Verden rundt: Om kunstig intelligens som migrationskontrol, ørkengræshopper og andet fra ugen.

gettyimages-1209507619
Politiovervågningsdrone på arbejde i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.
Foto: Zahim Mohd/NurPhoto via Getty Images
Kirsten Larsen

29. november 2020

Kunstig Intelligens afgør migranters liv
Siden Negasi kom til Tyskland for syv år siden efter at have taget den lange tur fra sit hjemland Etiopien via Sudan, Tchad og Libyen, har myndigheder over alt i EU kunnet følge hans færden. De fingeraftryk, han blev tvunget til at afgive, ligger i en fælles EU-database. For tiden opholder han sig i Belgien, hvor han hele tiden skal passe på ikke at gøre sig bemærket. Han er led og ked af det hele, fortæller om andre, der brænder deres fingeraftryk af og vil egentlig bare til Storbritannien, skriver den canadiske avis The Star.

Negasis historie stammer fra en rapport om brugen af kunstig intelligens til  migrationskontrol – fra løgnedetektorer og ansigtsgenkendelsesudstyr ved grænser, over droneovervågning til søs, til biometrisk kontrol i flygtningelejre. Rapporten viser tydeligt, hvor skæv magtbalancen mellem asylansøgere og stater, som bruger kunstig intelligens, bliver, skriver avisen.

Teknologierne har indbyggede automatiske beslutningsprocesser, som kontrollerer migration og påvirker millioner af mennesker. Forfatteren skriver, at det for stater er tiltrækkende at bruge de teknologiske løsninger for eksempel ved grænser, men at der mangler en ordentlig forvaltning og kontrol med det, rappoirten betegner som teknologiske eksperimenter.

Brugen af kunstig intelligens til migrationskontrol resulterer ofte i tilfældighed, uretfærdighed, diskrimination og overtrædelse af en i forvejen sårbar gruppes rettigheder. Det er som at lade en sort boks, som man ikke rigtig ved, hvordan fungerer, tage livsvigtige beslutninger. De mennesker, det vedrører, har typisk ingen muligheder for at klage over afgørelserne.

Noget af det forfatteren til rapporten især finder betænkeligt er, ubemandede overvågningsdroner, iris-scanninger i flygtningelejre, dataindsamling fra sociale medier og telefonsporinger. Hertil kommer, at teknologierne ofte bliver taget i brug, før de egentlige er klar – for eksempel løgnedetektorer, der ikke tager kulturelle forskelle, trauma eller andet i betragtning, når de vurderer ansigtsbevægelser.

Automatiske afgørelser af visum- eller asylansøgere er blevet mere almindelige, og ofte er der ikke nogen ankemulighed. Storbritannien har for eksempel deporteret tusinder af udenlandske studerende på grund af en algoritmefejl.

Endelig bliver data samlet og delt i strid med menneskers rettigheder, mens overvågningsdroner tvinger flygtende ad farligere ruter. Der er mange hjælpeorganisationer, der bruger Big Data til at forudsige store befolkningsbevægelser, men dataindsamling er ikke en upolitisk øvelse, hedder det i rapporten, der har adskillige eksempler på, hvordan oplysninger er blevet brugt til andre formål, end oprindeligt tiltænkt.

Maj 2020 i det nordlige Kenya.


Foto: Fredrik Lerneryd/Getty Images

Anden bølge af græshopper i Østafrika
Tidligere i år blev det nordøstlige Afrika hærget af store sværme af ørkengræshopper, nu er en anden bølge måske på vej, advarer FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation.

En stærk blæst har sendt mindre sværme af voksne græshopper fra det sydlige Somalia ind i det nordlige og nordøstlige Kenya. Positivt for Kenya er ifølge Fao, at græshopperne nok allerede har lagt deres æg i Somalia. Men på negativsiden står, at de muligvis lægger æg en gang til, fordi det for nyligt har regnet i det sandede område, de er ankommet til.

