En stor del af dette arbejde skal grundlægges de kommende år. Eksempelvis skal udspillet til det nye langsigtede budget (MFF’en) endeligt vedtages. Her vil der blive sat midler af til både klima og udvikling indtil 2027 – tre år før FN’s verdensmål skal være udmøntet.
Kampen mod klimaforandringer er ligeledes inde i en afgørende fase, hvor de enkelte lande – herunder EU samlet – helst skal byde ind med mere for at målet om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader kan indfries.
Et afgørende moment i dette bliver topmødet i New York i september, hvor FN’s Generalsekretær Antonio Gutteres har indbudt nationerne med det ene formål at få dem til at komme med skrappere klimaplaner.
Lidt mindre synligt – men mange vil sige lige så vigtigt – er den internationale kamp mod det globale naturtab på kloden. Her skal parterne vedtage en ny plan for at bremse tabet af biodiversitet i Kina i 2020. Den skal efterfølge Aichi-målene, som ikke har formået at bremse nedgangen i naturmangfoldigheden på kloden, og den er i sidste ende en trussel mod os, viser en spritny rapport fra ”naturens klimapanel”, IPBES, der udkommer mandag.
Så der er rigeligt af udfordringer, men hvad vil kandidaterne bruge deres mandat til i EU-parlamentet, når det gælder klodens fremtid?
Her er en oversigt over de retninger, som de opstillingsberettigede partier gerne ser EU tage.
A – Socialdemokraterne
Jeppe Kofod er spidskandidat for Socialdemokraterne. Han ønsker en såkaldt Marshall-plan for Afrika, der kan løfte kontinentet og sørge for at bremse migration til EU. Det betyder ifølge Socialdemokraterne, at EU’s udviklingsarbejde – som nu er spredt i stort set hele verden – skal fokuseres i Afrika.
”Derfor skal Afrika prioriteres markant i EU’s næste budget, og den europæiske udviklingsbistand skal målrettes Afrika. I stedet for at EU yder bistand i næsten alle lande, bør midlerne fokuseres i nærområderne i bl.a. Afrika og udvalgte lande i Mellemøsten og Asien”, lyder det i Socialdemokraternes EU-udspil.
Udspillet rummer også forslag om hjælp til nærområderne, modtagelsescentre for migranter udenfor EU og styrkelse af EU’s ydre grænser, mens det stadig skal være muligt med grænsekontrol internt i EU.
På klimaområder vil Socialdemokraterne kæmpe for en bindende klimalov i EU, en vurdering af ny relevant lovgivnings indflydelse på klimaet samt øgede mål for reducering af CO2. Her ønsker man en reduktion på 55% i 2030 mod de 40%, som er løftet på nuværende tidspunkt. I 2050 skal EU være klimaneutralt, og medlemslande, som ikke lever op til grønne forpligtelser skal ifølge Socialdemokraterne straffes økonomisk.
B – Radikale
De Radikale sidder nu med et mandat i EU-parlamentet, og det ser de ifølge meningsmålinger ud til at kunne beholde. Spidskandidaten er Morten Helveg Petersen.
Midterpartiet ønsker EU-finansierede modtagelsescentre for migranter i lande, som de passerer på deres vej mod EU, hvorfra en andel skal videre til EU og fordeles mellem landene på basis af økonomisk formåen. Derudover skal den europæiske udviklingsbistand forøges, og alle toldmure mod Afrika skal fjernes, samtidigt med, at samarbejde og investeringer i landene, hvor flygtningene kommer fra, intensiveres.
Derudover skal der være et stærkere fokus på klima og miljø i EU’s handels- og udenrigspolitik med skrappere regler, lyder det fra midterpartiet, som er med i den politiske gruppe af liberale partier, ALDE.
C – Konservative
Bendt Bendtsen har de seneste år været den eneste danske repræsentant i den største politiske gruppe i parlamentet, gruppen af konservative og kristendemokrater, EPP. Ved valget er Pernille Weiss spidskandidat for De Konservative. Hun fremhæver, at klimaet bliver det vigtigste emne for hende, hvis hun får stemmer nok til et mandat i parlamentet.
