Da Nigers militær i slutningen af juli tog magten og satte præsidenten i husarrest, sluttede landet sig til en voksende gruppe vestafrikanske lande med militærstyre. Kuppet har udløst skarpe reaktioner fra den vestafrikanske sammenslutning ECOWAS, som har indført skrappe økonomiske sanktioner og truer med at gribe ind militært, hvis ikke kupmagerne trækker sig tilbage. Indtil videre står militærjuntaen i Niamey dog fast.
Der er også kommet stærk kritik fra EU og USA, som hver især har meget stærke interesser i landet, og er nervøse for, hvordan det skal gå med de aftaler, de havde med den afsatte regering.
USA har især militære interesser, og amerikanerne har tre dronebaser i landet. Herfra kan de nå ind i Libyen, Mali og det nordlige Nigeria, hvor USA på forskellige måder bekæmper grupper som Islamisk Stat og Al-Qaeda.
For EU’s vedkommende handler det om migration, for Niger er et knudepunkt for afrikanske migranters vej mod Middelhavets kyst, hvorfra de forsøger at krydse over til Europa, forklarer Hans Lucht, der antropolog og seniorforsker på DIIS i denne uges udgave af podcasten Højtryk.
Han har siden 2010 besøgt Niger og i særdeleshed byen Agadez mange gange som led i sit feltarbejde.
Tuaregernes højborg
Agadez er hovedby i provinsen af samme navn, en provins som udgør hele den nordlige del af landet. Befolkningen består i høj grad af tuareger, som er er et seminomadisk folk, der ofte ernærer sig som handelsmænd. Det skyldes ikke mindst byens strategiske placering som sidste stop før ørkenen på den bedste karavanerute fra Afrika syd for Sahara til Nordafrika.
En del af Nigers politiske succeshistorie er, at man har lykkes med at inkorporere tuaregerne og andre etniske minoriteter i den politiske elite, forklarer Hans Lucht. Den nu afsatte præsident Mohamed Bazoum er selv fra landets arabiske minoritet, og tuaregerne har haft mange ministerposter i de seneste regeringer.
Man har også været god til at finde pragmatiske løsninger mellem eliterne i hovedstaden og i Agadez, siger han. For eksempel omkring de hundredevis af biler, som var blevet brugt at at køre migranter til Libyen, og som var blevet beslaglagt. Det blev aftalt, at ejerne kunne købe dem tilbage på en auktion, hvor kun de kunne byde.
Foto: Scott Peterson/Getty Images
Migranter og droner
At stoppe trafikken af migranter på Middelhavet har i de senere år været et af de vigtigste politiske projekter i EU. Mange af migranterne sejler ud fra Libyen, men landet er så kaotisk, at det er svært at finde en myndighed, at arbejde sammen med.
Derfor er EU så at sige rykket et skridt længere sydpå og har etableret en form for politistation i Agadez, og byen er centrum for europæernes forsøg på at begrænse antallet af migranter, der vil til Europa. Det gør man for eksempel ved at træne det lokale politi og militær.
Hvis EU’s samarbejde med Niger går i stykker, vil det være en mindre katastrofe for mange europæiske ledere. De har brugt store ressourcer, både politiske og økonomiske, på at få samarbejdet med Niger i stand. Derfor er EU nok meget interesseret i at finde et kompromis med kupmagerne. På samme måde har USA investeret massivt i sine dronebaser, og derfor vil amerikanerne også være interesseret i et kompromis med kupmagerne for at kunne fortsætte business as usual, vurderer Hans Lucht. Og et kompromis kunne for eksempel være en aftale om valg efter en overgangsfase.
Han ser ingen sammenhæng mellem kuppet og EU’s og USA’s politik. Derfor må det antages, at militærstyret også er interesseret i at indgå en form for aftale med omverdenen. Han mener, at kuppet snarere skyldes interne spørgsmål – blandt andet at præsidenten angivelig havde planer om at udskifte chefen for præsidentgarden. Og det er netop ham, Abdourahamane Tchiani, der står i spidsen for kupmagerne.
En form for aftale med kupmagerne vil nok også være i ECOWAS’ interesse. For selvom organisationen ønsker at sende et meget klart signal om, at den ikke vil acceptere flere militærkup, og derfor har truet med at gribe ind militært, står den i en svær situation. For det første er Nigers militær både veltrænet og veludrustet, og er derfor ikke bare sådan lige at true til at rette ind. For det andet har flere af landene i regionen strittet imod ECOWAS’ linje. Det gælder Mali, Burkina Faso og Guinea, der selv ledes af militærregeringer.
For EU vil skrækscenariet være, at Niger slipper kontrollen med ruterne gennem ørkenen. For det vil kunne betyde en tilbagevenden til en situation som den i 2015 og 2016, hvor store karavaner af migranter drager op gennem ørkenen på vej til Europa.
Hør hele interviewet med Hans Lucht herunder eller ved at hente podcasten der, hvor du plejer at finde dine podcasts.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
