Vi kender alle billedet af det fejlernærede barn, der får alt for lidt at spise. I dag er fejlernæring stadig et kæmpe problem, men billedet har ændret sig. Overvægt og fedme er nu stigende i rekordfart på alle kontinenter, inklusive Afrika.
Børns udvikling trues af det, UNICEF beskriver som en ”tredobbelt byrde af fejlernæring”, der dækker over underernæring, den skjulte sult fra mangel på vitaminer og mineraler og til sidst overvægt blandt børn under fem-årsalderen. Alle tre handler om kvaliteten af de måltider, børn har adgang til.
Den årlige rapport for børns helbred på globalt plan viser, at 340 millioner børn under fem år ikke får de vitaminer og mineraler, som de har brug for, og 200 millioner i samme aldersgruppe lider under enten lav højde for deres alder, eller lav vægt for deres højde.
”Det er fuldstændig afgørende for børns udvikling, at de får det rigtige at spise. Verdens børn står overfor en fødevarekatastrofe gange tre, hvor nogen børn får for lidt at spise, nogen får det forkerte, og nogen får for meget,” siger UNICEF Danmarks generalsekretær Karen Hækkerup.
”Udfordringen er, at millioner verden over får dårlig kost, fordi de ikke har andre muligheder. Derfor er vi nødt til at ændre den måde, vi ser på børns ernæring, så vi sætter fokus på kvaliteten af den mad, som børnene spiser.”
Det er både faktorer som fattigdom, klimaforandringer, urbanisering og for dårlige muligheder for en varieret kost, der er skyld i de voldsomme tal.
Fedme og overvægt som resultat af det moderne samfund
I en globaliseret verden, hvor fastfood kæder hersker, har måden, vi spiser på, ændret sig markant. For bare 20 år siden var svær overvægt ikke et problem, men i dag har ikke et eneste land formået at få det stigende antal overvægtige børn ned, ifølge Unicef.
Den moderne kost har et højt indhold af fedt, sukker og natrium og lavere indhold af de essentielle fibre og næringsstoffer. Derfor opstår problemet med den skjulte sult, hvor børn ikke får det nødvendige antal mineraler og vitaminer, hvilket er svært at spore og oftest opdages når det er for sent.
I et højindkomst land som Storbritannien betragtes situationen som en stigende krise, da en ud af hvert tredje barn er overvægtigt eller lider af fedme inden de forlader folkeskolen, ifølge Unicef. Dog er det de fattige børn, der har størst sandsynlighed for fedme sammenlignet med børn fra velhavende baggrunde.
Også i lav-indkomstlande ser man en stigning i indtagelsen af usunde fødevare. I Indien steg fastfoodsalget med 113 procent fra 2011-2016, i Vietnam 83 procent og med 64 procent i Egypten.
Flere opsigtsvækkende resultater
Rapporten fokuserer også på de yngste, nemlig de nyfødte børn, hvor antallet af modermælks erstatningsprodukter giver anledning til bekymring. Rapporten viser at kun to ud af hvert femte nyfødte under seks måneder lever udelukkende af amning, som anbefalet.
Salget af erstatningsprodukter er steget med 41 procent globalt og hele 72 procent i middel indkomst lande som for eksempel Brasilien, Kina og Tyrkiet. Unicef pointerer, at naturlig amning kunne redde 820.000 børns liv årligt på verdensplan.
I de fattigste hjem er det kun en ud af hvert femte barn i alderen 6-23 måneder der får den anbefalede varierede kost, der sørger for, at barnet vokser som det skal og opnår en sund udvikling af hjernen. 44 procent i aldersgruppen får ikke frugt og grøntsager, og 59 procent får ikke æg, mælkeprodukter, fisk og kød.
Unicef konkluderer, at kost-miljøer er helt afgørende. Hvis der er en sundere mulighed tilgængelig, som er til at betale, så vil børn og familier tage de rigtige valg i forhold til den mad de køber ind.
På samme måde er marketing en vigtig faktor, som Unicef mener har direkte sammenhæng til den stigende overvægt og fedme hos børn.
Det kræver samarbejde
UNICEF opfordrer til at handle på børns fejlernæring, for at nå FN’s Verdensmål inden 2030.
”Med handling kommer en anden afgørende faktor: ansvarlighed,” skriver Unicef. ”Sund ernæring er fundamental for børns velbefindende og for at nå Verdensmålene. Det er nødt til at blive sat i centrum i regerings politik og støttes af nøgle aktører, inklusive civilsamfundet og den private sektor”
Samme konklusion lyder fra Karen Hækkerup. ”Samarbejde er kernen, hvis vi skal give verdens børn den fremtid, som både de og vi fortjener,” siger hun og uddyber med en opfordring fra UNICEF til virksomheder, regeringer, donorer og familier over hele verden om at øge opmærksomheden på fejlernæring.
De positive nyheder er, at UNICEF allerede samarbejder med partnere over hele verden om, hvad børn spiser. I 2018 fik 15,6 millioner børn mere næringsrig mad i deres hjem, mens 4,1 millioner børn verden over blev behandlet for akut underernæring.
Kilde: UNICEF Danmark
