Det sværeste ord
I den forgangne uge blev der sat punktum for en over 100 år gammel sag.
Første meddelte en talsperson fra den namibiske regering tirsdag den 25. maj, at Tyskland vil støtte namibiske projekter inden for blandt andet infrastruktur og sundhedsvæsen med mere end en milliard euro – altså godt 7,5 milliarder kroner – over de næste 30 år.
Et par dage senere, fredag den 28. maj, satte den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, et par ord på milliard-tilsagnet:
”I lyset af Tysklands historiske og moralske ansvar, vil vi bede Namibia og ofrenes efterkommere om tilgivelse.”
Om end ordet ”undskyld” ikke blev ytret direkte, er Maas’ ord en længe ventet erkendelse fra tysk side af at have været skyld i folkemordet på de etniske folkeslag herero og nama.
Mellem 1904 og 1908, mens Namibia var den tyske koloni Tysk Sydvestafrika, blev et oprør blandt de to lokale folkeslag brutalt slået ned af den tyske kolonimagt, og herero- og namafolkene blev indespærret i koncentrationslejre i ørkenen, hvor mange døde af sygdom, sult og udmattelse. Det estimeres, at omkring 75 procent af hereroerne og 50 procent af namaerne blev udslettet i perioden.
Tyske myndigheder har i mange år undgået spørgsmålet om skyld af frygt for store erstatningskrav fra Namibia. I august 2020 afviste Namibia et tilbud på 10 millioner euro, der skulle ”hele sårene” med krav om en egentlig undskyldning og et større beløb.
Læs også: “Nej tak” – Namibia afviser tysk kompensation for folkedrab
Debatten om Tysklands handlinger i Namibia blev antændt da Tyskland i 2018 tilbageleverede en samling kranier brugt til raceforskning i Berlin for at fastslå den ariske races overlegenhed.
Hererofolkets leder, Vekuii Rukoro, siger til Reuters, at de mange penge ikke er nok til at gøre op for den skade, de to folkeslag har lidt, og at efterkommerne opfatter aftalen som et svigt fra Namibias regerings side.
Sandhed bag et stykke pap
El BusTV, en hel særlig anti-propaganda enhed i Venezuela – kan i år fejre sin fireårsdag.
De statsstøttede medie- og radiokanaler i Venezuela har et lempeligt forhold til sandhedsværdi. Det sydamerikanske land fører en krig mod landets uafhængige medier, og regimets propaganda udbasuneres i supermarkedet, hos frisøren, i offentlige transportmidler, og kører i baggrunden alle vegne som en konstant summen.
Landets olieindustri er kollapset, og manglen på brændstof har ført til, at tusinder af indbyggere må rykke sammen i busser og metroer i hovedstaden, Caracas. Pendlerlivet er en øvelse i tålmodighed. Ofte bryder mekanikken sammen, vejene er ufarbare, og køerne uendeligt lange. Med vifter som eneste våben mod den bagende sol er pendlerne tvunget til i timevis at høre på dagens propaganda.
For fire år siden fik initiativtagerne af El BusTV derfor en idé: De rigtige nyheder måtte bringes manuelt.
Metoden er simpel. Med et stykke pap skåret ud som en tv-skærm stiller en af de unge aktivister sig bag ”skærmen” i bussen og oplæser dagens nyheder fra hjemlandet eller udlandet for de øvrige passager. Projektet startede under Venezuelas store demonstrationer i 2017, hvor landets medier underspillede uroen og militærets hårdhændede metoder.
El BusTV bringer ikke kun nyheder. ”Nyhedsoplæserne” informerer også om dagens pris på kaffe, mælk og andre dagligvarer og giver gode madlavningstip, som kan få fødevarerne til at strække længere. På den måde kan pendlerne planlægge indkøb på et informeret grundlag og vide, at det nok er en god idé at købe mælken i dag, for i morgen har inflationen atter spist en smule af lønnen.
De statslige medier fortæller ikke, at en ud af tre venezuelanere lever i fødevareusikkerhed, så El BusTVs tips er en hjælpende hånd. Offline public service i sin reneste form.
Coronakrisen har efterladt Balis hotelier tomme, og som konsekvens er flere nu sat til salg.
Foto: Johanes Christo/NurPhoto via Getty Images
Bali sælger ud af sine hoteller
Hvis du altid har drømt om at eje et hotel under sydens palmesus, så har du en oplagt mulighed lige nu. For lige nu er flere hundrede hoteller på den populære ferieparadisø Bali i Indonesien udbudt til salg.
Det er onlinenyhedsmediet Coconuts, der i sidste uge havde opgjort, at hele 631 ejendomme på øen var sat til salg via ejendomssiden Lamudi.
Bali er en turistø, og efter mere end et år med coronapandemi og rejserestriktioner ser det ikke for godt ud for øens økonomi, der i høj grad afhænger af indtægter fra de mange besøgende. Tidligere i år kunne samme medie berette, hvordan Balis økonomi skrumpede med 9,31 procent i 2020. Det gør øen til en af de indonesiske regioner, der er hårdest ramt af pandemien.
”Belægningen i Bali har ligget på 10 procent over de sidste 14 måneder, og det har haft en drastisk påvirkning på økonomien,” lyder det fra en ansat i landets ministerium for investering og maritime anliggender.
