Våbenhandel og Israel på dagsordenen for FN-forbundets Repræsentantskab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

FN-forbundet opfordrer folketinget til at ratificere ny våbentraktat så hurtigt som muligt. Kræver desuden at Israel igen medvirker i FNs tilsyn med menneskerettighederne.
 
Der skulle tages bestik af organisationens udvikling i forhold til Strategi & Handlingsplan, og der skulle godkendes årsregnskab – og selvfølgelig tales FN-aktuelle sager. Herunder;

FN-forbundet opfordrer Danmark til at ratificere våbenhandelstraktaten hurtigst muligt og anvende traktatens bestemmelser på alle konventionelle våben uden undtagelser og arbejde for, at våben aldrig handles, når der er stor risiko for, at de bruges til at begå krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser.

FN-forbundet håber også, at Danmark vil udvide reguleringen af våbentransport, hvor danske firmaer er involveret, så standarderne for våbentransport er lige så høje som for våbeneksport.
Endvidere udviste Repræsentantskabet en bred enighed om, at Israel som alle andre lande skal acceptere UPR-processen i FN’s menneskerettighedsråd.

Menneskerettighedsrådet har nu taget hul på anden runde af det universelle periodiske eftersyn af medlemslandene (Universial Periodic Review). Blandt de lande som lige nu er til eftersyn, er der ét land, som nægter at medvirke. Israel har ikke leveret den obligatoriske rapport om sin efterlevelse af menneskerettighederne og udeblev fra det berammede møde i januar 2013.

FN-forbundet finder det afgørende i FN’s arbejde for menneskerettigheder, at alle lande stiller op til eftersyn, og finder, at det må sikres, at Israel medvirker, som det gjorde i 2008. Alternativt må det frygtes, at der skabes en præcedens, hvor lande blot melder fra, hvis de er utilfredse med FN’s Menneskerettighedsråd.
For at se Repræsentantskabets sammensætning, se http://www.fnforbundet.dk/om-os/hvem-er-vi/repraesentantskab

Udtalelser fra repræsentantskabsmødet

Israel skal som alle andre lande acceptere UPR-processen i FN’s menneskerettighedsråd

Med oprettelsen af FN’s Menneskerettighedsråd i 2006 blev der introduceret en ny procedure til at følge medlemslandenes overholdelse af menneskerettighederne, det universelle periodiske eftersyn (Universial Periodic Review).

Metoden betyder, at alle lande skal lade sig ”eksaminere” hvert 4. eller 5. år. Hensigten er en konstruktiv dialog om forbedring af menneskerettighederne i det enkelte medlemsland – ikke en fordømmelse. FN-forbundet vurderer, at der ikke mindst af denne grund er tale om en meget effektiv mekanisme i det globale arbejde med at styrke menneskerettighederne.

Den første runde blev gennemført fra 2008 til 2012, hvor alle medlemslande accepterede at stille op til spørgsmål og kritik fra andre medlemslande og fra NGO’er. Eftersynet af Danmark var i 2011 og der fremkom en række kritiske bemærkninger, bl.a. om udlændingepolitik.

Menneskerettighedsrådet har nu taget hul på anden runde, men blandt de lande som lige nu er til eftersyn, er der ét land, som nægter at medvirke. Israel har ikke leveret den obligatoriske rapport om sin efterlevelse af menneskerettighederne og udeblev fra det berammede møde i januar 2013. Israels argument er, at Menneskerettighedsrådet er forudindtaget.

FN-forbundet finder det afgørende i FN’s arbejde for menneskerettigheder, at alle lande stiller op til eftersyn, og finder, at det må sikres, at Israel medvirker, som det gjorde i 2008. Alternativt må det frygtes, at der skabes en præcedens, hvor lande blot melder fra, hvis de er utilfredse med FN’s Menneskerettighedsråd.

FN-forbundet forstår, at der fortsat er kontakt mellem Menneskerettighedsrådet og Israel og opfordrer Israel til hurtigt at opgive sin modstand mod at stille op til eftersyn og dialog. FN-forbundet opfordrer den danske regering til at lægge pres på Israel og kraftigt advare det imod at sætte et ualmindeligt dårligt eksempel i FN.

FN-forbundet: Våbenhandelstraktat et stort skridt fremad, trods væsentlige mangler

FN’s Generalforsamling vedtog i starten af april våbenhandelstraktaten. Våbenhandelstraktaten er historisk, fordi den sætter folkeretlige regler for handlen med konventionelle våben som kampvogne, kampfly og maskingeværer.

Traktaten forpligter lande til at tage humanitære hensyn, når de handler med våben – men den er ikke perfekt, for den dækker ikke alle konventionelle våben, og den omfatter heller ikke våbentransport.

FN-forbundet opfordrer derfor Danmark til at ratificere traktaten hurtigst muligt og anvende traktatens bestemmelser på alle konventionelle våben uden undtagelser og arbejde for, at våben aldrig handles, når der er stor risiko for, at de bruges til at begå krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser.

FN-forbundet håber også, at Danmark vil udvide reguleringen af våbentransport, hvor danske firmaer er involveret, så standarderne for våbentransport er lige så høje som for våbeneksport.

Derudover opfordrer FN-forbundet Danmark til at arbejde for, at så mange lande som muligt tiltræder traktaten. Det bør både ske ad diplomatisk vej og ved at give teknisk og finansiel støtte til de lande, der har brug for hjælp til at etablere nationale kontrolsystemer for at implementere traktaten.