Covid-19 forstærker ulighed, diskrimination og undertrykkelse
Amnesty International sætter i sin årsrapport fokus på dem, der bliver hårdest ramt af coronapandemien, nemlig de mennesker, der i forvejen lider under årtiers ulighed, diskrimination og undertrykkelse.
Verdens mest marginaliserede, blandt dem flygtninge og kvinder, er særligt udsatte på grund af mange års diskriminerende politiske beslutninger. Herudover bliver sundhedsarbejdere, migrantarbejdere og mennesker i den uformelle sektor, der ofte befinder sig på pandemiens frontlinje, svigtet af dårlige sundhedssystemer og dårlig økonomisk og social støtte.
“På dette punkt i pandemien vil selv de mest vildfarne ledere have svært ved at nægte, at vores sociale, økonomiske og politiske systemer er i uorden,” lyder det fra Agnès Callamard, Amnesty Internationals nyudnævnte generalsekretær.
Amnestys årsrapport peger på årtiers splittende politik, økonomiske indskrænkninger og beslutninger om ikke at investere i offentlig infrastruktur som det, der især er skyld i, at mange minoriteter, flygtninge, ældre og kvinder på mange måder er blevet ofre for Covid-19.
Flygtninge, migranter og asylansøgere er i mange lande fanget i frygtelige lejre uden tilstrækkelige forsyninger eller sidder fast ved en af de lukkede grænser, som 10.000 mennesker på flugt fra DR Congo på et tidspunkt gjorde ved grænsen til Uganda.
Sundhedsmedarbejdere og andre i forreste linje slås med dårlige sundhedssystemer, mangel på værnemidler og manglende sociale sikkerhedsnet – som i Nicaragua, hvor sundhedsmedarbejdere blev fyret, da de påpegede, at de manglede værnemidler.
“De er 2020’s helte, som arbejdede i forreste linje for at redde liv. De er også i bunden af indkomstskalaen. De, der gav mest, blev dårligst beskyttet,” udtaler Amnestys generalsekretær.
Rapporten tegner også et grumt billede af nogle af verdens ledere, som har håndteret pandemien med opportunisme og total disrespekt for menneskerettighederne. Nogle har kriminaliseret kritik, andre brugt pandemien til til at slå hårdt ned på protesterende, uanset om det er håndteringen af pandemien eller andet, de er utilfredse med.
I Filippinerne har præsident Duterte sagt, at han har givet politiet ordre til at skyde for at dræbe demonstranter. I Brasilien dræbte politiet gennemsnitligt 17 mennesker om dagen i første halvdel af 2020.
Men set med Amnesty Internationals øjne var der også stærke positive tendenser i 2020. Utallige mennesker var på gaderne over hele verden for at kræve deres rettigheder.
Etiopien er begyndt at fylde det store reservoir bag dæmningen.
Foto: Gallo Images/Orbital Horizon/Copernicus Sentinel Data 2020/Getty Images
Muligt sammenbrud i forhandlingerne om Etiopiens mega-dæmning
Den seneste forhandlingsrunde mellem Sudan, Egypten og Etiopien om Etiopiens store dæmningsprojekt på Nilen er tilsyneladende brudt sammen, skriver Deutsche Welle.
Opførelsen af Grand Ethiopian Renaissance Dam begyndte for 10 år siden, og Etiopien er så småt begyndt at fylde reservoiret bag den op. Det er især opfyldningen af reservoiret, der skaber splid, fordi det kræver gigantiske mængder af vand.
De to store lande længere nede af Nilen, Egypten og Sudan, har ikke affundet sig med tingenes tilstand. De frygter at miste vand, som deres befolkninger, landbrug og egne dæmninger har brug for. I Egypten bor 19 ud af 20 indbyggere tæt på Nilen. I Sudan frygter man ikke kun vandmangel, men også hvad der kan ske i tilfælde af for eksempel et dæmningsbrud. Fra den etiopiske regering lyder det, at dæmningen er afgørende for landets fremtid.
De tre landes udenrigsministre har været samlet i DR Congos hovedstad Kinshasa, men er ifølge de congolesiske værter gået fra tre dages møder i absolut uenighed og med gensidige beskyldninger om, hvem der ikke ville give sig, og hvad der risikerer at ske nu. Både Egypten og Sudan truer med alvorlige konsekvenser.
