Ungt par til Honduras

Forfatter billede

Lars og Marie Øgendahl Overgaard, Ålborg, rejste d. 20. februar til Honduras i Mellemamerika.

Her skal de i 2 år arbejde som henholdsvis lærer og sygeplejerske på børne-hjemmet Emmanuel. Med sig har de deres datter på halvandet år.

Lars Øgendahl Overgaards opgave bliver at undervise på Emmanuels skole, herunder særligt den internationale del, mens hans kone skal indgå i sundhedsarbejdet for børnehjemmets 400 børn.

Parret er begge 26 år og tilknyttet Ålborg Frimenighed. De rejser ud gennem Viva Danmark via det kirkelige volontørprogram Impact.

De har før været udsendt som Impact-volontører i 8 måneder.

Selv om de begge først blev færdiguddannede for nylig, søger de faglige udfordringer ud over det sædvanlige. Samtidig vil deres engagement og faglighed styrke den lokale indsats for de udsatte børn og unge, hedder det.

Viva er et internationalt netværk for kirkeligt arbejde for udsatte børn. Impact er Vivas job- & volontørprogram.