ALOA – Center for Litteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien – tildeler i år sin litteraturpris til forfatterinden Chimamanda Adichie fra Nigeria for romanen “En halv gul sol”, fremgår det af en pressemeddelelse fra ALOA tirsdag.
ALOA-prisen gives til en forfatter fra Afrika, Asien eller Latinamerika for en bog udgivet på dansk. Formålet er at gøre opmærksom på læseværdige, fascinerende, spændende, indsigtsfulde bøger “fra de varme lande”, som alligevel er tilbøjelige til at forsvinde i mængden, blot fordi deres forfattere ikke hører til ”vore egne”.
Det hedder i begrundelsen:
“En halv gul sol” er en fremragende skildring af en borgerkrig, der ikke vandt verdens bevågenhed før sulten slog til, et helvede der foregik, mens verden så den anden vej. Samtidig, og ikke mindst, om en families trængsler, skildret så det går mellem marv og ben.
Det er en beretning, der spænder fra lys komik til den dybeste gru, men også en gribende fortælling om sammenhold mellem mennesker, når en verden bryder sammen. En bog man aldrig glemmer, når man har læst den, så smertelig, rystende, opløftende. En fantastisk præstation af denne unge nigerianske forfatter”.
Bogen er oversat til dansk af Susanne Staun. (Gyldendal). En halv gul sol er Chimamanda Ngozi Adichies anden roman. Hun debuterede som romanforfatter i 2003 med Purple Hibiscus, der udkommer på dansk i juni under titlen Lilla hibiscus.
Det er en fortælling om en familie i opløsning, religiøs intolerance og dystre sider af det nigerianske samfund. Romanen vandt The Commonwealth Writers Prize og var nomineret til både The Orange Prize for Fiction og The Man Booker Prize.
Se også Adichies personlige hjemmeside på http://www.l3.ulg.ac.be/adichie/
Prisen overrækkes forfatterinden ved et arrangement på Louisiana i Humlebæk søndag 19. April, kl. 14. Skuespillerinden Ellen Hillingsø læser uddrag af romanen.
Pristalen holdes af journalist Lasse Jensen, som i sin tid dækkede Biafra-krigen. Efter en pause vises hans dokumentarfilm, Jesus Christ Airlines, om luftbroen til Biafra.
Adichie kan tillige opleves i rejseboghandelen Tranquebar i København onsdag den 22. april. Mere herom i u-landsnyts rubrik “Dansk kalender” under dato 22.04.09.
Biafra og von Rosen
Biafra-krigen fik et markant skandinavisk indslag i skikkelse af den legendariske svenske flypioner og greve, Carl Gustaf von Rosen, hvis bedrifter kort skal genopfriskes her, bl.a. fordi den nu 31-årige Adichie vel sagtens har hørt om dem.
Von Rosen opnåede international berømmelse, da han fløj nødhjælp ind i Biafra, en udbryderrepublik fra Nigeria. Forarget over de lidelser, som den nigerianske regering påførte biafranerne og den stadige chikane af nødhjælpsflyvningerne fra det nigerianske luftvåben, udklækkede han en plan i samarbejde med den franske efterretningstjeneste om at slå tilbage.
Han importerede 5 små civile enmotorers Saab fly Malmö MFI-9, som han vidste oprindelig var designet til at angribe mål på jorden i krig. Han fik flyene malet i camouflagefarver, udstyret med raketter og dannede sammen med en gruppe venner en eskadrille, som de kaldte “Babies of Biafra”, der bombede flyvepladser, hvorfra det nigerianske luftvåben fløj angreb mod civilbefolkningen i Biafra.
Den 22. maj 1969 og i de følgende dage gennemførte von Rosen og hans 5 fly angreb på lufthavne ved Port Harcourt, Enungu og andre mindre lufthavne. Nigerianerne blev fuldstændig taget på sengen og et antal dyre jetfly, herunder nogle MIG-17 jagere og 3 ud af deres 6 Ilyushin Il-28 bombefly blev ødelagt på jorden.
Sidste gang, greve von Rosen kom i aktion i Afrika, var i 1977 under Ogadenkrigen mellem Etiopien og Somalia. Han fløj igen nødhjælp til flygtninge, men blev dræbt på jorden den 13. juli 1977 ved et pludseligt somalisk guerrillaangreb nær Gode. Han blev knapt 68.