De Konservative vil ifølge oplægget som flere andre partier have EU til at oprette modtagercentre i nærområderne for flygtninge. Partiet er modstander af fælles fordeling af flygtninge i EU-landene samt indførelse af lovlige migrationsruter til Europa.
SF er blandt de få partier, der nævner biodiversitetskrisen i valgoplægget, og her vil partiet sørge for bedre gennemførelse af den lovgivning, der allerede eksisterer i EU. Dertil skal landbrugsstøtten reformeres, så den i højere grad resulterer i rigere natur.
Landbrugsstøtten skal ligeledes tilrettelægges, så den bidrager til at reducere EU’s CO2 udledninger, der skal bekæmpes med 100% vedvarende energi i ”god tid” inden 2050, som det lyder.
”Vi skal være totalt uafhængige af import af fossilt brændsel fra totalitære regimer og skabe et avanceret og sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi og verdens mest avancerede net-system, der sikrer effektiv energianvendelse og minimerer spild”, fremgår det af SF´s valgoplæg.
SF ønsker ligeledes en højere udviklingsbistand fra unionen, herunder at alle medlemslande kommer op på 0,7% af BNI, det mål, der er sat som et minimum af FN. Udviklingsmidlerne skal ikke bruges til flygtningeudgifter i donorlandene, og samtidigt skal EU væk fra at føre en handels-, landbrugs- og fiskeripolitik, der er ”direkte skadelig for dele af Afrika og Mellemøsten”.
FN’s verdensmål skal være en del af alle politikområder, samtidigt med, at folkesocialisterne vil kæmpe for at udmønte den nye plaststrategi.
Ifølge valgoplægget vil SF kæmpe for modtagelsescentre udenfor EU, der på sigt kan blive administreret af FN, mens unionen skal modtage flere kvoteflygtninge.
Margrete Auken står i meningsmålinger til at beholde SF’s ene mandat i EU-parlamentet.
I – Liberal Alliance
I Liberal Alliance er kulturminister Mette Bock spidskandidat. Partiet har ikke tidligere haft en repræsentant i EU-parlamentet, og meningsmålinger spår heller ikke, at denne gang bliver lykkens gang. Det nuværende regeringsparti vil fokusere på fred, frihed og frihandel.
Der er ikke de store konkrete punkter i programmet om udvikling og klima. Men det liberale parti ønsker, at EU fokuserer på grænseoverskridende emner, herunder klima med store ambitioner for grøn innovation og forskning, men uden ”symbolpolitiske forbud og ineffektive løsninger”, som det hedder.
Et andet princip er, at man vil forstærke EU’s ydre grænser for at åbne de indre grænser i unionen.
N – Folkebevægelsen mod EU
Det gælder både, hvad angår udvikling og miljø.
”I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for, at Danmark kan lave miljølovgivning, der går længere end EU og vi vil ikke, at Danmarks stemme skal begrænses af EU i internationale miljøforhandlinger”, lyder det på fælleslistens hjemmeside, som fortsætter:
”En række eksempler viser, hvordan EU gang på gang sætter egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det sker når EU udnytter ressourcerne i det globale syd til eget behov, når EU indgår aftaler med diktaturstater, eller når EU støtter den europæiske våbenindustri”.
Folkebevægelsen mod EU sidder i den venstreorienterede gruppe i parlamentet, GUE/NGL, og spidskandidat Rina Ronja Kari ser ifølge målinger ud til at kunne beholde det ene mandat, som opstillingslisten har i det nuværende parlament.
O – Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er som Folkebevægelsen mod EU skeptisk overfor unionen. ”Mindre EU, mere Danmark”, lyder sloganet, og partiet går til valg på at mindske EU’s indflydelse i Danmark. Der er ikke mange konkrete detaljer om mål i de kommende år for de globale emner.
”Dansk Folkeparti ønsker et tæt og venskabeligt samarbejde i Europa, men samarbejdet skal begrænses til områder som handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde”, lyder det på partiets hjemmeside.
