Diplomatiet arbejder kun yderst langsomt i den årtier gamle konflikt om Vestsahara, som Marokko kontrollerer, og hvor saharawierne for længe siden er blevet lovet en folkeafstemning, der kunne føre til en uafhængig stat.
Diplomatiets langsomme gang mærker den unge generation i flygtningelejrene i Algeriet, hvor titusinder af saharawier lever.
”Hvis vi skal vente på, at Sikkerhedsrådet leverer folkeafstemningen og friheden til at vende tilbage til vores land, kommer vi til at være her i 300 år,” siger Hamdi, der er leder af Polisarions ungdomsorganisation.
Han udtaler sig til en artikel skrevet af analytiker Hannah Armstrong fra tænketanken International Crisis Group (ICG).
Hamdi mener, at både FN og FN-missionen i Vestsahara, MINURSO, blot udgør en form for international beskyttelse af de marokkanske besættelse af Vestsahara, siger han til ICG.
”Hvis vi ikke går i krig igen, vil intet ændre sig. Efter al denne tid tror jeg ikke på en politisk løsning. FN tror, at de bare kan give os nogle fødevarer og andre nødvendigheder, og så generer vi dem ikke,” siger Hamdi.
Den unge generation lader i højere grad end den ældre generation til at tvivle på, at en diplomatisk indsats kan løse den krise, de er vokset op med.
Verden er holdt op med at lytte, siger Hamdi.
”Da vores fædre kæmpede mod den marokkanske besættelse, lyttede hele verden og især FN til Polisario,” siger han.
”Så enten får vi vores land tilbage, eller vi går i krig”.
Frustrerede saharawier finder håb i ny Polisario-leder
Konflikten om Vestsahara har ligget temmelig stille siden en våbenhvile blev indgået i 1991, hvis man ser bort fra enkelte gange, hvor den kortvarigt er blusset op igen.
Men der er gennem det seneste år eller to sket en stigning i spændingerne som viser, at selve konfliktens struktur langsomt er ved at ændre form, skriver ICG-analytikeren.
På Polisarios side har det især spillet ind, at bevægelsens leder gennem 40 år, Mohamed Abdelaziz, døde i maj 2016.
Hans efterfølger på posten, Brahim Ghali, som også er en af stifterne af Polisario, er anderledes. Han har vist større vilje til at konfrontere såvel Marokko som FN, og det har givet ham en del anerkendelse blandt mange af de mere frustrerede saharawier.
Polisario frygter at tabe ung generation
Noget af det, der er med til at skabe en vis frustration blandt saharawierne, er, at det internationale samfund nedprioriterer hjælpen til de mange flygtninge i lejrene i Algeriet.
I løbet af de seneste år er hjælpen til saharawierne i flygtningelejrene skrumpet ind fra 10 millioner dollars årligt til nu kun syv millioner om året, siger en kilde i bistandsbranchen til ICG.
Det er meget vanskeligt for de unge at finde arbejde i lejrene. En højtstående kilde i Polisario siger, at et usædvanligt stort antal unge – måske omkring 500 – forlod lejrene i midten af 2017 i et forsøg på at finde arbejde et andet sted.
Hidtil har mange saharawier sat kurs mod Spanien, den tidligere koloni magt i Vestsahara, for at finde arbejde. Men generelt er det blevet vanskeligere nu at komme til Europa på lovlig vis.
De mange vanskeligheder, som de unge saharawier står over for, gør det vanskeligere for Polisario at kontrollere den unge generation, der er født og opvokset i lejrene i Algeriet.
”Uden arbejde og uden penge er folk skrøbelige. Fristelsen for migration, ekstremisme eller narkosmugling er stærk,” siger det højtstående Polisario-medlem.
Læs hele artiklen hos International Crisis Group
