Vold i flygtningelejre
Mindst seks mennesker blev dræbt fredag, da en væbnet bande angreb en koranskole i en af flygtningelejrene ved Cox’s Bazar i Bangladesh, skriver Reuters.
Banden slog ifølge Reuters til før daggry og skød tre lærere, to frivillige og en elev i det store område, hvor 34 flygtningelejre huser over en million rohingyaer – et muslimsk mindretal fra nabolandet Myanmar, der blev drevet på flugt i 2007.
Dhaka Tribune skriver, at de seks personer blev hakket ihjel, og at angrebet hænger sammen med mordet på en prominent rohingya-leder i sidste måned. Siden Muhibullah blev myrdet har lejrene været præget af uro og vold om natten, når sikkerhedsstyrkerne er gået hjem. Nogle få grupper terroriserer de øvrige flygtninge. Banderne overtager deres små virksomheder og butikker, handler med narko og har skræmt indbyggerne til tavshed med vold og drab.
Familiemedlemmer til de dræbte fortæller Dhaka Tribune, at en yderligtgående gruppe ARSA ville oprette et træningscenter for terrorister i koranskolen, og at madrassaen blev angrebet, fordi den nægtede.
Afghanistans internt fordrevne har ekstremt svært ved at klare sig.
Foto: Bilal Guler/Anadolu Agency via Getty Images
Taliban sætter folk på porten
I Afghanistan har Taliban tvunget mange mennesker ud af deres ejendomme og overdraget disse til Talibans egne støtter, skriver menneskeretsorganisationen Human Rights Watch.
Det er især mennesker, der tilhører det shia-muslimske Hazara-mindretal og folk, der var tilknyttet den tidligere regering, der bliver fordrevet. I denne måned er hundreder af familier blevet tvangsudsat i den sydlige Helmand-provins og i Balkh i nord. I september var det i tre andre provinser, hvor familier fik få dages varsel til at forlade deres hjem og landbrug uden mulighed for at prøve afgørelsen ved en retsinstans.
En tidligere FN-ansat har fortalt Human Rights Watch, at der i udsættelsespapirerne står, at hvis familien ikke følger instruksen, så har den ikke ret til at klage over konsekvenserne.
Embedsmænd fra Taliban siger, at udsættelsen af familierne er besluttet af en domstol, mens nogle af de ramte siger, at de har ejet deres land siden 1970’erne. Der har i årtier været strid om ejendomsretten til land mange steder i Afghanistan, hvor magthavere har givet land til deres støtter.
Human Rights Watch peger på, at det denne gang ligner kollektiv afstraffelse, når det især er Hazara og folk, der var tilknyttet den tidligere regering, det nu går ud over.
Organisationen understreger, at det er særligt brutalt at sætte folk ud med kort varsel uden mulighed for at tage deres ejendele med og uden mulighed for at høste deres afgrøder, nu lige før vinteren kommer. Afghanistan er hårdt ramt af konflikt, tørke, covid-19 og et økonomisk sammenbrud. Over 650.000 mennesker er blevet fordrevet i år alene.
Tidligere var der masser af vand til Itaipu-dæmningens strømproduktion.
Foto: Gérard SIOEN/Gamma-Rapho via Getty Images
Brasiliens elforsyning ramt af tørke
Det gigantiske vandkraftværk på grænsen mellem Brasilien og Paraguay, Itaipu-dæmningen, kører dårligere end nogen sinde. Ved årets udgang må det formentlig notere det værste resultat i de 26 år, det har produceret el til de to lande, kan man blandt andet læse på Newsbeezer.
Itaipu har den næsthøjeste kapacitet i verden, men de 20 turbiner er ikke meget værd uden vand. Og der mangler vand i den store Paraná-flod, som dæmningen ligger på. Kraftig regn i oktober har rettet en smule op på det, men slet ikke nok, og der er ikke udsigt til meget mere regn i år.
Dæmningen dækker 10 procent af Brasiliens elforbrug og hele 86 procent af Paraguays, skriver Reuters.
Nu bliver el-produktionen indstillet i kortere perioder, så reservoiret bag dæmningen kan blive holdt på et niveau, der gør det muligt at producere strøm, når det er allervigtigst. Elpriserne er sat op, og indbyggerne bliver bedt om at mindske forbruget.
Et eksempel på hvordan ekstrem tørke besværliggør skiftet væk fra brugen af fossilt brændstof, skriver Reuters
Generalforsamling i det Nationale Råd for Økologisk Landbrug i Burkina Faso.
Foto: Christian Legay, Autre Terre.
Økologien bider sig fast i Burkina Faso
I lidt over 10 år har det Nationale Råd for Økologisk Landbrug (CNABio) promoveret medlemmernes værdier og forsvaret deres interesser i Burkina Faso, beretter organisationen Genvej til Udvikling.
Rådet tæller omkring 60 medlemmer, blandt andet foreninger, virksomheder og privatpersoner, som alle ønsker at bidrage til udvikling af den agroøkologiske branche i Burkina Faso. Og i de 10 år har det nationale råd fået struktureret den agroøkologiske branche i Burkina Faso og også været medvirkende til at få skabt den første økologiske certificering i landet. Den er tilgængelig for små producenter takket være et garantisystem.
Det Nationale Råd for Økologisk Landbrug er også gået ind i kampen for frøbesparelser og mod gensplejset bomuld fra Monsanto – en multinational virksomhed, der blandt andet fremstiller GMO-afgrøder og ukrudtsmidler.
Herudover har rådet fået staten til at inkludere agroøkologi i sit nationale program for landbrugssektoren og til at udpege en agroøkologist konsulent i Landbrugsministeriet.
Colombias narkopoliti i en tidligere aktion i regionen, hvor de nu har fanget narkobassen.
Foto: Eduardo Leal For The Washington Post via Getty Images
Colombia mest eftersøgte mand fanget
Dairo Antonio Úsuga, kendt som Otoniel, var indtil lørdag Colombias mest eftersøgte narkohandler og leder af landets største kriminelle bande. Nu er han fanget i en operation, som ifølge BBC involverede landets hær, luftvåben og politi.
Om nogen er blevet meget velhavende af operationen fremgår ikke af historien. Colombias regering havde udsat en dusør på 800.000 dollars for oplysninger om hans opholdssted. USA havde sat en dusør på ikke mindre end fem millioner dollars.
Præsident Iván Duque har prist tilfangetagelsen af Otoniel, som han betegner som det største slag mod narkotikahandlen i Colombia i dette århundrede. Det eneste, det kan sammenlignes med, er Pablo Escobars fald i 1990’erne, siger præsidenten.
Otoniel blev fanget i et af sine skjulesteder i det nordvestlige Colombia, nær grænsen til Panama. En betjent blev dræbt i operationen, som 500 soldater med støtte fra 22 helikoptere deltog i.
Otoniel nærmede sig aldrig beboede områder, men flyttede sig mellem et netværk af fjerntliggende huse. Han brugte aldrig telefax, men kurerer. Men ifølge avisen El Tiempo havde myndighederne fundet en af hans ejendomme, og det var der, han blev fanget.
