Våbenhvilen afblæst i Tigray
I den etiopiske Tigray-region siger Tigrayfolkets Befrielsesfront, TPLF, at 1000 tilbageholdte regeringssoldater er blevet frigivet. Det har ikke dæmpet frygten for nye voldsomme kampe, skriver Reuters. Alle parter gør sig klar til kamp om nogle omstridte områder i den sydlige og vestlige del af Tigray.
I juni generobrede tigrayerne hovedbyen Mekelle efter at forbundsregeringen havde trukket sine styrker ud og erklærede en ensidig våbenhvile. TPLF svor at ville fortsætte kampen, indtil fronten havde tilbageerobret områder langs grænsen til Amhara-regionen, som en milits herfra havde sat sig på, og som Amhara har annekteret. Amhara-militsen støtter forbundsregeringen under ministerpræsident Abiy Ahmed.
I denne uge udtalte Abiy Ahmed, at militæret vil kvæle enhver trussel fra TPLF’s side. Amhara og tre andre regioner mobiliserer styrker til støtte for den nationale hær.
Krigen i Tigray har siden sin start i november kostet tusinder af menneskeliv og udløst en humanitær katastrofe. Hjælpeorganisationer har svært ved at komme ind, det samme gælder medier. Og nu beskylder udenrigsministeriet i Addis Ababa hjælpeorganisationer for at bevæbne TPLF.
USA’s præsident orienterer om, at tilbagetrækningen fra Afghanistan går efter planen.
Foto: Alex Wong/Getty Images
Biden sender flygtninge mod Europa
USA’s præsident risikerer at sende afghanere på flugt mod Europa med sin hastige tilbagetrækning fra Afghanistan, skriver Foreign Policy.
Joe Biden siger, at krigen er slut, men det er der ikke mange, og da slet ikke afghanerne, der tror på. Og det kan give USA’s trofaste allierede i krigen i Afghanistan problemer, hedder det i artiklen i Foreign Policy. Forfatteren regner det for sandsynligt, at tilbagetrækningen vil udløse en ny flygtningekrise, at mange vil søge mod Europa, og at det igen vil styrke højrefløjen og populisterne i europæisk politik. USA vil ikke få så mange asylansøgere, da det er svært at nå fra Afghanistan.
Mange NATO-lande har allerede lovet deres tidligere afghanske medarbejdere visum, men for andre er det blevet meget sværere at få asyl i Europa siden 2015. Og i Danmark er det sværere end de fleste andre steder, især for de afghanske asylansøgere. I Danmark får kun 16 procent af asylansøgere fra Afghanistan asyl. Italien har den højeste anerkendelse med over 90 procent. Danmark og Holland er også de eneste lande, der tvinger familier tilbage til Afghanistan.
Men hvad der sker med tvangsreturneringer er et åbent spørgsmål nu, da regeringen i Kabul har meddelt, at den ikke kan tage imod.
Artiklen er i øvrigt den anden i Foreign Policy fra den forgangne uge, der handler om dansk flygtningepolitik.
“I et forsøg på at udmanøvrere den populistiske højrefløj har de regerende socialdemokrater indført en af de barskeste flygtningepolitiker i verden,” skriver Foreign Policy. Den artikel handler mest om hjemsendelse af syriske flygtninge og socialdemokratisk politik.
Fredag blev Danish Siddiqui, Reuters Pulitzervindende fotojournalist, dræbt i krydsild under dækning af netop krigen i Afghanistan. Han var en af det hold, der fik prisen i 2018 for at afdække de rædsler, Rohingya-folket blev udsat for under flugten fra Myanmar.
Tyrkisk hjælp på vej til Tunesien, det hårdest ramte land i Afrika.
Foto: Guven Yilmaz/Anadolu Agency via Getty Images
Covid-19 hærger Afrika
I Afrika er antallet af døde med Covid-19 steget med 43 procent på en uge ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Antallet af døde i den uge, der sluttede 11. juli, nemlig 6273, er næsten lige så højt som det højeste, der blev registreret i januar i år.
Dødeligheden i de afrikanske lande ligger over verdensgennemsnittet på 2,2 procent af de smittede. I Afrika er den 2,6 procent.
Tunesien, Namibia, Sydafrika, Uganda og Zambia står for 83 procent af alle dødsfald. Sundhedssystemerne er pressede, der mangler især ilt og plads på intensive afdelinger. WHO advarer om, at hospitalerne i de værst ramte regioner er ved at bryde sammen. Nogle lande producerer kun en fjerdedel af den ilt, de har brug for.
På verdensplan er antallet af Covid-19 smittede steget otte uger i træk. På det afrikanske kontinent er der registreret en million nye smittede på en måned, hvilket har bragt det samlede antal smittede op på 6 millioner. Det tog tre måneder at gå fra fire til fem millioner registrerede corona-smittede.
WHO vurderer, at den hastige smittespredning skyldes, at folk er trætte af alle forholdsregler og begrænsninger, og at nye varianter af corona breder sig. Den foreløbigt mest smitsomme Delta-variant er fundet i 21 lande, Alfa i 35 og Beta i 30 afrikanske lande.
1,5 procent af Afrikas samlede befolkning er færdigvaccineret.
Henrietta Fore på podiet i FN’s generalforsamlingssal.
Foto: Monica Schipper/Getty Images for UNICEF
UNICEF’s Henrietta Fore trækker sig
“Kære UNICEF-kollegaer. Det er med tungt hjerte, at jeg har givet generalsekretæren og vores egen bestyrelsesformand besked om min beslutning om at træde tilbage som eksekutivdirektør for UNICEF.”
Sådan indledte Henrietta Fore i tirsdags et brev til FN’s børneorganisations medarbejdere.
72-årige Henrietta Fores mand er alvorligt syg, og hun skriver til medarbejderne, at hun vil bruge sin energi på hans sundhedstilstand. Herudover takker hun medarbejderne for deres store indsats, for de forandringer, de har gennemført på meget kort tid, og for de bedre muligheder, de har givet børn. Hun lover at følge deres succes i de kommende år. Hun bliver på sin post, indtil der er fundet en efterfølger.
UNICEF er FN’s bedst kendte og meget populære organisation. Den bliver altid ledet af en amerikaner, og der var nogen betænkelighed blandt iagttagere, da daværende præsident Donald Trump indstillede Henrietta Fore. Hun kom med en masse relevant erfaring, men var igennem hele sin karriere først og fremmest blevet placeret i høje positioner af republikanske præsidenter.
Men Henrietta Fore bestod sin FN-svendeprøve med bravour. Blot få måneder efter at have fået hende indsat som chef for børneorganisationen begyndte Trump-administrationen at skille børn fra deres forældre ved USA’s grænse mod Mexico og burede børnene inde.
FN’s topchefer passer generelt på med at kritisere USA, så hvad ville en republikansk tilknyttet, nyindsat UNICEF-chef gøre.
Henrietta Fore sagde klart fra i en officiel udtalelse, som endda blev skærpet efter at hun besøgte grænseregionen det følgende år. Det er noget, der vil blive husket, selv om hun nu bliver den hidtil kortest siddende UNICEF-chef.
