Klokken 6 lokal tid åbnede valglokalerne i Haiti, men der var ingen køer af entusiastiske vælgere, skriver det spanske dagblad El País søndag.
Er valget en farce eller en demokratisk triumf? spørger den britiske nyhedstjenste BBC Mundo og hælder i sin analyse mest til det første.
Teoretisk set kan 4,7 millioner haitianere stemme, men mange mistede ikke bare deres hjem under det jordskælv, der i januar kostede godt 250.000 mennesker livet.De mistede også deres valgkort, og så er de udelukkede fra at tage del.
Dertil kommer angsten, både for koleraepidemien, der intil nu har kostet omkring 1.600 livet, og for den vold, der er eskaleret op til valget.
Fredag førte revaliseringen mellem tilhængerne af 2 af de førende kandidater til en skududveksling., der af den ene side betegnedes som et mordforsøg på deres kandidat.
Der er 19 kandidater til præsidentposten, 3 af dem med et stort forspring til de øvrige. Ifgl. de seneste meningsmålinger ser det ud som om, at Haiti får en kvindelig præsident. Professor i statskundskab Mirlande Manigat, der tidligere var førstedame i det caribiske land, står således til at få 36 procent af stemmerne, mens Jude Celestin, ingeniør og svigersøn til den nuværende præsident, spås 20,1 procent, og reggaemusikeren Joseph Michel Martelly får 14 procent.
Der skal imidlertid 50 procent af de afgivne stemmer plus 1 til at vinde valget i første runde. Så holder meningsmålingerne skal de 2 førende kandidater ud i en anden valgrunde 16. januar.
På resterne af den parlamentsbygning, der sank sammen under jordskælvet, hænger der plakater med smilende præsidentkandidater. ”Som de havde noget at smile over”, kommenterer El País.
Trods den alvorlige situation i det lille caribiske land, har både FN, USA og EU presset på for at valget gennemføres.
