Verdens fremmeste klimaforhandlere får en travl tid de kommende dage, når de mødes i Bangkok.
Det haster med at nå til enighed om en række emner, der samlet skal definere de nærmere regler for den globale klimapagt.
Et krav i Paris-aftalen er, at rige lande skal levere 100 milliarder dollar årligt til udviklingslandenes klimaindsats.
Beløbet er dog ikke nærmere defineret i selve aftaleteksten, og mindre vesltående lande har kritiseret, at der bliver talt lån, investeringer og udviklingsbistand med.
Et nyt forslag fra Australien, Japan og USA vil reelt betyde, at de rige lande kan gøre som de vil, mener Mattias Söderberg, der har fulgt klimaforhandlingerne i mange år for Folkekirkens Nødhjælp.
“Med deres forslag om klimapenge prøver USA, Australien og Japan at indføre en kattelem, hvor de kan få mulighed at gøre som de vil”, fortæller klimarådgiveren.
Klarhed om klimastøtten
Forslaget kommer, mens FN-topmødet om klima starter i Bangkok. Her er planen, at parterne skal tale sig så meget til rette, at de er klar til at vedtage de nærmere regler for Paris-aftalen ved COP24 i i december i Polen.
Den blev vedtaget med en del løse ender, og et af de mest betændte er klimastøtten.
Udviklingslande har gang på gang krævet mere klarhed over støtten. Opråbet kommer igen denne gang. bl.a. fra Gebru Jember Endalew, formanden for gruppen af de mindst udviklede lande (LDC-gruppen).
“Klimastøtte gør det muligt for LDC’erne og andre udviklingslande at undgå en gentagelse af udviklingsvejen med høje udledninger af kulstof og beskytte samfund mod de dystre konsekvenser af en klimakrise, som de stort set ikke har været med til at skabe”, lyder det fra formanden i en pressemeddelelse.
“Der er behov for billioner af dollar for at sikre målene i Paris-aftalen. Vedtagne regler for at sikre støttens forudsigelighed er også nøgle til en effektiv planlægning for klimahandling af udviklingslandene”, fortsætter han.
Mange NGOér følger trop, og en del af dem anser klimastøtten som den væsentlige nøgle, der kan åbne op for en enighed om de andre elementer på forhandlingsbordet.
“Med klima aftalen fra Paris har alle lande fået et ansvar. I de rige landes ansvar indgår at give støtte til de fattigere lande. Men uden regler for hvordan støtten kan gives, har de rige lande mulighed for at gøre som de vil”, forklarer Mattias Söderberg og tilføjer:
“Alle ved at der er brug for handling nu, og de fattigste lande vil kun have mulighed for at tage sin del af ansvaret, hvis de får støtte”.
Tidligere har opgørelser vist, at EU tæller lån med som klimafinansiering.
Det haster
Der var ikke meget fremgang at spore ved det seneste forhandlingsmøde i Bonn i foråret, lyder det fra talsmanden for LDC-gruppen.
Budskabet om, at tingene ikke bevæger sig hurtigt nok kommer ligeledes fra civilsamfundet og Fiji, der var vært for det seneste topmøde, COP23.
“Denne ekstra session i Bangkok er afgørende for at vedtage en robust, balanceret og omfattende guide til implementeringen af Paris-aftalen ved COP24”, siger Gebru Jember Endalew.
“Forhandlere har en uge i Bangkok før Katowice (den polske værtsby, red.) og tiden for at nå frem til disse regler rinder ud og der er stadig en masse arbejde. Et hastværk i sidste minut i Katowice må undgås, så de fattige og skrøbelige landes stemmer kan høres fuldt ud”, fortsætter han.
Ved Folkekirkens Nødhjælp er man enig i, at det skal gå stærkt nu.
“2018 har indtil videre bragt en lang række klimarelaterede katastrofer. I Danmark har mange landmænd fået problemer og i fattige lande, som mangler kapacitet til at håndtere tørker og oversvømmelser, er mennesker blevet hårdt ramt”, forklarer Mattias Söderberg, som fortsætter:
“Mødet i Bangkok er vigtigt. Hvis forhandlingerne ikke tager store skridt fremad, vil der ikke blive meget ministrene ved topmødet i December, COP24, kan tage stilling til. Og det vil være alvorligt. Topmødet i december skal levere resultater. Aftalen fra Paris er flot, men uden de detaljer, der nu skal falde på plads, vil aftalen ikke få de ønskede resultater”.
