Historisk millionbeløb og undskyldning til oprindelige folk i Brasilien
Omkring 20 millioner kroner og en undskyldning. Det har det brasilianske ashaninka-folk fået som erstatning for en omfattende afskovning, der fandt sted i 1980’erne, skriver netsitet Mongabay.
Ashaninkaerne lever i den brasilianske delstat, Acre, hvor der blev fældet skov for at producere møbler til det europæiske marked. Tømmervirksomhederne, der stod bag, er ejet af slægtninge til den nuværende guvernør i Acre, Gladson Carmeli.
Der er tale om en særlig aftale, hvor parterne er blevet enige om en løsning med den offentlige anklagemyndighed som mægler. Forliget er enestående og uden fortilfælde.
”Dette er første gang i Brasiliens retshistorie, at noget som dette er sket,” siger ashaninkaernes advokat, Antônio Rodrigo.
I en notits på anklagemyndigheden i Brasiliens hjemmeside beskrives dommen ligeledes som historisk:
”Med denne aftale er der en fornemmelse for, at vi bygger et nyt momentum af fred, harmoni og frem for alt forståelse om, at sår er til for at blive helet, ikke foreviget.”
Ashaninkaerne fik tildelt retten til deres jord i 1992 og har i årtier kæmpet for at få anerkendt den massive skovhugst som en misgerning. For dem var undskyldningen det vigtigste, fortæller Antônio Rodrigo til Mongabay.
I forliget fremgår det desuden, at virksomhederne anerkender ”den enorme betydning af Ashaninka-folket som beskyttere af skoven”.
Kina ligger fjerdesidst på det globale pressefrihedsindeks.
Foto: Visual China Group via Getty Images/Visual China Group via Getty Images
Et afgørende årti for pressefrihed
I ugens løb udgav organisationen Reporters Sans Frontiers (RSF) sin årlige status over global pressefrihed for 180 lande.
Man skal ikke lade sig narre af, at den globale indikator, altså det overordnede mål for verdens pressefrihed, er forbedret med 0,9 procent i forhold til sidste år, for siden man i 2013 indførte denne indikator er der sket en tilbagegang på 12 procent. I toppen af indekset ligger henholdsvis Norge, Finland, Danmark og Sverige, mens bundplaceringerne tages af Nordkorea, Turkmenistan, Eritrea og Kina.
RSF spår, at det nye årti bliver afgørende for journalistik og pressefrihed, fordi vi ser en lang række kriser, der udfordrer de frie medier og sætter journalister under pres. Dertil kommer den nuværende coronakrise, der understreger sammenhængen mellem landes placering på indekset og undertrykkelse af mediefrihed i forbindelse med virusudbruddet.
”Coronapandemien illustrerer de negative faktorer, der truer retten til troværdig information, og er i sig selv en forværrende faktor. Hvordan ser informationsfrihed, pluralism og troværdighed ud i 2030? Svaret på det spørgsmål bliver afgjort i dag,” siger generalsekretær i RSF, Christophe Deloire.
En massehenrettelse af 37 shiitter i Saudi Arabien udløste protester i Indien, maj 2019.
Foto: Sushil Kumar/Hindustan Times via Getty Images
Saudi Arabien henretter som aldrig før
Saudi Arabien, der ligger nummer 170 ud af 180 lande i RSF’s pressefrihedsindeks, indtog en forstemmende rekord i 2019. Selvom antallet af henrettelser globalt set gik ned for fjerde år i træk, steg trangen til at tage livet af borgere i olielandet.
Således mistede 184 mennesker livet for statens hånd i Saudi Arabien sidste år, fremgår det af en opgørelse fra Amnesty International. Det er det højeste antal, siden man begyndte at monitorere henrettelser.
Samme år henrettede Iran mindst 251 mennesker, mens antallet af henrettelser i Irak fordobledes fra 52 i 2018 til mindst 100 i 2019.
I alt blev 657 personer henrettet på verdensplan i 2019.
Amnesty Internationals opgørelse omhandler dog ikke henrettelser i Kina, som får den tvivlsomme ære af at være det land i verden, der henretter flest mennesker.
Man formoder at antallet af henrettelser i Kina årligt løber op i flere tusinde …
FNs hovedkvarter i New York viste i 2015 en billedserie af torturofre for det syriske regime.
Foto: Cem Ozdel/Anadolu Agency/Getty Images
Syriske torturbødler på anklagebænken
Mens Kina (endnu) ikke holdes ansvarlig for overgreb mod menneskerettigheder, er det formildende, at det sker andre steder. En af de historier, der for alvor har skabt opmærksomhed i ugens løb, handler nemlig om en sådan historisk retssag, der er åbnet i Tyskland.
For første gang nogensinde står repræsentanter for Assads regime i Syrien foran en domstol, anklaget for menneskeretsforbrydelser begået på vegne af det syriske styre – herunder tortur og mord.
De to mænd på anklagebænken flygtede til Tyskland i løbet af den syriske borgerkrig og levede som flygtninge, da de blev genkendt og fængslet i februar 2019.
Tyskland fører sagen med henvisning til det juridiske princip om universel jurisdiktion. Det vil sige, at selvom forbrydelserne i anklageskriftet blev begået i et andet land og mod ikke-tyskere, kan en tysk domstol stadig fælde dom, fordi der er tale om krigsforbrydelser, som angår hele menneskeheden.
Universel jurisdiktion åbner altså op for muligheden for at straffe regimer for krigsforbrydelser begået mod deres folk.
En af tilhørerne, Feras Fayyad, udtalte til Al-Jazeera efter retssagens første dag:
”Vi har brug for noget som dette til at minde det syriske folk om, at der findes retfærdighed og at der findes lov. Jeg er 100 procent sikker på, at dette er en stærk besked til Assad-regiment [og] alle de andre diktaturer andre steder i verden.”
Denne første del af retssagen fortsætter ind i den kommende uge, hvorefter den genoptages i maj.
