Universiteterne sætter fokus på barrierer for internationalisering

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Godt 100 forskere, studerende, medarbejdere og ledere fra landets universiteter var mødt op, da Danske Universiteter afholdt debatmødet ”Grænser for viden? – danske universiteter i en global verden” den 26. oktober på Københavns Universitet.

”Universiteterne har brug for gode rammer, der sikrer, at vi kan indgå i globale vidensnetværk og tiltrække internationalt talent. Det globale udsyn er en del af universitetets sjæl og har stor betydning for, at vi kan levere den nyeste viden og uddanne dygtige kandidater til det danske samfund,” siger Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter.

Debatmødet viste, at der stadig er mange barrierer for internationaliseringen. Fx er knudrede uddannelsesregler, udlændingelovgivningen og internationale studerendes jobmuligheder fortsat udfordringer, der kræver handling. Rammerne for at tilbyde alle internationale studerende danskundervisning blev også berørt.

”Opgaven med at udrydde barriererne for universiteternes internationalisering kan sektoren ikke løfte alene. Her må politikerne, myndighederne, erhvervslivet og de faglige organisationer også på banen,” konkluderer Jens Oddershede.

UNIVERSITETER I FORANDRING
Danske Universiteter afholder den næste tid en række debatmøder, som under overskriften ”Universiteter i forandring” sætter fokus på nogle af de udfordringer, universiteterne står over for. Første debatmøde blev afholdt på Københavns Universitet den 26. oktober. Derudover er der planlagt følgende møder: 7. december på Roskilde Universitet; 14. marts på Syddansk Universitet (Odense); 30. maj 2011 på Aarhus Universitet. Information om de enkelte møder vil løbende blive offentliggjort på www.dkuni.dk