Verden rundt: Amazonas fældes i skyggen af coronakrisen – og andre historier fra ugen der gik

abctop
Sidst, Vanuatu blev ramt af en ødelæggende storm, var i 2015, da cyklonen Pam ramte ø-staten og ødelagde utallige bygninger. Her er det genopbygningen af en kirke i byen Tanna.
Foto: Mario Tama/Getty Images (arkivfoto)

19. april 2020

G20-lande er enige om gældsudsættelse til fattige lande
Gældsbetaling fra fattige lande til rige lande er sat på pause, mens coronakrisen kaster skygger over verdensøkonomien. Det besluttede lederne fra verdens 20 førende økonomier, G20-landene, i den forgangne uge.

En aftale mellem G20-lederne indebærer, at afdrag på lån indefryses til årets udgang, skriver flere internationale medier, heriblandt Financial Times.

Det betyder, at der fra 1. maj bliver indført et midlertidigt stop for afdrag på gælden.

Mange af verdens lavindkomstlande har, i lighed med store dele af den øvrige verden, lukket deres økonomier ned. I disse uger og måneder går de glip af helt afgørende indtægter fra blandt andet turisme. Millioner af mennesker, der er afhængige af turister eller anden form for indtægt fra udlandet, står nu uden indkomst.

The Jubilee Debt Campaign, der er en britisk NGO, betegner G20-landenes aftale som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men NGO’en tilføjer ifølge Financial Times, at ”en suspendering af betalingerne frem for at aflyse dem betyder, at landene fortsat vil oparbejde renter og står overfor endnu højere gældsniveauer til næste år”.

”Vi har akut brug for, at G20-regeringerne forpligter sig til at engagere sig i en FN-proces, så vi kan nå til enighed om en omfattende og eksekverbar måde at sløjfe gæld ned til et bæredygtigt niveau, der er klar til at blive implementeret i 2021,” skriver Jubilee Debt Campaign.

Omkring 200 udviklingsorganisationer har krævet, at de rige lande helt sletter udvikingslandenes gæld for i år, så de kan bekæmpe coronakrisen i stedet.

 

Foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images (arkivfoto)

Afskovning i Amazonas tager til under coronakrise
Coronaudbruddet har tilsyneladende ikke stoppet den illegale skovhugst. Tværtimod ser det ud til, at coronaudbruddet har sat fart på rydning af regnskoven i Amazonas, der sætter rekord i årets første tre måneder.

Satellitfotos fra Brasilien tyder på, at der er ryddet et større område regnskov i de seneste tre måneder end i noget andet kvartal i de seneste fire år.

Det skriver de brasilianske medier G1 og UOL.

Afskovningen er steget med mere end 50 procent, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. Det viser målinger foretaget af Brasiliens rumagentur, INPE, ifølge flere medier.

INPE bruger satellitfotos til at følge, hvor meget regnskov der bliver ryddet. I årets første tre måneder er der ryddet knap 800 kvadratkilometer regnskov, viser disse fotos. Det er et område, der er en tredjedel større end Bornholm.

Sidste år var det til sammenligning et område på 525 kvadratkilometer, der blev ryddet i samme periode.

Miljøaktivister frygter, at rydningen af regnskov er taget til, mens regering og andre myndigheder har travlt med at tackle coronaudbruddet.

Det statslige agentur Ibama, der har ansvar for at forhindre den illegale skovhugst, meddelte i sidste måned ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det nu sender færre medarbejdere ud i marken for at bekæmpe den illegale afskovning.

Brasilien bekræftede sit første tilfælde af coronasmitte den 28. februar. Omkring to uger senere var smitten nået frem til Amazonas-regnskoven.

I skrivende stund har Brasilien tæt ved 25.000 bekræftede smittetilfælde og knap 1500 dødsfald relateret til coronavirus.

I forvejen har Brasilien noteret sig en stigning i afskovningen, efter at den højreorienterede præsident Jair Bolsonaro kom til magten sidste år.

 

Vanuatu har flere gange tidligere været ramt af storme og cykloner, som det har taget befolkningen flere år at genopbygge efter.


Foto: Mario Tama/Getty Images (arkivfoto)

Vanuatu blev raseret af storm, men af frygt for Covid-19 bliver udenlandske hjælpearbejdere ikke lukket ind
Vanuatu, der ligger i det sydlige Stillehav knap 1.800 kilometer øst for Australien, er hidtil gået fri af sygdommen Covid-19. Men efter den tropiske storm Harold pløjede gennem ønationen 6. april, er myndighederne nervøse for, at nødhjælp og hjælpearbejdere fra andre lande kan bringe smitten ind.

På trods af usædvanligt store ødelæggelser og behov for hjælp, tør landets myndigheder derfor ikke lade udenlandske redningsfolk og andre hjælpearbejdere komme ind i landet, fordi man frygter at de tager coronavirus med sig, skriver Time Magazine.

Flere lande i regionen har sendt nødhjælp, men også den kan bringe smitten ind, frygtes det.

Fra New Zealand er der for eksempel kommet to flyladninger med nødforsyninger, skriver Radio New Zealand International. I New Zealand er Covid-19 i udbrud, og for at forhindre smitten i at rejse med transportflyene, blev lasten rengjort, både før den blev læsset på flyet og efter at flyene var blevet lodset af i lufthavnen i hovedstaden Port Vila i Vanuatu.

Ifølge Time Magazine har også Kina og Australien sendt forsyninger med nødhjælp. Sammen med sendingerne fra New Zealand skal det stå i karantæne i tre dage, før det bliver sendt ud til dem, der har brug for det. Samtidig siger myndighederne nej tak til udenlandske hjælpearbejdere for at undgå smitte.

Landet består af omkring 80 øer, hvor der i alt bor omkring 600.000 mennesker. Organisationen, der koordinerer FNs humanitære indsatser, OCHA, vurderer at 80-90 procent af befolkningen kan have mistet deres hjem, og at 60 procent af skolerne og 20 procent af sundhedsfaciliteterne er blevet beskadiget.