Uruguay vinder kæmpesag mod tobaksgigant

cigarettes-461894_960_720
Thomas Jazrawi

Sundhedsadvarsler på cigaretpakker er ikke et brud på Phillip Morris’ intellektuelle rettigheder.

Det har Uruguay nu rettens ord for, beretter ABC news. 

Tobiksgiganten har nemlig lagt sag an mod det lille sydamerikanske land for at indføre en lov, der kræver, at 80% af cigaretpakkerne er dækket af oplysning om rygningens sundhedsskadelige konsekvenser. 

Afgørelsen faldt ved et internationalt tribunal, der hører ind under en ordning kendt som Investor to State Dsipute Settlement (ISDS).

Ordningen indgår i mange handelsaftaler, og giver virksomheder mulighed for at sagsøge stater. 

Phillip Morris mente, at påbuddet er en krænkelse af firmaets intellektuelle rettigheder og ville påvirke salget. Efter dommen lover vicepræsidenten for firmaet, at man vil respektere dommen. 

Tribunalet har samtidigt pålagt Phillip Morris at betale 7 millioner dollars i sagsomkostninger til Uruguay.