Valg i Guyana ændrer ikke på raceproblemerne i landet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det igangværende valg i Guyana ændrer formodentlig ikke på det sydamerikanske lands raceproblemer.

Siden uafhængigheden fra briterne i 1966 har Guyanas politikere været dybt uenige om de etniske retningslinjer, skriver BBC online tirsdag

Guyanas befolkning er en blanding af afrikanske slaver og indiske og kinesiske arbejdere. Denne store diversitet har givet politiske spændinger, og de løses ikke nødvendigvis, hvis det er et andet parti, der kommer til magten.

Det nuværende People’s Progressive Party kæmper med bl.a. People’s National Congress og A Partnership for National Unity. Tristan Mohabir fra Council on Hemispheric Affiars har i forbindelse med valget sagt: “Regardless of who wins the elections, the next Guyanese president must focus on changing the same old story – managing the tide of racial division.”

A third of Guyanas population is descended from African slaves, imported by the Dutch to work on sugar plantations. Around half are the descendants of indentured Indian agricultural workers (kontraktarbejdere) brought in by the British after slavery was abolished.

Persistent tension between these two groups has fuelled political instability and is reflected in hostility between the two main parties, which are ethnically-based.

Under og efter valget i 2001 var der voldelige sammenstød i landet, da præsident Jagdeo vandt valget.