Dansk Folkeparti fik et glimrende valg sidst og fik valgt fire repræsentanter ind i parlamentet i 2014, I målinger ser det ud til, at det antal bliver halveret. Peter Kofod er spidskandidat, og lige nu sidder partiet i den politiske gruppe for konservative og reformister (ECR).
V – Venstre
Det nuværende regeringsparti har fokus på frihandel og klima, men der er også planer om at målrette udviklingsmidlerne.
valgoplæg.
Håbet er, at en betydelig ”hjælpe- og udviklingsplan for Afrika” kan skabe forhold på kontinentet, der gør, at migration til Europa bliver mindre attraktivt. Der skal samtidigt indføres kriterier for udviklingsbistanden, så krav for modtagelse af donationer eksempelvis bliver, at modtagerlandene tager imod udviste statsborgere og aktivt arbejder for grundlæggende frihedsrettigheder.
I kampen mod klimaændringer ønsker Venstre, at EU skal være klimaneutralt i 2050 og spidskandidat Morten Løkkegaard har nævnt, at han vil have klimakonsekvenser vurderet ved al EU-lovgivning på samme måde, som man i dag laver en økonomisk vurdering.
”Venstre vil arbejde for et globalt politisk paradigmeskifte på klima- og miljøområdet, således at vi i fællesskab bedre kan tage hånd om globale klimaforandringer, bekæmpe forurening og tab af biodiversitet, og ikke mindst sikre gode livsbetingelser for vores børn og for kommende generationer”, skriver partiet i valgoplægget.
Ø – Enhedslisten
Enhedslisten har sammen med en række andre venstrefløjspartier i Europa præsenteret en klimaplan. Her er ni punkter, der skal kæmpes for i EU, bl.a. et forbud mod benzin- og dieselbiler i 2025, et stop for udledninger af klimaskadelige gasser og subsidier til fossile brændstoffer i 2040 samt en togfond, der skal finansiere højhastighedstog mellem alle EU’s hovedstæder og storbyer.
valgoplægget, som fremhæver, der skal mere hjælp til nærområderne, men at det skal være slut med at belønne diktatoriske regimer for at holde flygtninge væk.
Partiet har lavet et fælles grundlag med andre europæiske partier, der kaldes ”European Spring” med et stort fokus på grønne emner.
”EU skal hæve sit ambitionsniveau ift. energi- og klimamål, iværksætte store og omfattende grønne investeringer og gå foran i verden for bl.a. at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader med langt større fokus på naturpleje, den vilde natur og biodiversiteten”, skriver partiet.
De europæiske partier vil have vedtaget en klimaaftale (Climate Compact 2030) til dette formål, der skal overvåges af en miljødomstol tilknyttet EU-domstolen. Den skal samtidigt afsige kendelser om europæiske virksomheders overholdelse af miljøstandarder i udlandet.
Partierne har ligeledes bl.a. planer om en højere prissætning på udledning af klimaskadelige udledninger, en grøn omlægning af landbrugspolitikken, forbud mod lossepladser samt lovgivning, der sikrer, at fiskeri holdes på et bæredygtigt niveau.
Alternativet mener også, at EU’s udviklingsbistand kan hæves.
”Vi skal hjælpe, først og fremmest i de områder folk flygter fra, ved at skabe bedre vilkår for vækst og udvikling. Hvad enten det drejer sig om fredsbevarende missioner, nødhjælp, hjælp til klimasikring, bedre handelsvilkår, uddannelse eller andet, så har EU en afgørende interesse i og resurserne til at gøre en langt større indsats end hidtil”, fremgår det af valgprogrammet.
Det nye parti ønsker en humanistisk tilgang til flygtninge med nemmere, lovlige veje til kontinentet for tilflyttere. Aftaler om flygtninge med stater som Tyrkiet og Libanon skal ophæves og midlerne skal i stedet rettes mod FN’s Flygtningehøjkommissariat og den internationale organisation for migration (IOM).
