GULU, NORDUGANDA: Den lange kortege af hvide, firehjulstrukne biler trækker en hale af støv på den rødlige jordvej. Børn med nøgne overkroppe kigger måbende på de hastigt forbipasserende Mitsubishi’er og Toyota’er som var det rumfartøjer fra en fjern planet.
Plasticstole er sat frem under mægtige mangotræer i en lille landsby for at bænke de fornemme besøgende. Mens en generator brummer i baggrunden, træder ofre fra den tyve år lange borgerkrig i Norduganda frem og fortæller om deres lidelser og den hjælp, de har modtaget fra en fond under ICC (The Trust Fond for Victims, TFV).
Fonden er oprettet i tilknytning til Den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court ICC) i Haag. Den yder støtte til ofre i forbindelse med konflikter, der behandles af domstolen. Hjælpen kan være af medicinsk og psykologisk karakter.
De besøgende er bl.a. ansvarlige fra fonden TFV og vestlige ambassadører i Holland, som er sideakkrediteret ved Den Internationale Straffedomstol og derfor interesseret i at følge dens sager.
Åbne sår
En ung kvinde i landsbyen Lukodi fortæller om, hvordan hun som mange andre børn blev tvangsindrulleret i den blodige, kristne oprørsbevægelse LRA (Lord’s Resistance Army) og tvunget til at myrde og lemlæste.
Der vurderes, at 66.000 blev kidnappet af LRA og brugt som børnesoldater i en tyve år lang borgerkrig. Krigen havde anslået 200.000 ofre og 1,8 millioner mennesker blev tvangsforflyttet, mange i årtier.
Den ugandiske stat har givet amnesti til de tidligere børnesoldater som den unge kvinde i Lukodi – selv om hun også var et offer. Hun fortæller, at hun fik andel i en minimal hjælpepakke i form af et tæppe, 400 kroner i kontanter, noget såsæd og nogle køkken- og landbrugsredskaber. Men regeringen har overladt til internationale donorer som ICCs særlige fond at yde støtte til kunstige lemmer til erstatning for de ødelagte, reparere afskårne læber, ører og næser, og betale for psykologisk støtte og hjælp til forsoning i landsbyerne.
Det anslås, at ikke en familie i Norduganda er uberørt af den lange konflikt, som har efterladt dybe sår i stammesamfund og i den enkelte familie. LRA tvang ofte bortførte børn til at dræbe deres egen familiemedlemmer eller naboer for at gøre det umuligt for børnene at vende hjem igen og blive accepteret i deres landsby.
John Baptist Odama er ærkebiskop i Gulu og leder af det inter-religiøse råd ARLPI (The Acholi Religious Leaders Peace Initiative), der tæller ledere af bl.a. katolske, anglikanske og muslimske trossamfund. Han siger til GlobalNyt, at der stadig arbejdes på at skabe forsoning i familier og landsbyer.
Mange vidnesbyrd viser, at vejen til endelig forsoning er lang. Ærkebiskoppen erkender, at kirken ikke har kunnet overbevise landsbyer om at acceptere, at de tidligere sexslaver kommer tilbage. Der er tale om piger, som blev voldtaget af LRA kommandanter og nu er enlige mødre.
Landsbyer følger retssag
I landbyen Okodi har indbyggerne haft mulighed for at følge retssagen mod LRA-kommandanten Dominic Ongwen i Haag. En videovisning af retssagen sker som led i et projekt, lanceret af Danida i samarbejde med ICC, hvor 23 landsbyer får adgang til af følge retssagen på videoskærm, mens andre landsbyer får mulighed for at følge radiotransmissioner.
Om baggrunden for den danske støtte siger ambassadør Mogens Pedersen:
”Det er den første leder i LRA, der stilles for en domstol. Men Haag er langt væk fra de tusindvis af ofre. De kan have svært ved at forstå retssagen og følge med i hvad der foregår. Men retssagen er der jo for deres skyld. Det er dem, der skal have tillid til, at forbryderne får en retfærdig straf, så det er enormt vigtigt, at de får mulighed for at opleve, hvad der foregår”.
”Den Internationale Straffedomstol afdækker kun et hjørne af uhyrlighederne i konflikten”, fortsætter Mogens Pedersen.
”Men betydningen af, at ofrene for første gang kan se en af borgerkrigens bødler på anklagebænken, kan ikke overvurderes”.
En indbygger i Lukodi, den sukkersygeramte Olwedo Eromia, udtrykker tilfredshed med, at den tidligere LRA-kommandant skal stilles til regnskab for sine forbrydelser.
Men Ongwen er den eneste kommandant, som indtil videre er sat for domstolen. Lederen af LRA, Joseph Kony menes at gemme sig i Den Centralafrikansk Republik. En anden kommandant, Thomas Kwoyelo, sidder i et ugandisk fængsel og venter på niende år på at blive stillet for en dommer.
Olwedo Eromia udtrykker tilfredshed med, at den tidligere LRA-kommandant Dominic Ongwen er retsforfulgt af Den Internationale Straffedomstol, ICC.
Foto: Marie Sjødin Græsholm
Olwedo Eromia peger også på de mange forbrydelser begået af hæren. Under borgerkrigen blev soldater udkommanderet til at beskytte landsbyen.
”De tog for sig blandt vores kvinder og tvang dem til at være hos sig”, fortæller han.
Mange i det ugandiske civilsamfund peger på behovet for at oprette en sandheds- og forsoningskommission efter sydafrikansk forbillede. Men præsident Yoweri Museveni bygger sin magt på hæren og vil ikke lægge sig ud med den.
Bag en lang række konflikter i Uganda spøger såvel den generelle fattigdom som uligheder mellem regioner.
Fattigdommen og marginaliseringen er blandt de egentlige årsager til konflikterne i landet og ikke mindst i den nordlige del, fortæller ærkebiskop Odama.
Museveni kom til magten efter en fem år lang borgerkrig mod diktatoren Milton Obote, som stammede fra Acholi-regionen i det nordlige Uganda. I dag er jobbene få og de mange unge mennesker, som er vendt tilbage fra krigen, har kun få muligheder for at finde et udkomme.
”En varig løsning for det nordlige Uganda vil kræve, at der f.eks. skabes tekniske skoler, som kan tilføre de unge nogle enkelte færdigheder, så de kan skabe sig et udkomme”, siger ærkebiskoppen.
