Vagthund: Danske banker tjener på sult og er med til at øge armoden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner ud i fattigdom og sult.

Sådan konkluderer studiet “Sultens spekulanter” fra vagthunden Danwatch, der kom ud torsdag og er begået af Peter Bengtsen og Louise Bjerregaard.

Hvis du vil investere dine penge, tilbyder landets 3 største banker at lade dem yngle ved at investere dem i fødevarer. Det er der mange, som har gjort, så der lige nu er investeret cirka 1.300.000.000 kroner – 1,3 milliarder kroner – i fødevarer hos Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Hvad bankerne ikke fortæller dig er, at denne type investeringer er med til at skubbe priserne på mad i vejret. Ifølge Verdensbanken og FN er fødevarespekulation med til at øge prisstigningerne på basale fødevarer såsom hvede og majs, hedder det i en pressemeddelelse fra Danwatch.

Under fødevare-krisen i 2008 nåede priserne på fødevarer et uset højt niveau. Det samme gjorde omfanget af spekulation i fødevarepriser.

Efter krisen faldt fødevarepriserne drastisk, men er i 2011 igen nået på højde med top-niveauet i 2008.

Indenfor det seneste år er hvedeprisen på verdensmarkedet steget med 55 procent og majs med 84 procent.

På grund af de aktuelle prisstigninger er 44 millioner mennesker indtil videre skubbet ud i ekstrem fattigdom og sult.

INVESTERINGER i fødevarer eksploderet

Gennem det seneste årti er investeringer i fødevarer på verdensplan mangedoblet. Det er en bestemt type investeringer, som er boomet.

Den går hverken ud på at købe eller sælge fødevarer selv. Investorerne køber og sælger derimod værdipapirer, der udtrykker en fremtidig – forventet – pris på f.eks. hvede, majs eller soja. Den slags værdipapirer kaldes bl.a. for futures.

Den samlede globale værdi af udestående futures og lign. værdipapirer steg fra 2 billioner kroner i 1998 til over 15 billioner kr. i 2010.

Danske banker bidrager aktivt til fødevarespekulationen ved at tilbyde deres kunder at investere i futures og strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser.

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank tilbyder investeringer i strukturerede obligationer. Nordea og Jyske Bank tilbyder også investeringer i fødevare-futures.

I landets 3 største banker er ca. 1,3 milliarder kr. investeret i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Baseret på statistik fra Nationalbanken skønnes private husholdninger at stå for 70 procent af disse investeringer.

SPEKULATION bidrager til sult og fattigdom

Læs videre på
http://danwatch.dk/da/artikler/danske-banker-tjener-paa-sult/75

Man kan se hele undersøgelsen på
http://danwatch.dk/sites/default/files/documentation_files/danwatch_2011_-_sultens_spekulanter.pdf

Se bankernes reaktion på
http://danwatch.dk/da/artikler/banker-har-ingen-politik-foedevarespekulation/76