Unge skal sætte energi i verdens ledere

getty_climate_klima_fridays_for_future_thunberg_spencer_platt
Unge har i ugerne op til klimatopmødet demonstreret udenfor FN's hovedkvarter i New York. Blandt dem er også den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg.
Foto: Spencer Platt/Getty Images
Ane Nordentoft

20. september 2019

Unge klimaaktivister har stjålet overskrifterne over hele verden. Deres krav om handling og deres besked om, at det er deres fremtid, der er på spil, går lige ind hos både politikere og medier. De unge har spillet en meget stor rolle i hele klimadiskussionen.

Indtil videre er det svært at måle resultaterne. Talrige rapporter om både klimaforandringer og verdensmål viser, at verden slet ikke er på rette kurs. Der skal meget mere handling til, hvis verdens lande skal leve op til de løfter, de selv har afgivet. Specielt når det gælder klimaforandringer, peger de fleste forsker-rapporter på, at det haster, hvis man vil udgå meget drastiske og ustoppelige forandringer i klodens klima.

Unges krav giver genlyd

Så når FN’s generalsekretær, António Guterres, vælger at lægge det første ungetopmøde om klima i forbindelse med åbningen af FN’s Generalforsamling, er det et forsøg på at få de unge ledere til at sparke energi ind i stats- og regeringschefernes møder. De unges topmøde ligger lørdag – bare to dage inden toppolitikerne samles til klimatopmøde mandag, for derefter at fortsætte med verdensmål og den politiske debat på generalforsamlingen tirsdag.

De unge er svære for politikerne at overhøre. Der er ikke mange, der ønsker at spille hasard med deres børns og børnebørns fremtid. Og de unge kan sige ting og stille krav, som en generalsekretær for FN kan have svært ved at sige til sine medlemslande. Landene er også António Guterres arbejdsgivere. Derfor kan det være rigtig godt for hans sag, at FN’s hovedkvarter stadig genlyder af de unge stemmer, når stats- og regeringscheferne rykker ind.

Iranske deltagere kan ikke få visa

Klima vil være et af de absolut dominerende emner ved åbningen af generalforsamlingen i år og kan formentlig overskygge de fleste andre områder. Der venter politikerne et sandt maraton af møder på højt niveau. Allerede dagen efter klimatopmødet åbner det næste topmøde om verdensmålene, som der skal gøres status på hvert fjerde år. Det er altså første gang, siden de bæredygtige udviklingsmål blev vedtaget i 2015, at toppolitikerne skal tage stilling til, hvad man kan betegne som deres egne begrænsede fremskridt.

Generalsekretærens store satsning på klima tolkes af nogle iagttagere, som at António Guterres lige som sin forgænger, Ban Ki-Moon, er ved at gøre det til sin mærkesag. Guterres har ikke haft stor succes med sin oprindelige førsteprioritet, nemlig forebyggelse af konflikter. Andre understreger, at klimaspørgsmålet er det mest hastende og afgørende at få løst nu. Og at det er rigtigt set af generalsekretæren.

Men som sagt vil klima trække den største opmærksomhed og nok også det største antal af verdens ledere. Dog ikke USA’s præsident, Donald Trump, som har valgt at holde møde om religionsfrihed samtidig med klimatopmødet.

Og så ventes forholdet mellem USA og Iran at blive det andet store emne i den kommende uge i New York. Enhver tanke om et møde mellem USA’s og Irans leder er fuldstændigt forduftet. Den iranske delegation har svært ved at få visa til alle deltagere, hvilket er i strid med USA’s forpligtelser. Som vært for FN er USA forpligtet til at give alle lande adgang til FN.

Fra Danmark deltager ikke mindre end seks ministre med statsminister Mette Frederiksen i spidsen i åbningen af FN’s Generalforsamling.