Valgkampen raser i Peru

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Anden runde af præsidentvalget i Peru bliver mere og mere giftig. Hvem der vinder, afhænger i høj grad af, hvordan de to kandidater gør sig fri af deres fortid – og tildels – nutid.

Af Alfred Rosenfeldt, U-landsnyt.dk

Keiko Fujimori (Partiet: Fuerza 2011) fører i meningsmålingerne med 6% overfor den venstreorienterede Ollanta Humala (Gana Peru).

Han fik ellers flest stemmer i første valgrunde og har ført det meste af tiden siden

Måske har Keiko Fujimori fået medvind, fordi hun søndag fordømte to massakrer, som blev begået, mens hendes far, Alberto Fujimori, var præsident.

Alberto Fujimori var præsident i Peru i årene 1990 – 2000.

FORDØMMER MASSAKRER, MEN IKKE FAR
Alberto Fujimori sidder i dag i fængsel i Peru for brud på menneskerettighederne – bla. på grund af de to massakrer, kendt som Barrios Altos y La Cantuta. (Peruanske sikkerhedsstyrker dræbte adskillige personer i begge tilfælde under kampen mod terrorbevægelsen, den lysende sti, men som viste sig uskyldige)

Keiko Fujimori fordømte massakrerne, men fastholdt, at hendes far, Alberto Fujimori, ikke kendte til dem.

Hun beklagede samtidig, at hendes far havde stolet så meget på Vladimiro Montesinos. (Chef for Perus efterretningsvæsen, dømt og fængslet for omfattende korruption og magtmisbrug.

SPREDER USIKKERHED
I samme åndedrag beskyldte hun Ollanta Humala for at sprede forvirring og mistillid i befolkningen med sit partiprogram.

VIL IKKE REGERES FRA ET FÆNGSEL
Det fik Ollanta Humala op af stolen.

– Diskussionen om valgprogrammer tager vi til slutdebatten (29. maj), sagde han.

Derefter gik han i frontalt angreb på Keiko Fujimori og partiet Fuerza 2011 med en påstand om, at en regering med hende i spidsen, i virkeligheden bliver en regering styret fra Diroes (Det fængsel, hvor hendes far, Alberto Fujimori, sidder)

– Det ville kaste international skam over Peru, sagde Ollanta Humala.

Han mener, at Keiko Fujimoris parti, Fuerza 2011´s virkelige kandidat er Alberto Fujimori.

– Vi kan ikke tillade, at Peru skal regeres af en mand, som er japaner, har stillet op til det japanske senat, og som har ambitioner om at regere landet fra fængslet Diores, sagde Ollanta Humala.

TURBULENT FORTID
Ollanta Humala er tidligere oberst i den peruanske hær.

Som sådan er han beskyldt for at have beordret massakrer under Alberto Fujimoris krig mod den lysende sti i delstaten Andahuaylas.

I 2000 ledte han et mislykket militærkup mod daværende præsident, Alberto Fujimori. Blev benådet efter Fujimoris fald.

Valget mellem Keiko Fujimori og Ollanta Humala finder sted 5. juni 2011.