Ecuadors vælgere stemte søndag ved anden runde af præsidentvalget.
Foto: Franklin Jacome/Getty Images
Højre eller venstre valg i Ecuador
Midt i corona-pandemi og økonomisk krise åbnede valgstederne for anden runde af præsidentvalget i Ecuador søndag. De 13 millioner stemmeberettigede kan vælge mellem den venstreorienterede Andres Arauz og den højreorienterede Guillermo Lasso – og valget kan blive meget tæt ifølge Al Jazeera.
I første runde scorede den socialistiske økonom Arauz væsentligt flere stemmer end den konservative Lasso, der kommer fra bankverdenen. Men Arauz kan blive straffet for sit tætte forhold til den afgående præsident Moreno og tidligere præsident Rafael Correa. Begge bliver kritiseret for at have kørt økonomien i sænk, den populistiske Correa med overdrevent offentligt forbrug, og Moreno for at gennemføre alt for skrappe økonomiske indskrænkninger.
Moreno bliver herudover kritiseret for at have håndteret corona-krisen elendigt, og blandt andet for at have sikret vacciner til mennesker med de rette forbindelser før den almene befolkning. Moreno har netop fyret sin tredje sundhedsminister på 40 dage.
Både Lasso og Arauz har op til valget haft travlt med at love vælgerne bedre levevilkår og flere penge mellem hænderne.
På grund af en ulykke og corona-pandemien har Inger Andersen ikke været i Nairobi i over et år.
Foto: UNEP
Dansk UNEP-chef har været væk fra kontoret i over et år
Chefen for FN’s miljøprogram, Inger Andersen, har ikke været i organisationens hovedkvarter i Nairobi siden marts 2020. UNEP’s eksekutiv direktør har arbejdet fra København, skriver onlinemediet Passblue.
Girigi kompekset, der huser FN’s kontorer i Nairobi, har på grund af corona været lukket for alle undtagen dem, der varetager essentielle funktioner, siden 1. april 2020. De fleste har altså arbejdet hjemmefra.
Ifølge Passblue har Inger Andersen været udsat for et uheld i december 2019, som har krævet behandling i Danmark, derfor har hun arbejdet hjemmefra – fra København. Mediet skriver også, at det så vidt vides aldrig tidligere er sket, at en organisationschef i FN er væk fra kontoret så længe.
Svaret på Globalnyts henvendelse til UNEP er ord til andet det samme, som UNEP’s talsperson har givet Passblue:
“Jeg kan bekræfte, at Fr. Andersen er helt i overensstemmelse med alle FN’s retningslinjer for arbejds-arrangementer i Covid-19 sammenhænge. Fr. Andersen var udsat for en ulykke i December 2019 og blev efterfølgende rådet til at få foretaget yderligere undersøgelser i sit hjemland, Danmark. Disse undersøgelser var planlagt til påskeugen 2020. Men hun blev rådet til en tidligere afrejse på grund af Covid-19 og udsigten til, at Nairobis internationale lufthavn ville lukke.
Derfor forlod Fr. Andersen på grund af hellbredsmæssige forhold Nairobi den 15. marts 2020. Siden lukningen af FN-kontoret i Nairobi i midten af marts 2020, har UNEP hovedkvarteret opereret virtuelt, og Fr. Andersen har effektivt ledet UNEP fra sin hjemmearbejdsplads, som alle andre medarbejdere med base i Nairobi. Der finder ingen fysiske møder sted,” hedder det i udtalelsen fra UNEP’s talsperson, der fortsætter:
“Siden Fr. Andersen forlod sit tjenestested, har hendes arbejds-arrangementer været på linje med reglerne for hjemmearbejde og er blevet godkendt af FN’s administrationsafdeling, sådan som de skal. Fr. Andersen blev opereret i marts 2021, og ser efter en rekonvalescenstid frem til at vende tilbage til Nairobi, hvor hun stadig har sin bolig.”
Den danske økonom overtog embedet i juni 2019 efter norske Erik Solheim, der sagde op, da FN’s interne revision kritiserede ham for at bruge alt for mange penge på flyrejser og hoteller. Han var væk fra hovedkvarteret i 79 procent af tiden og tillod sine medarbejdere at arbejde fra deres respektive hjemlande. Den interne revision påpegede 118 fleksible arbejds-arrangementer, som ikke faldt inden for FN’s regler. Men det var før corona-pandemien ramte verden.
