FN’s økonomiske krise er særligt slem i år. Så slem, at det har påvirket fredsoperationer ude i verden og arbejdet hjemme i hovedkvarteret i New York. Der er hverken tolkning af sene møder eller papir i fotokopimaskinen i Dag Hammarskjöld-biblioteket. Krisen skyldes først og fremmest, at Washington hverken kan eller vil betale hele sit kontingent til tiden.
Fra Washington lyder det, at det er uretfærdigt, at der hele tiden bliver hakket på USA, for der er masser af andre lande, der heller ikke betaler det, de skal. Og i øvrigt betaler USA mere til FN end noget andet land gør. Begge dele er korrekt.
Brasilien mister måske stemmeret
Det er næsten som med vejret. De økonomiske storme, der rammer FN sidst på året, tager tilsyneladende til i styrke år for år. Stadigt flere lande venter med deres indbetalinger i stedet for pænt at sætte pengene ind i løbet af januar måned. Status for november var, at 55 af FN’s 193 medlemslande stadig ikke havde betalt, hvad de skulle. Og i oktober, da FN opsendte en økonomisk nødraket, var medlemslandene gæld på 1,4 milliarder dollar – ca. 300 millioner mere end sidste år. Og USA stod noteret for over en milliard dollar.
Brasilien skylder så meget, at landet står til at miste sin stemmeret på generalforsamlingen 1. januar. Det sker, når et land skylder mindst to års kontingent – for Brasiliens vedkommende ca. 300 millioner dollar, og landets gæld er lige nu over 400 millioner dollar. To års grænsen er der tre lande, der har overskredet, nemlig Somalia, Comorerne og Sao Tomé og Principe. Men da det er blevet accepteret, at det skyldes forhold, de ikke selv har kontrol over, besluttede generalforsamlingen i oktober at lade dem beholde deres stemmeret.
Den undtagelse kan Brasilien nok ikke komme ind under, så der er kun et at gøre. Der skal indbetales mindst 126,6 millioner dollar inden årets udgang. Så kniber det sig akkurat under grænsen på de to års kontingent.
Andre større skyldnere er Argentina, Iran og Venezuela (der ikke kan komme til deres penge på grund af USA’s sanktioner), Israel, der har politiske problemer, og Sydkorea, hvor bureaukratiet har tekniske problemer.
USA skaber problemerne
Når generalsekretær António Guterres alligevel kan garantere sit personale løn frem til sommer, så er det fordi, at den største skyldner af dem alle sidst i november indbetalte sidste del af sidste års kontingent og i sidste uge satte yderligere 300 millioner dollar ind for i år. USA betaler cirka en halv milliard dollar i kontingent om året. Oven i det kommer udgifter til fredsoperationer og meget andet, som løber op i væsentligt mere end kontingentet.
Kontingentet bliver fastlagt ud fra landenes økonomiske størrelse, så det principielt er lige så slemt, hvis Somalia ikke betaler sine 30.000 dollar, som hvis USA lader være med at betale sine 491.000.000 dollar for 2020. Men for USA gælder det, at det snarere er vilje end evne, det kniber med.
Konsekvenserne for FN’s arbejde er markant større, når USA ikke betaler. Det hører med til historien, at USA faktisk får rabat, mens verdens fattigste lande betaler lidt mere end de burde, fordi der både er sat en øvre og en nedre grænse for kontingentet.
USA betaler sædvanligvis sit kontingent i september måned, men altså ikke i år. En del af forklaringen er personalemangel i det amerikanske udenrigsministerium. Herudover har udenrigsministeriet tilbageholdt penge til FN’s menneskeretsarbejde og mangler også at betale for de internationale domstole. Men alt det er småpenge i forhold til, hvad USA skylder for fredsoperationer. USA siger beløbet vil nå en milliard dollar til sommer, FN’s bogføring viser, at tallet forlængst er over to milliarder.
De penge vil USA ikke betale. Landet betaler 22 procent af FN’s regulære budget, hvor det har fået tre procentpoint i rabat. Men den rabat gælder ikke fredsoperationerne, så her hedder det lidt over 25 procent af udgifterne plus ekstra tre procentpoint oveni som permanent medlem af Sikkerhedsrådet og dermed særligt ansvarlig for operationerne.
Men sidst i 90’erne vedtog kongressen en lov, der bestemte, at USA maksimalt skulle betale 25 procent. Kongressen plejer så alligevel at godkende hele beløbet, men det er man holdt op med i de senere år.
Kentucky bourbon og boksning
USA har overtaget formandskabet i Sikkerhedsrådet i denne måned. Det vil have et særligt fokus på filantropien rolle i tiden efter konflikters ophør, siger USA’s nye FN-ambassadør, Kelly Knight Craft, der tidligere har varslet, at hun vil prøve at tiltrække flere private midler til FN’s arbejde. Selv er hun gift med ejeren af en af USA’s største kulvirksomheder. Ambassadøren har også lige arrangeret et møde mellem Sikkerhedsrådets medlemmer og præsident Trump. Et møde, hvor Tysklands ambassadør, Christoph Heusgen, bad præsidenten om at få sin gæld betalt.
Og næste weekend er der så arrangeret tur for Sikkerhedsrådet til ambassadørens hjemstat Kentucky, hvor den står på bourbon-smagning og boksekamp. Deltagerne betaler selv for turen og opholdet. Det er nok ikke på grund af udgifterne, at mindst tre har meldt fra.
