USA: Udviklingspolitik er sikkerhedspolitik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den amerikanske regering har lagt sin udviklingsstrategi om under præsident Bushs ledelse, skriver det tyske bistandstidsskrift D + C i sit augustnummer.

Ifølge bladet har USA øget sin bistand fra 9,9 til over 30 mia. dollars fra 2000 til 2004, men samtidig lagt den ind under en målsætning, der går under navnet: Udviklingspolitik er sikkerhedspolitik.

Johannes Lehne, der følger den amerikanske bistandspolitik fra den tyske ambassade i Washington, skriver i bladet, at amerikansk bistand under Bush er koncentreret om fem hovedområder:
– Overgangsbistand;
– Bistand til stabilisering af politisk sårbare stater;
– Støtte til stater, der har strategisk betydning for USA;
– humanitær bistand og
– Bistand til kampen mod hiv/aids.

Den sikkerhedspolitiske målsætning betyder, at USA i praksis har sagt farvel til milleniummålene for reduktion af verdens sult, fattigdom og analfabetisme i 2015, skriver Lehne.

Ifølge artiklen er ca. to tredjedel af den amerikanske bistand øremærket til genopbygning i Irak og Afghanistan.