Hvis det sker, så klækker æggene i løbet af de næste par uger, og den del af Kenya vil opleve flokke af “hoppere”, græshoppelarver der ikke kan flyve. Dem ser man allerede i dele af Somalia og Etiopien, og meget snart vil de være flyvefærdige.

I løbet af december måned vil der måske danne sig adskillige store sværme, som vil bevæge sig rundt i regionen, hvor omkring 25 millioner mennesker i forvejen har svært ved at skaffe mad nok.

Ud over Somalia, Etiopien og Kenya er dele af Eritrea, Sudan, Egypten, Saudi-Arabien og Yemen ramt af græshopper. Og da de bevæger sig med vinden er Irak også i risikozonen lige for tiden. Irak ligger, som vinden blæser.

En vedvarende våbenhvile er en af betingelserne for fortsat hjælp til Afghanistan.


Foto: Wali Sabawoon/NurPhoto via Getty Images

Åbent brev til udviklings- og udenrigsministeren
I et åbent brev til udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har de fem organisationer i Tænketank Afghanistan opfordret regeringen til at passe på ikke at sætte allerede opnåede fremskridt i Afghanistan over styr.

Brevet er skrevet forud for den internationale donorkonference i Geneve i sidste uge. Og selv om Danmark til næste år opretholder samme bistandsniveau som i år, nemlig omkring 400 millioner kroner, så er der bekymring hos tænketankens medlemmer – DACAAR, Red Barnet,  Mission Øst, Dansk Folkehjælp og Dansk Afghanistan Komité.

Danmark har nemlig kun forpligtet sig til næste år og har lige som mange andre donorer sat en masse betingelser for hjælpen. Korruptionen skal bremses, kvinder skal være del af beslutningsprocessen, menneskerettigheder skal respekteres, og så skal der være en vedvarende våbenhvile. Det er betingelser, som Tænketank Afghanistan erklærer sig enig i, men frygter vil blive brugt som kattelem, når det bliver svært. Så vil ofrene igen blive de civile afghanere.

“Danske NGO´ har i årtier – også under Taleban-styret 1996-2001 – nået fattige civile afghanere. Det kan lade sig gøre, om end prioriteringer kan skifte. Vi advarer mod, at fredsforhandlinger, der ikke rigtig er kommet i gang, fortsat krig, stigende fattigdom, corona og korruption bruges som argumenter mod hjælp fra donorlandene. Hjælpen kommer i øvrigt også af hensyn til donorlandene selv. Konsekvenserne af svigtende hjælp til civile ofre er øget risiko for terror og migration – samt en ukontrollabel corona-situation med konsekvenser for resten af verden,” hedder det i brevet til ministrene.

Ved donorkonferencen i Geneve blev der lovet næsten lige så meget støtte til Afghanistan som ved den seneste konference for fire år siden.

Papua Ny Guineas og Kinas ministerpræsidenter synes stadigt at være på god fod.


Foto: Wali Sabawoon/NurPhoto via Getty Images

USA på charmeoffensiv i Stillehavet
USA’s udenrigsministerium har afsat 200 millioner dollar til bistand til østater i Stillehavet for at imødegå Kinas indflydelse, skriver Radio New Zealand.

Sandra Oudkirk fra ministeriets Stillehavskontor i Washington siger, at Kina på stadigt flere områder har opført sig problematisk. Kina har udbyttet andre gennem sin økonomiske politik og investeret på måder, der undergraver god regeringsførelse.

Derfor vil lande som Palau og Papua Ny Guinea blive tilbudt hjælp fra USA til udvikling og til at beskytte deres fiskeindustrier mod uberretiget konkurrence fra Kina. Støtten skal hjælpe landene og sikre at USA forbliver deres foretrukne partner.

For nyligt har USA’s forsvarsministerium talt med lederene af netop Palau og Papua Ny Guinea om muligheden for at etablere en form for amerikansk militær tilstedeværelse i deres lande.