Verden rundt: Om Vestsahara, der endte som en brik i Trumps spil, danske pensionsselskabers våbeninvesteringer og andet

gettyimages-1079382666
Blot en fjerdedel af Vestsahara er under Sahrawiernes egen kontrol.
Foto: Stefano Montesi - Corbis/Corbis via Getty Images
Kirsten Larsen

13. december 2020

Vestsahara betaler prisen
Marokko vil etablere fulde diplomatiske forbindelser med Israel, kunne USA’s præsident Trump meddele i torsdags. En del af prisen for den handel er, at USA anerkender Vestsahara som en del af Marokko, skriver netmediet Axios.

Marokko bliver dermed det fjerde arabiske land, der normaliserer forholdet til Israel ved at skrive under på en af de såkaldte Abraham-aftaler – et amerikansk initiativ, som Washington de seneste måneder har presset hårdt på for at få tilslutning til.

For præsident Trump er det en fjer i hatten, for Israels ministerpræsident Netanyahu endnu en sejr, for den kommende præsident Biden formentlig dybt irriterende at blive stækket yderligere i sin fremtidige Mellemøstpolitik, og for Marokko, som i forvejen havde et ganske tæt forhold til Israel, et stort diplomatisk gennembrud

Taberne er palæstinenserne og ikke mindst indbyggerne i Vestsahara.

USA har ikke tidligere anerkendt Vestsahara som en del af Marokko. Området var en spansk koloni frem til 1975, hvorefter Marokko gjorde krav på det og har besat en stor del af Vestsahara på trods af indædt og langvarig modstand fra den oprindelige befolknings side. Efter 16 års væbnet konflikt fik FN parterne til at indgå en fredsaftale i 1991. Betingelsen var, at der skulle holdes folkeafstemning om uafhængighed, men det er ikke sket endnu. Den internationale Domstol har anerkendt kravet om en folkeafstemning om uafhængighed.

I år er kampene mellem den marokkanske hær og sahrawierne blusset op. USA er med den nylige aftale det eneste vestlige land, der anerkender det marokkanske krav på Vestsahara.

Eksplosionen i august forårsagede enorme ødelæggelser


Foto: Houssam Shbaro/Anadolu Agency via Getty Images

Rod i hjælpen til Beirut
Nu fire måneder efter eksplosionen på havnen i Beirut, venter mange ramte familier stadigt på den lovede hjælp, skriver The New Humanitarian.

Da en lagerbygning den 4. august eksploderede i Beirut blev over 200 mennesker dræbt, mange flere såret og et stort område i byen ødelagt. Løfterne om hjælp kom hurtigt, FN indsamlede 155 millioner dollar – en del mindre, end man bad om. Frankrigs præsident Emmanuel Macron fik lovning på 253 millioner Euro – lidt mere, end han bad om. Og snart begyndte både penge og varer at flyde til Libanon.

Der har været en vrimmel af lokale og internationale i aktion i Beirut. Regeringen har udbetalt støtte til dem, der har mistet familiemedlemmer, eller har brug for hjælp til at genopbygge boliger og bygninger.

Men den 28-årige studerende Mehieddine Lazkani, som mistede sin far i eksplosionen, siger til The New Humanitarian, at hans familie stadigt venter på det meste af det, de har fået lovning på.

Hans families bolig blev så hårdt ramt, at selv tøjet i skabene var revet itu. Men der er ikke kommet megen hjælp, og familien aner ikke, hvor, den smule de har modtaget, kommer fra.

“Dagen efter eksplosionen dukkede der en op, der havde lejet en bolig til os i tre måneder,” fortæller han. Senere kom der nogle andre for at opgøre skaderne, men dem så familien ikke igen. En hjælpeorganisation hjalp med at ordne vinduer og døre, men familien, der nu kun består af ham selv, hans mor og lillebror, har måttet søge hjælp fra slægtninge. Uden faren har de ikke råd til selv at få foretaget resten af genopbygningen og udskiftningen af alt i lejligheden.

De har ikke fået den lovede erstatning eller hjælp til genopbygning fra regeringen, selv om alle andre i opgangen har modtaget deres. Måske er de på en anden liste, lyder forklaringen fra hæren.

De libanesiske myndigheder har overladt opgaven til hæren, mens de libanesiske politikere endnu engang er kørt fast i interne problemer. Den fungerende ministerpræsident Hassan Diab og tre tidligere ministre er netop blevet sigtet for uagtsomhed, for i årevis at lade eksplosive stoffer opbevare under diskutable forhold, skriver BBC

Hæren har da også delt en bunke checks ud – hvoraf mange var svære for modtagerne at få indløst, da der også er bank- og økonomisk krise i Libanon. Frankrig har ikke lavet en særskilt opgørelse over, hvor pengene er kommet fra, og hvor de er sendt hen. Og FN holder kun øje med de penge, der går gennem FN-systemet. Oveni alt det, er mindre civilsamfundsgrupper og ngo’er strømmet til fra andre dele af Libanon og fra udlandet med masser af penge til støtte til de ramte i Beirut.

Så resultatet er, at der ikke rigtig er nogen, der har overblik over hjælpeaktionen. Der er stadigt mange, der venter på hjælp, men der er ikke nogen, der ved, hvorfor netop de ikke har modtaget noget. Eller hvorfor der kom nogle forbi og reparerede døre og vinduer, men ikke vandrørene.

Alternativ prisoverrækkelse


Foto: Rein Skullerud/WFP via Getty Images

Virtuel Nobelpris
Verdensfødevareprogrammet modtog den 10. december Nobels Fredspris for 2020 “som anerkendelse af organisationens arbejde for at bekæmpe sult og fremme fred i konfliktramte områder og for bestræbelser på at forhindre, at sult bliver brugt som et våben i krig.”

