Den 8. august skal der være valg i Kenya. Et valg som mange iagttagere ser frem til med spænding. Dels er det et af de dyreste valg på det afrikanske kontinent nogensinde, dels viser valget hvordan etnicitet, penge og politik er kædet sammen i landet. Det viste sig for eksempel tydeligt ved valget i 2007, hvor etniske stridigheder betød at flere tusinde måtte forlade deres hjem og mere end 1000 mennesker døde.
Da jeg de sidste mange år har været i Kenya én til to gange om året, kan jeg se, hvordan det kommende valg har skabt en stemning af nervøsitet, samtidig med at næsten alle initiativer er sat på stand by, indtil valget er overstået.
Benzinen på bålet
”Den virkelige benzin til bålet i 2007 var de uløste problemer, som kolonistyret har efterladt” skriver Patrick Gathara i Washington Post i juli måned bare 3 uger før valget. Et af de store problemer som Gathara peger på er retten til jorden. Da kolonitiden var ved at være forbi i 1963 ejede de godt 60.000 britiske landmænd eller settlere, halvdelen af den gode jord, specielt den del, der blev kaldt ”White Highlands”.
Den første kenyanske præsident i landet Jomo Kenyatta sad på dette tidspunkt i London og førte forhandlinger med englænderne om overtagelse af landet. Når man læser Jomo Kenyattas bog: Facing Mt. Kenya, som er et antropologisk værk om kikuyerne´s kultur, der er en af de største og mest dominerede etniske grupper i Kenya, får man et stærkt indblik i, hvordan jorden fordeles traditionelt blandt denne gruppe. I forbindelse med overtagelsen af magten fra koloniherrerne, siges det, at Kenyatta fik store landarealer foræret af englænderne. I dag har sønnen og den nuværende præsident Uhuru Kenyatta overtaget de mange jordbesiddelser. Det er der mange, der snakker om i Kenya.
Stor ulighed
Siden uafhængigheden er rigdommen i Kenya blevet mere og mere koncentreret og ifølge artiklen fra Washington Post ejer blot 0,02 procent af befolkningen godt 62 procent af de kenyanske værdier.
Mange af de 0,02 procent af den rige del i Kenya har tætte forbindelser til parlaments medlemmer eller ministre. Det er samtidig også en indbringende forretning at blive medlem af parlamentet, derfor bruges der mange ressourcer på at blive medlem under det kommende valg.
Meget af valgkampen handler om jorden og værdier eller penge. Ofte har det rod i etniske forskelle. Der er op til valget dannet to store alliancer: Jubilee, som er domineret af de regerende etniske grupper, først og fremmest kikuyerne med præsidenten, Uhuru Kenyatta og William Ruto, der er Kalenjin. Oppositionen har ligeledes dannet en alliance, NASA (National Super Alliance), der ledes af Raila Odinga, der er Luo, og Moses Wetangule, der er Luhya.
Ifølge Africa Confidential fra juli, dominerer Jubilee i områderne Nyeri, Bomet, Meru og områderne hvor Kalinjin gruppen bor. Medens NASA dominerer i områderne omkring Kisumu, Bungoma, Kagamega, Homa Bay samt i Mombasa, Machakos, Kitui i det østlige Kenya. Begge alliancer deler stort set hovedstaden Nairobi.
Det offentlige står stille
Lige for tiden står alt stille og hele det offentlige system er sat på standby. Valget er helt bevidst lagt i skolernes sommerferie i august, hvor mange elever på highschools bor hjemme hos deres familier rundt omkring i landet.
Os der har arbejde i Kenya eller samarbejder med kenyanske partnere, må være indstillet på stilhed og nærmest ængstelig tavshed før ”stormen”, bryder løs den 8. august, og vi ønsker alle, at etnicitet og politik holdes nede på en minimum, så der ikke bryder kampe og konflikter løs som i 2007.
Niels Larsen er freelancer for Gklobalnyt, Ph.d. og arbejder som Kenya-ekspert på skolerne i Oure med partnerskaber.