Også en ærespris
“Ansigter: Sydøstasien fortæller” gives en ærespris for dens præsentation af over 30 noveller fra de 10 lande i denne store region, hvis litteratur er stort set ukendt i Danmark, selv om årligt 150-200.000 danskere rejser dertil.
Her præsenteres således for første gang forfattere fra bl.a. Indonesien, med verdens største muslimske befolkning, Burma og Singapore. Oversat af Ngo Thi Hoa m.fl. (Hjulet). Ellen Hillingsø vil også læse et stykke herfra.
5 andre forfattere var nomineret til årets ALOA-pris:
1) Aravind Adiga, Indien – for “Den hvide tiger”, hvori en selvhjulpen erhvervsmand med basis i sin egen historie vil fortælle sandheden om det Indien, hvor der er en afgrundsdyb kløft mellem dem der lever i Mørket og i Lyset – de rige og fattige, som faktisk lever en stor del af deres liv sammen.
Intelligent og med humor forbindes sansenære detaljer med fortællingen om ”verdens største demokrati”, der i virkeligheden bygger på korruption og brutalitet. Oversat af Claus Bech. (Politiken)
2) Nuruddin Farah, Somalia – for “Forbindelser”, en beretning ned i et korrupt klansamfund og dybt ind i en families sammenbrud… en mørk rejse ind i vanvid, afstumpethed, fattig elendighed – og de håbløse forestillinger om et lys forude, der får folk til at blive ved… om evnen til midt i kaos at bevare en integritet.
En bog vel værd at læse for den uafviselige indsigt den giver en dansker i hvordan international politik ikke skal føres. Oversat af Karsten Sand Iversen. (Athene)
3) Tahar Ben Jelloun, Marokko – for “Rejsen”, en roman, som i en nøgtern, smuk prosa, der ikke lader nogen illusioner tilbage, beskriver hvordan de illegale immigranter fra Afrika udnyttes seksuelt og arbejdsmæssigt i et EU, der ellers gerne bryster sig af humanitære værdier. Her vises at der ikke er andre muligheder end at stævne ud. Oversat af Lars Bonnevie. (Samleren)
4) Hisham Matar, Libyen – for “Mændenes land”, en inciterende roman om en dreng, der kommer til erkendelse af det diktatur han lever i, samtidig med at han modnes og lærer sig selv at kende.
Nuanceret og medrivende hører vi ikke kun om hvor hårdt regimet er, men også om de utallige kompromiser og den hærdning af mennesker som det giver at vokse op på de betingelser, og om den kærlighed og omsorg der også kan være mennesker imellem. Oversat af Jan Hansen. (Gyldendal)
5) Yan Lianke, Kina – for “Folkets tjener”, som fortæller om et vilkår, der ikke kun gælder for mennesker i Kina: At under et ideologisk centralstyre er den enkeltes fortjenester kun værdsat i det omfang, de lader sig indordne systemet.
Temaet er underkastelse, omsat i et barokt, eksplicit scenarium, hvor den mandlige hovedperson lader sig udnytte seksuelt mod social fremgang. Formidlet med overskud og humor i en stram og præcis form. Oversat af Rasmus Hastrup. (Lindhardt og Ringhof)
Priskomiteen består af Merete Pryds Helle, Arthur Krasilnikoff, Pablo Llambias, Jens Lohmann og Marianne Østergaard. Prisuddelingen sker takket være tilskud fra Center for Kultur og Udvikling (CKU) og Kunstrådet.
Prisen er siden 1993 blevet tildelt Eduardo Galeano (Uruguay), Bao Ninh (Vietnam), Abdulrazak Gurnah (Tanzania), Rohinton Mistry (Indien), Amin Maalouf (Libanon), Edwidge Danticat (Haiti), Mia Couto (Mozambique), Ariel Dorfman (Chile), Atiq Rahimi (Afghanistan), Galsan Tschinag (Tuva/Mongoliet). Marjane Satrapi (Iran) og Assia Djebar (Algeriet).
Yderligere oplysninger hos Vagn Plenge, ALOA, Brydegårdsvej 17 A, 2760 Måløv, tlf. 44 97 76 64, fax: 33 31 09 00 og e-mail: [email protected]
