Joe Biden bliver i udviklingsbranchen beskrevet som meget engageret. Til det amerikanske udviklingsagentur USAID´s 50 års jubilæum i 2011 holdt han en passioneret og vidende tale, der efterlod et varigt positivt indtryk hos tilhørerne, siger Susan Reichle, leder af International Youth Foundation.
Men ikke kun Bidens personlige egenskaber og holdning til udviklingsstøtte giver indtryk af, at der er forandringer på vej. Biden ønsker tilsyneladende, at USA i international sammenhæng igen sætter sig for bordenden. Hvor Donald Trump har ført udenrigspolitik efter devisen ”America First” og trukket USA fra dets traditionelle, internationale lederrolle, vil Joe Biden føre en aktiv udenrigspolitik, hvor USA påtager sig et ”moralsk” internationalt lederskab, som fremlagt på hans hjemmeside.
I sin tid som vicepræsident er Joe Biden blevet beskrevet som meget loyal overfor præsident Obamas udenrigspolitik. Forventningen er derfor, at Biden i høj grad fører amerikansk udviklingspolitik efter nogenlunde samme linje som Barack Obama. Det betyder en tilbagevenden til en højere prioritering af udviklingsområdet og et større engagement i internationalt samarbejde og internationale aftaler. Mens det nok ses som en kærkommen tilbagevenden af mange i Europa, har det fået amerikanske medier til at bekymre sig for, om en helt ny kurs vil kompromittere USA´s internationale omdømme og troværdighed, fordi der ikke følges en konsistent linje på tværs af præsidentperioderne.
Udviklingssamarbejdet står til at få en mere central placering som udenrigspolitisk værktøj.
”Fokus bliver på Diplomati, demokrati og udvikling. Vi vil bringe udviklingsstøtte tilbage ind i vores udenrigspolitik”, har udenrigspolitisk rådgiver for Biden-kampagnen, Anthony Blinken, udtalt.
En forsker ved Brookings Institution, George Ingram, beskriver et forventet skift i udviklingspolitikken fra en noget-for-noget-tilgang, der har karakter af enkeltstående transaktioner, til en mere strategisk tilgang, der sikrer udvikling gennem internationalt samarbejde om internationale udfordringer. George Ingram beskriver det forventede skift i udenrigspolitikken som mere samarbejde og større tilslutning til multilaterale institutioner.
Større reformer eller blot mindre ændringer?
Under Joe Biden forventes der ikke at være risiko for, at udviklingsstøtten beskæres, sådan som Donald Trump uden held har forsøgt at få Kongressen med på. Derimod står Joe Biden overfor spørgsmålet om, hvor meget han kan eller vil lave om på.
Han kan vælge at satse stort. Han kan gennemføre omfattende ændringer af USAID – USA’s officielle udviklingsagentur – og af udenrigsministeriet for at sikre, at udviklings- og udenrigspolitiken hænger sammen, og at udviklingssamarbejdet bliver strategisk for eksempel ved at indsætte USAID i USA’s sikkerhedsråd. Han kan også at gentænke finansministeriets rolle i de store udviklingsbanker, skriver Devex.
Meget af denne omorganisering handler om at sikre effektivitet og konsistens i politikken. Men det er ikke alle, der synes, at Biden skal satse så stort. USAID har først og fremmest brug for at blive genopbygget og kan lige nu slet ikke tåle at blive udsat for den ekstra stress, som det vil udløse, hvis der skal vendes op og ned på det hele. Små skridt, lyder rådet fra de forsigtige.
Og hvad der så kan lade sig gøre, det hænger også sammen med, hvad Kongressen vil være med til. Det kommende omvalg til Senatet i delstaten Georgia afgør, om Demokraterne opnår flertal i begge Kongressens kamre.
Øget prioritering af en række områder
Med Joe Biden lægges der op til, at områderne klima, kvinder og pigers rettigheder, global sundhed, Centralamerika og demokrati og menneskerettigheder opprioriteres.
Joe Biden har gjort det klart, at klimaområdet får en central plads i hans embedsperiode. Han vil melde USA ind i Parisaftalen igen, og han har fremlagt en ambitiøs plan for store investeringer på klimaområdet. Klima forventes i højere grad at blive en fast del af udviklingsstøtten, og Biden-administrationen vil nok blive en del af det internationalt pres for at få nedbragt brugen brugen af fossile brændstoffer.
En anonym embedsmand, der har arbejdet med amerikansk udviklingsstøtte, siger til Devex, at Bidens administration kunne kræve alle udviklingsinvesteringer klima-positive frem for blot klima-afprøvede, som det blev indført under præsident Obama.
Biden har på forhånd lovet at prioritere kvinder og pigers rettigheder og sundhed.
Læs også: Bistanden kort: Forventninger til Biden
Joe Biden har fremlagt en coronapolitik, der beskriver behovet for at tackle fremtidige sygdomme og pandemier. Biden ventes at opprioritere global sundhed ved blandt andet at genindføre Det Nationale Sikkerhedsråd´s Direktorat for Sundhedssikkerhed og Bioforsvar som Trump nedlagde i 2018. Derudover vil Biden formodentlig genoptage finansieringen af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
I forhold til Mellemamerika, har Joe Biden varslet, at han vil investere i regionen med en fireårsplan på fire milliarder dollars til at bekæmpe korruption, reducere fattigdom, forbedre økonomisk udvikling, forbedre sikkerhed og retssikkerhed og mobilisere private investeringer. Han har udmeldt, at han vil lade den del af muren til Mexico, der er færdigbygget, stå, men ikke fortsætte byggeriet.
Biden ventes også at fokusere udviklingsstøtte på fremme af demokrati og menneskerettigheder og måske allerede i sit første år holde topmøde om demokrati for at imødegå autoritære tendenser rundt om i verden.
