.
Med valget kom Lene Stavngaard ikke blot til at sidde i IPPFs regionale bestyrelse i Europa, men også i organisationens øverste besluttende organ, den 30 personer store globale bestyrelse. Her sidder der 5 medlemmer fra hver region, og ungdomsrepræsentanterne er selvskrevne.
Hvis valget af ungdomsrepræsentanter skabte røre i IPPF, var det intet imod, da Lene Stavngaard i 2008 stillede op – og endda blev valgt – som voksenrepræsentant i den regionale, europæiske bestyrelse. Hun var kun 24 og allerede nået længere end mange ”voksne” nogensinde når i IPPF.
– Valget var virkelig kontroversielt, og der var da også en del, som blev sure på mig og mente, at jeg havde manipuleret mig til en plads, som ikke tilkom mig. Det var ikke så sjovt.
– Men det var også et vigtigt valg, og på forhånd havde jeg sikret mig Sex & Samfunds støtte. For det første var jeg jo 24 år og ville være blevet 27, hvis jeg havde taget endnu en tørn som ungdomsrepræsentant, hvilket jeg synes var for gammelt.
For det andet var det et vigtigt politisk signal, at de unge i IPPFs bestyrelser ikke bare er der som trofæer, men for, at de også kan integreres i beslutningsarbejdet. Derfor var jeg meget glad for, at jeg fik over halvdelen af stemmerne, fastslår Lene hvis ambitioner ikke er slut endnu:
– I 2011 regner jeg med at stille op som præsident for IPPF. Det bliver sikkert også kontroversielt, ler hun.
Rejser 30 dage om året
Lene Stavngaards internationale arbejde tager en god del af hendes tid. Hver uge bruger hun omkring 20 timer på aktiviteterne i IPPF og YouAct, og hvert år har hun mindst 30 rejsedage – og her taler vi vel at mærke om arbejdsdage.
– De sidste 2 år har jeg vel i snit været ude at rejse en gang om måneden. Det er selvfølgelig meget i forhold til, at jeg også læser til sygeplejerske, men samtidig føler jeg, at jeg virkelig er kommet ind i arbejdet. Der er utrolig meget, som jeg har lyst til at gøre og kan gøre, fortæller Lene, der netop er vendt hjem fra en dobbelttur til Stockholm og Bruxelles.
Det internationale arbejde har også skilt hende ud i forhold til kammeraterne. Om det siger hun:
– Mange forstår ikke alt det omkring SRSR, og jeg kender faktisk ingen andre som mig i Danmark. På et tidspunkt skrev en af mine venner på Danmarks Journalist Højskole til mig, fordi han var i gang med en artikel om IPPF og ville vide, hvem der var den mest magtfulde dansker i IPPF.
– Han blev ret overrasket, da jeg skrev tilbage, at det jo var mig.
Glæder sig til at snakke om andre ting
Efter at have kæmpet for og arbejdet med ungearbejdet i IPPF i årevis og sat adskillige markante fingeraftryk på det område – herunder at ungdomsrepræsentanterne i dag har stemmeret i bestyrelserne på lige fod med de andre medlemmer – glæder Lene Stavngaard sig til at snakke om andre ting.
– På den ene side er der store udfordringer med at gøre IPPF til så effektiv en organisation som muligt. Men samtidig vil jeg gerne bruge min plads i bestyrelsen til at sørge for, at vi arbejder med de rigtige ting.
– Et eksempel kunne være Uganda, hvor man netop har vedtaget en lov, som gør homoseksualitet ulovligt. Man kan faktisk få dødsstraf for at være homoseksuel, og ens forældre og udlejere m.m. har pligt til at anmelde det, hvis de har mistanke om, at man er involveret i homoseksuelle aktiviteter.
– Den slags er det utrolig vigtigt, at vi kæmper imod både i IPPF og Sex & Samfund, mener Lene, der også tror, at hendes position hos IPPF har smittet af på Sex & Samfund.
– Selvfølgelig betyder det noget for IPPFs opfattelse af Sex & Samfund, at jeg sidder der. F.eks. anser man hos IPPF den svenske organisation RFSU for at være på linje med Sex & Samfund, selv om den er meget større.
– Der er simpelt hen mere opmærksomhed omkring Sex & samfund, fordi vi har en person i IPPFs bestyrelse, og det er en af grundene til, at vi har et megagodt ry hos dem, og at man altid husker os.
Også svært at være Ungegruppe i Danmark
Sideløbende med det internationale arbejde er Lene Stavngaard fortsat med i såvel Sex & Samfunds Ungegruppe som organisationens bestyrelse, hvor hun har måttet kæmpe nogle af de samme kampe for de unges medindflydelse, som hun har gjort hos IPPF.
– Det handler om magt. Sådan er det i enhver organisation, og det gælder også Sex & Samfund. Derfor kæmper vi hele tiden for at få organisationen til at satse både økonomisk og arbejdsmæssigt på ungearbejdet, og her er der meget delte meninger om, hvordan Ungegruppen skal bruges.
– Det er klart, at vi ikke bare skal være en autonom gruppe. Omvendt ønsker vi heller ikke blot at være en gruppe, som vises frem til lejligheden, og som ellers ikke har nogen indflydelse på, hvad den skal gøre og mene. Vores ønske er derfor, at man finder økonomiske midler til at kunne ansætte en koordinator, der kunne være fast kontaktperson for gruppen i organisationen, fastslår Lene.
Ungegruppen spiller bl.a. en markant rolle i forbindelse med Roskilde Festivalen, hvor gruppen hvert år sætter fokus på forskellige SRSR-dagsordener via opsigtsvækkende events.
Bachelor-opgave om sex
Lene Stavngaard er godt klar over, at hendes tid i såvel IPPF som Ungegruppen på et eller andet tidspunkt er forbi. Men hun tror aldrig hun helt kommer til at slippe området.
– Jeg tror i hvert fald altid, at jeg vil lave en eller anden form for projektrelateret arbejde, hvor det handler om mennesker, slutter hun.
Men først skal sygeplejestudiet gøres færdigt. Her er Lene Stavngaard i gang med sin bachelor-opgave, som ikke overraskende handler om ”Integration af seksualitet i sygeplejen”.
Kilde: Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev – december 2009
