Venstre vender på en tallerken: 25 procent mere til NGOerne over kun 5 år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Venstre, der uanset pæne ord om det modsatte har svunget kniven over de folkelige organisationers u-landsvirke de senere år og bl.a. indført en omstridt ordning, hvorefter de selv skal skaffe 10 procent af deres midler til arbejdet i u-landene, vender nu tilsyneladende på tallerken.

I et nyt udviklingspolitisk oplæg vil statsministerpartiet pludselig overøse det folkelige “u-landsDanmark” med penge. De samlede midler under den såkaldte NGO-ramme, der er de folkelige organisationers “pengekasse” i dansk bistand, skal over blot 5 år sættes i vejret med 25 procent i kroner og øre.

Venstre er opmærksom på, at VK-regeringens ordning fra 2006 om delvis egenfinansiering af NGOernes projekter i nogen grad spænder ben for en så stor stigning, da det betyder, at de selv skal ud at skaffe flere penge, for at få den større bid af kagen fra Danida.

Men det mener man at have løsninger på, som luftes i oplægget.

Politisk set har den konservative regeringspartner i et stykke tid plæderet for flere penge til de private organisationer og stået fast på, at realværdien af NGO-rammen ikke måtte falde.

Med det nye udspil overhaler Venstre så at sige de konservative indenom. Og de nye toner falder godt i hak med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som på det seneste har udvist en mere positiv holdning overfor NGOerne.

Hvor hun i længere tidsrum i sine nu 4 år som udviklingsminister knapt var på talefod med NGOerne, har hun vist større imødekommenhed. I hvert fald i det talte ord.

Hele oplægget kan ses på
http://www.venstre.dk/fileadmin/venstre.dk/main/files/oplaeg/oplaeg_udvikling.pdf

Det er forfattet af Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen. Medforfattere er folketingsmedlemmerne Gitte Lillelund Bech, Søren Pind, Ellen Trane Nørby og Karen Ellemann

————
Oplæggets afsnit om NGOerne bringes her som DOKUMENT:

NGOerne er vigtige i dansk bistand

Dansk udviklingsbistand ydes ofte gennem uafhængige private organisationer, NGOer, og deres arbejde gennemføres i høj grad ved hjælp af en stor og prisværdig indsats af frivillige.

Det betyder, at den danske NGO bistand er uhyre effektiv, når vi taler om at sikre
maksimal udnyttelse af de tilstedeværende midler. En anden styrke ved det danske NGO miljø er de mange mindre NGOer, der arbejder effektivt og mangfoldigt.

Venstre ønsker på den baggrund, at NGO-rammen på finansloven hæves med 25 procent i kroner og øre over de kommende 5 år.

Derved sikres en stabil indfasning af de nye midler, og nye rammeaftaler med organisationerne kan sikre, at midlerne koncentreres om at konsolidere og styrke indsatsen i Danmarks udvalgte programsamarbejdslande, men samtidig fastholde NGOernes unikke muligheder for at arbejde i skrøbelige stater, hvor den danske stat i øjeblikket ikke direkte kan være til stede.

Venstre ønsker, at der i de fremtidige rammeaftaler med NGOerne aftales flere målbare succeskriterier med henblik på at kunne opjustere den økonomiske støtte til de organisationer, som når deres mål, og modsat kunne nedjustere hos dem, som ikke når deres mål.

I dag sker tildelingen efter en fastlagt nøgle og ikke på baggrund af kapaciteten til at skabe udviklingsresultater.

Venstre mener samtidig, at vi skal øremærke dele af stigningen i NGO-rammen til skrøbelige stater for på den måde at understøtte Venstres målsætning om større risikovillighed i bistandspolitikken.

NGOerne udgør alt lige fra mindre græsrodsbevægelser til store internationalt baserede organisationer, såsom Røde Kors. Fælles er, at NGOernes styrke og legitimitet skal komme fra deres forankring i den danske befolkning.

Det er vigtigt, at NGOer er forankret i befolkningen gennem frivilligt arbejde, samt at de reelt er uafhængige af staten.

Det var baggrunden for, at regeringen med finanslovsaftalen fra 2006 stillede krav om egenfinansiering til de største danske NGOer (de såkaldte rammeorganisationer: Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, CARE, Red Barnet og Mellemfolkeligt Samvirke).

Organisationerne skulle fra 2007 selv kunne bidrage med 10 pct. af finansieringen af deres udviklingsprojekter for at kunne modtage statstilskud.

Kravet har vist sig uhyre effektivt, og det har sat fokus på den folkelige opbakning til den danske udviklingsbistand. Egenfinansieringskravet har sikret, at der kun ydes støtte til de store rammeorganisationer, som har en solid folkelig opbakning bag sig.

Det er klart at en øget NGO-ramme vil betyde, at egenfinansieringskravet bliver sværere at leve op til, fordi NGOerne dermed selv vil skulle skaffe relativt flere penge målt i kroner og ører.

Venstre er derfor meget opmærksomme på, at der ikke skal være eller gennemføres nogle lovgivningsmæssige krav, som kan vanskeliggøre NGOernes fundraising arbejde.

Derudover foreslår Venstre, at alt virksomheders støtte til NGOer skal kunne skattefritages, for på den måde at give danske virksomheder et incitament til at give økonomisk støtte til de danske NGOer.

Det er dog vigtigt at understrege, at Venstre fortsat ønsker, der skal differentieres mellem de krav man stiller til de store rammeorganisationer, og de krav man stiller til mini-rammeorganisationer, f.eks. Dansk Ungdoms Fællesråd, som ikke i dag er underlagt egenfinansieringskravet.

Venstre er opmærksom på de udfordringer, der ligger i bistandsarbejdet i forhold til de udviklingslande, der er i økonomisk og politisk krise, og hvor det regerende styre hverken besidder vilje eller evne til at forbedre landets situation på kort eller langt sigt.

Venstre støtter derfor, at NGOer kan indgå i et upolitisk samarbejde med lokalbefolkningen, når Danmark ser sig nødsaget til at indstille den statslige bistand. Det er væsentligt for Venstre at sikre, at hjælpen når frem til de befolkningsgrupper, den er tiltænkt.

Samtidig skal det huskes, at brug af utraditionelle metoder og ikke-statslige organisationer i mange tilfælde kan være den eneste mulighed for at hjælpe et lands fattige befolkning, hvilket vi senest har set i lande som Zimbabwe og Sudan.

Det er (således) Venstres holdning, at:

– NGO rammen skal i kroner og øre hæves med 25 pct. over de kommende 5 år.
- Der skal udarbejdes målbare succeskriterier, og organisationerne skal belønnes efter deres kapacitet til at skabe udviklingsresultater.
- NGOernes arbejde skal støttes, men NGOerne skal samtidig være i stand til at bidrage med egne indsamlede midler, således at organisationernes folkelige forankring og fokus styrkes.

Venstres folketingsgruppe, februar 2009