På grund af corona-restriktioner var de sædvanlige festligheder i Oslo aflyst. WFP’s eksekutivdirektør David Beasley modtog prisen på vegne af organisationen og dens 20.000 ansatte i fødevareprogrammets hovedkvarter i Rom og overrækkelsen kunne følges på internettet.

WFP skriver i en pressemeddelelse, at organisationen deler Nobels Fredspris med mange andre, herunder vores FN-, ngo- og regeringspartnere, for vores fælles bestræbelser på at forbedre livet for millioner af sårbare mennesker, især i lande ramt af konflikt, gennem en verden uden sult.

”Hver og én af de 690 millioner, mennesker som sulter verden over, har ret til at leve fredeligt og uden sult. I dag har den Norske Nobelkomite rettet det globale spotlight mod dem og mod de ødelæggende menneskelige konsekvenser af konflikt,” sagde Beasley, da modtageren af Nobels Fredspris 2020 blev annonceret.

I år prøver WFP at sikre fødevare- og ernæringsassistance til 138 millioner mennesker – det største antal i organisationens historie.

Lejr for mennesker, der er flygtet fra bombardementerne i det nordlige Yemen


Foto: Mohammed Hamoud/Getty Images

Dræbende pensionsopsparing
Danmarks 16 største pensionsselskaber har investeret mindst 2,9 milliarder kroner i virksomheder, der sælger våben og udstyr til Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Det er våben, der sandsynligvis bliver brugt i krigen i Yemen, viser en rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS.

”Jeg tror, at mange pensionskunder vil blive rystede, når de opdager, at deres pensionsopsparing lige nu er med til at holde verdens værste krig i live. Det er jo fuldstændig uacceptabelt,” udtaler Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam IBIS i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at krigen og den medfølgende humanitære katastrofe i Yemen kun holdes i live, så længe strømmen af våben til de krigende parter fortsætter. Og her spiller de danske pensionskasser en rolle, når der stadig investeres i de selskaber, der producerer våben eller våbendele.

”Disse våbenleverancer bør efter Oxfam IBIS’ mening stoppes med det samme. De danske pensionskasser har i den grad et etisk og moralsk ansvar, som de bør tage på sig,” siger generalsekretær Kristian Weise.

For to år siden satte den forrige regering ellers en stopper for al dansk eksport af våben og militært udstyr til Saudi Arabien og Emiraterne. Men pensionskasserne har altså stadig penge investeret i virksomheder, der tjener penge på krigen, lyder det fra Oxfam IBIS.

Læs også: Yemen er konflikten, der bare bliver ved.

FN har betegnet situationen i Yemen for verdens værste humanitære katastrofe. 80 procent af befolkningen skønnes at have akut brug for hjælp.

Isskulpturer af USA’s Trump og Brasiliens Bolsonaro smeltede væk i New York under klimamøde.


Foto: Tayfun Coskun/Anadolu Agency via Getty Images

Send Danmark til klimainkasso
En anden stor dansk ngo, nemlig Mellemfolkeligt Samvirke vil have os alle sammen til at sende rykkere til regeringen og sende Danmark til klimainkasso.

Med Paris-aftalen lovede Danmark og de andre rige lande nemlig at give 100 milliarder dollars om året til de sårbare lande. Danmarks andel bør være 5 milliarder kroner om året, skriver MS.

Men nu fem år efter er regeringen løbet fra Danmarks løfte.

I den nye finanslov for 2021 er der kun afsat 100 millioner kroner. Det er sølle 2 % af de 5 milliarder, som Danmark bør give for at tage sit klimaansvar alvorligt og holde sit løfte, mener MS. Især fordi Danmark med vores store CO2-udledning har et medansvar for den krise, andre lande lider under.

Læs også: Efter fem år er der stadig langt til mål med Paris-aftalen

Oprindelige folk har reageret skarpt på forudsigelserne om, at verden er på vej mod temperaturstigninger på over 3 grader. Organisationen IWGIA, der arbejder for oprindelige folks rettigheder, advarer om, at klimaforandringer rammer oprindelige folk særligt hårdt, mens de til gengæld passer på naturen.

”Vi kan ikke ignorere det faktum, at oprindelige folk år efter år har advaret verden om den forestående katastrofe vi bevæger os imod. De har været de første til at opleve effekterne af klimaforandringer. På trods af kun at udgøre 6% af verdens befolkning, beskytter oprindelige folk 80% af den tilbageværende biodiversitet fordelt på de store territorier de forvalter. Vi bør lytte til dem for at finde løsninger, der kan hindre en så fatal temperaturstigning” siger Stefan Thorsell, der er klimarådgiver hos IWGIA.

IWGIA har samlet en række reaktioner fra miljøaktivister, der deltager i de globale klimaforhandlinger. Blandt andet fra Hindou Oumarou Ibrahim, der er repræsentant for det oprindelige folk Mboro i Tchad, som udtrykker frustration over verdens passivitet, mens hendes folk har oplevet de fatale konsekvenser klimaforandringerne har haft for dem.

“For nogle mennesker er 3 grader blot et nummer. Men mit pastorale samfund, Mbororoerne i Tchad, oplever allerede en temperaturstigning på over 1,5 grader. Vi gennemlever dagligt ekstreme vejromstændigheder og oplever sult, mangel på fødevarer og konflikter over færre ressourcer, som ultimativt har ledt til dødsfald. Alligevel ser verden bare til passivt til. Emissions Gap-rapporten viser at verden er på vej mod en temperaturstigning på 3 grader. Med denne hastighed, vil mit folk og mange andre oprindelige samfund simpelthen forsvinde.”