FNs Børnefond, UNICEF, appellerede mandag til verdenssamfundet om katastrofebidrag på i alt knap 2,2 milliarder kr. til at hjælpe børn i 33 humanitære nødsituationer verden over.
”Humanitarian Action Report 2007” er UNICEFs egen årlige appel om hjælp til børn i lande ramt af konflikter, naturskabte katastrofer eller katastrofelignende tilstande som følge af hiv/aids og andre omfattende trusler mod børns liv og velfærd.
Rapporten understreger nødvendigheden af at sætte ind hurtigt og effektivt under humanitære kriser, hvis man skal gøre sig håb om at nå de langsigtede udviklingsmål.
– Hurtig indsats under katastrofer redder ikke kun menneskeliv – den sikrer også bedre udnyttelse af bidragydernes penge, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen og lægger til:
– Man får helt reelt mere for pengene, hvis der sættes ind tidligt, før børnenes situation forværres yderligere. F.eks. kan forebyggende vaccinationer i et katastrofeområde forhindre spredningen af livstruende epidemier, som er billigere at forebygge end at behandle.
Manglende hjælp
“Humanitarian Action Report 2007” giver et overblik over behovet for akut nødhjælp til børn berørt af menneske- eller naturskabte katastrofer overalt i verden. Rapporten opregner for hvert af de 33 lande, hvilke akutte problemer børnene står overfor, hvilken indsats UNICEF gerne vil foretage, og hvor meget indsatsen vil koste.
Siden UNICEF sidst udsendte en samlet appel om katastrofehjælp til børn i starten af 2006, er 5 nye lande kommet med på listen over lande, hvor børn befinder sig i en humanitær krisesituation og har brug for akut støtte.
Det er Timor-Leste (Øst-Timor), Syrien, Libanon, Niger og Sri Lanka. Til gengæld er 2 nationer forsvundet fra listen, nemlig Angola og Tanzania.
Af de 29 lande, som var med i Humanitarian Action Report 2006, blev kun omkring halvdelen af UNICEFs appel om bidrag til katastrofehjælp finansieret. De fleste lande i Humanitarian Action Report er gengangere, og flere af dem har været med på listen over katastroferamte lande i årevis.
Tredobbelt katastrofe i Somalia
Det gælder bl.a. Somalia, som er et af de lande, hvor børn er allerhårdest ramt. Først af voldsom tørke, fulgt af en syndflod af oversvømmelser, og nu også af en brutal krig. En tredobbelt katastrofe, som har betydet, at en halv million mennesker i Somalia har måttet forlade hus og hjem.
Alene siden november har UNICEF hjulpet mere end 260.000 – heraf mere end 100.000 børn – med rent vand, presenninger, myggenet mod malaria, sæbe, tæpper og køkkengrej. Men behovet er stadig enormt, fortæller UNICEFs landechef i Somalia, danskeren Christian Balslev-Olesen.
– Vi får dagligt meldinger om udbrud af diarré, kolera og døde og syge børn som følge af malaria. Alligevel sætter vi i disse uger vores lid til det spinkle håb om en ny virkelighed med lov, orden og fred i Somalia. I Mogadishu er der igen politi, myndigheder og en central regering, så det er lige nu, vi har chancen for at få børn i skole, skaffe rent vand og få vaccineret alle børn, siger Christian Balslev-Olesen, tidl. generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Palæstinensiske børn har det værre
Et af de kriseområder, hvor børns situation er blevet kraftigt forværret i 2006, er de besatte palæstinensiske områder. Den eskalerende konflikt mellem parterne, de omfattende restriktioner i adgang til områderne og interne kampe mellem palæstinensiske fraktioner har haft store menneskelige konsekvenser, ikke mindst for børn i Gaza.
– 2006 var et af de værste år nogensinde for børn i de palæstinensiske områder. Antallet af børn, der blev dræbt som følge af konflikten, var mere end dobbelt så stort som året før, siger UNICEFs landechef i de palæstinensiske områder, danskeren Dan Rohrmann.
Han uddyber:
– Tilbageholdelsen af bistand forhindrede regeringen i at leve op til sin forpligtelse om at yde basal sundhedshjælp og social hjælp til børnene. Der er akut behov for støtte til både sundhed, ernæring, vand og sanitet, skolegang og beskyttelse af børn mod vold og misbrug.
Den stille nød
I rapporten indgår en stribe lande, som har haft svært ved at påkalde sig mediernes og donorernes opmærksomhed, men hvor tusinder af børn ikke desto mindre har akut behov for hjælp. Det gælder lande som Colombia og Haiti, hvor 0 procent af UNICEFs appel om katastrofebidrag i 2006 blev dækket, men som fortsat befinder sig i en humanitær krise på grund af konflikt og naturskabte katastrofer.
I Haiti finder man nu den højeste børnedødelighed i Latinamerika. I den Centralafrikanske Republik har konflikter i nabolandene, intern svag regeringsførelse, ekstrem fattigdom og udbredelsen af hiv/aids i kombination skabt en alvorlig humanitær krise. Her lever tusinder af børn i den dybeste nød, men også i total glemsel.
Diskrimination af kvinder gør børnene mere udsatte
Under menneske- og naturskabte katastrofer får ulighed og kønsdiskrimination en særlig alvorlig konsekvens for børnene, fremgår det af rapporten.
– Det er nemmere at klare sig under en katastrofe som voksen mand end som kvinde med sultne, bange og måske syge børn. Kvinder bliver desværre meget ofte udsat for overgreb og diskrimination under humanitære kriser. Det går hårdt ud over børnene, fordi mødrene bliver ude af stand til at tage vare på deres behov, siger Steen M. Andersen.
Et af de konfliktområder, hvor både kvinder og piger bliver udsat for systematiske og torturlignende overgreb, er Darfur i den vestlige del af Sudan. Omkring en femtedel af de midler, UNICEF beder om, skal bruges til nødhjælp til børn i Sudan – fortrinsvis i Darfur, hvor væbnet konflikt og ustabilitet har ødelagt tilværelsen for mere end 2 millioner mennesker.
UNICEFs katastrofehjælp omfatter basale nødhjælpsforsyninger, midlertidig skolegang, sundhedshjælp, vaccinationer, ernæring, rent vand og beskyttelse af børn – herunder demobilisering af børnesoldater.
Yderligere oplysninger hos UNICEF Danmark: Karin Aaen, informationschef, tlf. 35 27 38 28, mob. 25 39 60 99, Jakob Ebeling, kommunikationsmedarbejder, tlf.35 27 38 00, mob. 61 65 61 95, Steen Andersen, generalsekretær, tlf. 35 27 38 11, mob. 28 44 38 30
