V-nedskæringer rammer NGO-projekter benhårdt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det skyldes regeringens milliardstore sparekniv over stort set alle bevillinger under u-landsbistanden. Puljen er simpelt hen malket for en stor del af sine penge.

April-runden for civilsamfundspuljen er netop afgjort, og det er i lighed med runden for et halvt år siden blevet til mange afslag på ellers fuldt støtteværdige projekter. I alt blev der bevilget for 17,5 millioner kr. til 27 projekter og indsatser, mens 15 projekter på hele 29 millioner fik afslag.

Tidligere har CISU kunnet følge udviklingen og rettidigt justere på f.eks. beløbsrammer, men med Venstre-regeringens voldsomme nedskæringer i efteråret 2015 er det ikke længere muligt, fremgår det af seneste nyhedsbrev fra CISU fredag.

“Vi kan ikke længere justere puljens retningslinjer og grænser, så det kan gå op og alle kan få del i den”, anfører Erik Vithner. “Så hvis ikke, civilsamfundspuljen får midler på det tidligere niveau, vil der fremover være hård konkurrence om midlerne”, lægger han til.

Mere om denne pulje på http://www.cisu.dk/puljer-støttemuligheder/civilsamfundspuljen

Opfordrer NGOerne til at lægge pres

De 15 afslag er ledsaget med en opfordring til at påvirke det politiske system.

CISUs bestyrelse og sekretariat arbejder på at få forøget midlerne i puljen og sikre puljeordningerne en tydelig placering i ministeriets kommende udviklingsstrategi. Derfor opfordrer Erik Vithner medlemsorganisationerne til at gøre det samme.

Det kan ske ved eksempelvis at fortælle, hvor langt man kan nå for forholdsvis få midler og hvor mange ekstra ressourcer, der generes igennem mængden af frivillige indsatser både ude og hjemme. (se mere om at blande sig her).

Samtidig opfordres organisationerne også til, sammen med deres partner, at overveje hvordan puljen kan bruges mere strategisk fremover bl.a. som grundlag for at opnå andre former for finansiering.
 
CISUs henved 300 medlemsorganisationer opfordres også til sammen med partnere at overveje det strategiske fokus for partnerskab samt mulighederne for at supplere med anden finansiering. Man kan f.eks. bruge den gratis adgang til fonde.dk og CISUs verdenskort.

Naboskabsprojekterne

I Naboskabspuljen, der dækker landene syd og sydøst for EU, fik syv projekter bevilling for i alt syv mio. kr. Mere om denne pulje på http://www.cisu.dk/puljer-støttemuligheder/naboskabspuljen

Der vil blive holdt en ekstra ansøgningsrunde i Naboskabspuljen 1. november. Den ekstra runde vil give ansøgere, der har fået afslag i april-runden, mulighed for at få rådgivning og forbedre deres ansøgning til denne frist.

CISU vil i august holde informationsmøde om puljen, samt i midten af september 2016 en workshop for de ansøgere, der har fået afslag i puljen samt nye ansøgere til puljen.

Workshoppene vil omhandle, hvordan man vinkler og forbereder den gode ansøgning til Naboskabspuljen baseret på erfaringer fra første ansøgningsrunde. Workshoppen vil blive annonceret på CISUs kursusside og i nyhedsbrevet

På cisu.dk kan man se samtlige projekter med bevilling. Ved at vælge "april 2016" i rullegardinet, kommer bevillingerne fra runden frem.