Verden rundt med Globalnyt

gettyimages-demo_chile
En demonstrant poserer ved en brændende barrikade i Chile – et af de mange lande i verden, der i lige nu er præget af protester mod magthaverne.
Foto: Sebastián Vivallo Oñate/Agencia Makro/Getty Images

7. november 2019

Hver eneste dag sker der ting i verden, som kunne omtales i Globalnyt. Men som på alle andre redaktioner, skal vi hele tiden vælge – og vælge fra – i den overvældende informationsstrøm.

Blandt de ting, som vi vælger ikke at skrive artikler om, er der dog historier, som vi synes læserne skal have muligheden for at læse om. Derfor vil vi fremover kigge verden rundt, og en gang om ugen udvælge en håndfuld historier fra medier rundt omkring i verden, som vi synes fortjener opmærksomhed.

Indonesiske arbejdere har tidligere demonstreret mod brugen af asbest, her i hovedstaden Jakarta i april 2016.


Foto: Jefta Images / Barcroft Media via Getty Images / Barcroft Media via Getty Images

Farligt og forbudt i Danmark – populært i Indonesien

Brugen af asbest i Indonesien og andre asiatiske lande har fået FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, til at advare om en mulig “cancer-eksplosion” i Sydøstasien inden for de kommende år. 75 procent af verdens asbestforbrug sker i Asien, skriver australske ABC.

I hovedstaden Jakarta er det almindeligt at beklæde hustage med asbestplader for at brandsikre husene. Ifølge ABC indeholder omkring halvdelen af byens bygninger det sygdomsfremkaldende materiale.

Asbest er et porøst materiale, og støvet indeholder bittesmå fibre, der trænger langt ind i lungerne, når det indåndes. Her kan det forårsage lungesygdommen asbestose og kræft.

Sundhedsrisikoen har været kendt i mere end 100 år, men i Indonesien bliver risikoen sammenlignet med rygning: Jo jo, det er ikke sundt, men det går nok.

En væsentlig årsag til asbestens fortsatte popularitet er dygtigt lobbyarbejde af organisationen Chrysotile Information Center.

Læs hele ABC’s artikel her

 

En bil ødelagt under kampe tidligere på året i det nordlige Burkina Faso.


Foto: Giles Clarke/UNOCHA via Getty Images

Sahels stabile klippe smuldrer

Mindst 37 minearbejdere blev dræbt på en landevej i Burkina Faso onsdag, da deres konvoj blev angrebet med en hjemmebygget bombe og skydevåben.

Ifølge tyske Deutsche Welle blev andre 60 såret under angrebet, og der er ingen informationer om, hvem gerningsmændene er.

Konvojen med arbejderne var på vej til en guldmine ved byen Boungou i den østlige del af landet. Minen drives af det canadiske mineselskab SEMAFO.

Angrebet er det værste i de fem år, hvor volden og usikkerheden er vokset, som vi tidligere har skrevet om.

Burkina Faso har tidligere været en stabil klippe i Sahel-regionen, men i de seneste år er landet blevet smittet af sin nordlige nabo Mali, hvor islamistiske grupper med forbindelse til al-Qaeda i årevis har angrebet både civile og militære mål. På trods af en massiv militær indsats fra Frankrig og FN – med bidrag fra blandt andre Danmark – er det ikke lykkes at stoppe det islamistiske oprør i Mali. Snarere tværtimod, som vi tidligere har beskrevet det. Ifølge FN er i hvert fald 289.000 burkinere flygtet fra deres hjem og 1,5 millioner har brug for humanitær hjælp.

 

Tusinder af libanesiske kvinder var onsdag aften samlet til demonstration mod regering i det centrale Beirut.


Foto: Scott Peterson/Getty Images

Massedemonstrationer præger verden

Det er efterhånden svært at følge med i den bølge af demonstrationer, der skyller hen over verden. Samtlige kontinenter har i de seneste uger og måneder været præget af protester, lige fra Hongkong over Kasakhstan til Chile, Ecuador, Haiti og Honduras – og fra Libanon, Irak, Algeriet og ikke mindst Sudan videre til Guinea. I Europa har vi set masseprotester i Storbritannien, Frankrig og Catalonien.

Senest har der også været sammenstød og store demonstrationer i Bolivia og Pakistan, hvor det begge steder kommer i kølvandet på valg, som ifølge en af fløjene har været præget af valgsvindel.

Selv i Egypten, hvor præsident Abdel Fattah al-Sisi trykker al opposition solidt under fode, har grupper af demonstranter vovet sig på gaderne i løbet af de seneste par måneder.

Ikke siden ”people power”-bevægelserne i slut-80’erne og start-90’erne har verden på én gang oplevet så mange mennesker på gaderne så mange steder rundt om i verden, skriver The Economist.

Det britiske ugemagasin har set nærmere på demonstrationerne og kommer frem til, at to emner går igen i mange af demonstrationerne: utilfredshed med inflation, nedskæringer og økonomien generelt samt en opfattelse af, at myndighederne er korrupte.

Derudover er der vid forskel på demonstrationerne, påpeger The Economist. I Hongkong blev vreden udløst af en omstridt lov om udlevering af mistænkte til retsforfølgelse i Kina, mens det i Libanon var en afgift på samtaler i Whatsapp, der blev den berømte dråbe i bægeret.

Det australske venstrefløjsmagasin Red Flag ser imidlertid en fællesnævner i demonstrationerne i form af et forsøg på opgør med kapitalismen:

”En fælles identitet vokser ud af kaosset, baseret på en fælles følelse af rebelsk had mod de rige og magtfulde, gennemsyret af internationalisme. Protesterne i ét land inspirerer andre, springer over landegrænser, skaber solidaritet på tværs af kulturer – forbindelser, som for blot seks måneder siden var utænkelige for de fleste”, skriver Red Flag.

 

Bosco Ntaganda fik torsdag sin straf ved ICC-domstolen i Haag.


Foto: Ant Palmer/Getty Images

Congolesisk krigsherre får 30 års fængsel

Bosco Ntaganda – der også går under navnet ”Terminator” – skal 30 år i fængsel for drab, voldtægt, brug af børnesoldater og for at have holdt kvinder og børn som sexslaver. Det afgjorde dommere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag torsdag, skriver BBC News og andre internationale nyhedsmedier.

Det er den hidtil længste fængselsstraf, ICC har idømt nogen tiltalt.

Den 46-årige tidligere krigsherre blev i juli kendt dømt for 18 anklagepunkter om krigsforbrydelser begået i DR Congo i 2002-2003. Han blev blandt andet kendt skyldig i at have givet ordre til at angribe og dræbe civile.

Anklagemyndigheden udpegede under retssagen Bosco Ntaganda som en hovedperson i oprørsgruppen og dens militære gren, Patriotic Forces for the Liberation of Congo (FPLC).