Frygt for at Myanmar byder sig til med en dæmning
Kupmagerne i Myanmar har meddelt, at der vil blive sat gang i unavngivne vandkraftsprojekter, som har været sat i bero, skriver Foreign Policy.
Den meddelse har udløst frygt for, om det blandt andet inkluderer Myitsone-dæmningen – et meget stort og i Myanmar meget upopulært dæmningsprojekt. Konstruktionen blev planlagt i 2001 og stoppet i 2011 efter en gigantisk national og international kampagne for at redde floden Irrawaddy.
Bekymringen går ifølge Foreign Policy på, om generalerne i Myanmar nu vil genoptage dæmningsbyggeriet for at indynde sig i Beijing. Det er et kinesisk projekt, 90 procent af strømmen vil blive sendt til Kina, mens det er Kachin-folket i Myanmar, der vil se 47 landsbyer begravet under reservoiret og 12.000 mennesker fordrevet. Kachin-folket har én gang brudt 17 års våbenstilstand med det daværende regime i protest mod dæmningen. Hele floden Irrawaddy og dens omgivelser vil blive påvirket. En miljøvurdering af dæmningen har konkluderet, at den ikke bør bygges.
Kina er verdens flittigste dæmningsbygger og har i øvrigt planer om at overgå sig selv med en gigadæmning på Brahmaputra floden i Tibet med en kapacitet på tre gange den hidtil største, den også kinesiske Tre Kløfter Dæmningen. Dæmningsmodstandere siger, at Kina forlængst har overudnyttet sine floder, især i Tibet, med ødelæggende konsekvenser for flodernes løb, lokalbefolkninger og de lande, der ligger længere nede af floderne. For eksempel har en række kinesiske dæmninger på Mekongfloden givet alvorlige problemer i tørkeperioder længere nede af den.
Protester i Mogadishu blev udsat
I sidste øjeblik blev fredagens protestdemonstration i Somalias hovedstad Mogadishu afblæst, skriver blandt andre Washington Post.
Oppositionen, altså sammenslutningen af kandidater til det præsidentvalg, der igen blev udsat den 8. februar, gik på et møde med regeringen (som ikke længere har mandat til at være regering) med til at udsætte den planlagte massedemonstration i hovedstaden Mogadishu.
En tilsvarende demonstration forrige fredag endte blodigt, da hæren blev sat ind, hvilket ministerpræsidenten nu har sagt undskyld for.
Somalia er i dyb politisk krise, da præsident Mohamed Abdullahi Mohameds embedsperiode er udløbet, men uden at der har været valg, og uden at han er trådt tilbage.
Der er ikke sat nogen dato for valget, med der tilsyneladende kortvarigt borgfred – også fordi Somalia er hårdt ramt af corona.
EU smider Venezuelas ambassadør ud, men hvem er det nu, hun er
EU erklærede torsdag, at Venezuelas ambassadør til EU ikke længere er velkommen. Claudia Salerno Caldera fik 72 timer til at forlade Unionen. Beslutningen, som er truffet af EU’s medlemslande, kommer som svar på et tilsvarende skridt fra Venezuelas side. To dage tidligere blev EU’s ambassadør til Venezuela erklæret for “persona non grata”, efter at EU havde vedtaget nye sanktioner mod Venezuela.
Der er nok ikke mange, der husker Claudia Salerno Caldera, men det gør Globalnyts klimamedarbejder, og det gør tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen måske også fra en sen nattetime på det klimatopmøde – Cop-15 – som han ledte i København.
Københavnererklæringen om blandt andet at sikre fattige lande midler til klimatilpasning blev forhandlet af en mindre gruppe lande med USA’s præsident Obama i spidsen. FN’s øvrige medlemmer kunne bare vente, indtil den danske statsminister klokken tre om natten præsenterede dem for resultatet og ifølge New York Times gav dem en time, hvorefter de igen skulle mødes for at vedtage erklæringen. Da Lars Løkke Rasmussen ville afslutte mødet, hævede Claudia Salerno Caldera sig flag som tegn på, at hun ønskede ordet, men blev ignoreret lige som andre landerepræsentanter også blev det.
Som hun senere sagde, så havde statsministeren tilsyneladende ikke kendskab til, hvordan sådanne møder foregår i FN, at man ikke kan afvise spørgsmål til proceduren. Og helt galt blev det, da statsministeren sagde til en FN-embedsmand at han ikke ville anerkende de ventende landes ønsker. Det skete for åben mikrofon, og så brød helvede løs i salen.
Claudia Salerno Caldera begyndte at banke sit navneskilt i bordet, andre fulgte med, og det endte med at Lars Løkke Rasmussen vendte tilbage og gav Venezuela ordet. Undervejs i bankeriet havde Salerno skåret sin finger
“Skal et suverænt land virkelig skære sig i hånden og bløde for at få taletid i FN,” sagde hun dengang til den danske statsminister
Medicinfirmaer sponsorerer misinformation om Covid-19
Lad det være sagt med det samme. Der er ikke noget, der tyder på, at det er med vilje, at for eksempel vaccineproducenten Pfizer har reklamer på en hjemmeside, NOQReport.com, som blandt andet har påstået, at Bill Gates og andre milliardærer har planlagt hele coronapandemien, og på theepochtimes.com, som hævder at virus er fabrikeret af mennesker.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at over 100 hospitaler, sundhedsforsikringer og klinikker bevidst har valgt at annoncere på hjemmesider, der gør deres yderste for at afskrække folk fra at lade sig vaccinere.
Men det er det, der sker, viser en undersøgelse, som NewsGuard har lavet.
Fra februar 2020 til nu har 4.315 forskellige firmaer haft over 42.000 annoncer på hjemmesider, som Newsguard selv har markeret, som hjemmesider, der publicerer misinformation om Covid-19. På den måde er medicinalindustrien for eksempel med til at finansiere bevidste forsøg på at undergrave den selv og folkesundheden. I andre tilfælde er det store navne som Pepsi, Starbucks, Comcast, Verizon, Marriott, der sædvanligvis værner nidkært om deres “brand.“
Selv USA’s centre for sygdomskontrol har annonceret på sådanne sider, for eksempel en, der stempler ansigtsmasker som farlige og anbefaler en blanding af zink og antibiotika som en kur mod Covid-19. Og mobil-udbydere har været med til at finansiere hjemmesider, der hævder at 5G er skyld i Covid-19.
Det er den automatiske annonceplacering på internettet, der står bag. Annonceplatformenes algoritmer, der automatisk sender reklamerne hen, hvor der er mennesker, der interesserer sig for netop deres budskab eller produkt. Det er annonceplatforme som for eksempel Googles DV360 og DoubleClick, som tilsyneladende ikke kan finde ud af at undgå sider, der er blevet stemplet som misinformerende.