Regering afviser kuprygter i Zimbabwe
Der var ikke rigtigt nogen, der overhovedet havde hørt om et kup i Zimbabwe, før regeringen med bulder og brag i onsdags indkaldte til pressemøde for at sige, at ”nogen” havde spredt rygter om kupplaner, som tidligere medlemmer af Zanu-PF ifølge rygterne tumlede med. Angiveligt skulle disse eksmedlemmer af Zanu-PF have været i kontakt med personer i Zimbabwes væbnede styrker om at bringe Mugabe-tro kræfter tilbage til magten.
Generaler i den nationale sikkerhedskomité har forsikret om, at der eksisterer en ”valgkultur under udvikling” i landet, og at der dermed slet ikke er plads til, at nogen forsøger at kuppe sig til magten, skriver Times. Det på trods af, at den nu afdøde præsident Robert Mugabe blev væltet ved et kup, der bragte den nuværende præsident, Emmerson Mnangagwa, til magten. Dermed var Mugabes 37 år ved magten slut.
Sikkerhedskomitéen nævner blandt andre oppositionspolitikeren Job Sikhala fra MDC Alliance som en af de personer, der skal have viderebragt falske rygter om et forestående kup. Sikhala lever i dag i eksil i Sydafrika.
Regeringen nævner også udenlandske ambassader i Harare – uden at præcisere hvilke – der angiveligt har sendt falske efterretninger hjem til deres egne regeringer om forholdene i Zimbabwe.
Massegravene er fundet i et område, der indtil for nylig var kontrolleret af oprørsgeneralen Khalifa Haftar.
Foto: Ahmet Izgi/Anadolu Agency/Getty Images (arkivfoto)
Massegrave fundet i Libyen
Mindst otte massegrave er fundet i Libyen i området omkring Tarhouna, som den libyske regeringshær i sidste uge overtog kontrollen med, efter at de havde været indtaget af oprørsgeneralen Khalifa Haftar og hans styrker.
Det skriver FN’s støttemission i Libyen, UNSMIL, på Twitter.
”UNSMIL noterer med rædsel rapporter om opdagelsen af mindst otte massegrave i de seneste dage, de fleste af dem i Tarhouna,” hedder det i meddelelsen.
Over 150 lig, heriblandt mange kvinder og børn, er blevet hentet ud af massegravene.
UNSMIL opfordrer nu til, at der indledes en efterforskning af, hvem der står bag de mange drab, og at de skyldige retsforfølges.
Libyens justitsministerium har indledt en efterforskning, skriver flere internationale medier.
Tarhouna var general Haftars sidste større bastion i det vestlige Libyen, indtil styrkerne blev slået tilbage af regeringshæren. Den internationalt anerkendte regering i hovedstaden, Tripoli, har været under angreb fra Haftars oprørsstyrker siden april 2019. Men i marts indledte regeringen Operation Peace Storm for at slå Haftar tilbage og forhindre hans styrker i at rykke ind i hovedstaden.
Langt størstedelen af verdens lande betragter de israelske bosættelser på Vestbredden – som denne tæt ved Bethlehem – som værende i strid med folkeretten.
Foto: Frédéric Soltan/Corbis via Getty Images
Omstridt lov afvist af Israels højeste domstol
Med stort flertal afviste Israels højesteret tirsdag en lov fra 2017, som ville have åbnet op for, at tusindvis af jødiske bosætterhjem, der er bygget på den besatte Vestbred, ville være blevet legaliseret med tilbagevirkende kraft. Det skriver avisen Haaretz. De mange huse er bygget på jord, der er ejet af palæstinensere.
Loven, der har vakt stor vrede blandt palæstinenserne, lagde op til, at bosættelserne skulle legaliseres, så længe de palæstinensiske jordejere blev kompenseret.
Men domstolen mener, at loven dels er i strid med forfatningen, dels krænker palæstinensernes rettigheder.
Samtidig siger den palæstinensiske premierminister, Muhammad Shtayyeh, at det palæstinensiske selvstyre vil udråbe en selvstændig palæstinensisk stat, hvis Israels regering under ledelse af Benjamin Netanyahu gør alvor af valgløfterne om at annektere dele af Vestbredden.
En lang række lande, heriblandt Tyskland, har udtrykt “alvorlig bekymring” for de mulige konsekvenser af Israels planer om annektering af dele af Vestbredden.
Ny biodiversitets-chef i FN
Elizabeth Maruma Mrema er nu officielt udpeget som leder af sekretariatet for FN’s Konvention om biodiversitet. Chefskiftet kommer i en meget vigtig periode, hvor verdens lande skal vedtage en ny plan for at bremse tabet af biodiversitet.
Den tidligere leder af sekretariatet, rumænske Cristiana Pașca Palmer, blev beskyldt for racisme mod blandt andet afrikanske ansatte. Elizabeth Maruma Mrema har siden da været fungerende generalsekretær, men nu har Guterres udpeget hende som permanent leder af FN-agenturet.
FN-topmødet, hvor den nye strategi for biodiversitet skal vedtages, skulle oprindeligt have foregået i oktober, men er på grund af coronaudbruddet udskudt til en endnu ikke kendt dato.
