Europæiske storbanker viser tegn på grøn samvittighed
BNP Paribas, Credit Suisse og ING. Disse tre navne har ikke blot det tilfælles, at de dækker over store europæiske banker – de har også for nylig annonceret, at de agter at stoppe deres finansiering af handel med olie fra sydamerikanske Ecuador.
Tilsammen har de tre storbanker postet 5,5 milliarder dollars i den ecuadorianske olieindustri over de sidste 11 år. Men nu er det slut.
Beslutningen er kommet efter de to miljøorganisationer Stand.earth og Amazon Watch i august 2020 offentliggjorde en undersøgelse, der viste, hvordan seks banker – herunder BNP Paribas, Credit Suisse og ING – finansierede en stor del af Ecuadors olieeksport til raffinaderier i USA.
Her fortalte ledere af oprindelige folk, der kæmper for at beskytte deres land, om hvordan Ecuadors olieindustri har været skyld i udslip, ødelæggelse af regnskoven og overtrædelse af landrettigheder.
Nu vasker de tre storbanker altså deres sorte samvittighed – eller i hvert fald lidt af den.
For som Moira Birss, der er klima- og økonomichef hos Amazon Watch, siger til Al-Jazeera, er det bestemt et vigtigt skridt, men:
”De nye forpligtelser omfatter ikke andre dele af Amazonas olieforsyningskæde, som udvinding (…) derfor mener vi, at de er nødvendige, men utilstrækkelige, hvis bankerne vil leve op til deres klima- og menneskerettighedsforpligtelser.”
Hun fortæller også, at de forventer, at de tre andre banker fra undersøgelsen – franske Natixis, schweiziske UBS og hollandske Rabobank – vil komme med lignende løfter inden længe.
Lukodi, Uganda: Beboere reagerer, mens de lytter til radiotransmissionen af domsafsigelsen mod Dominic Ongwen. I 2004 ledte han et angreb på en lejr for internt fordrevne i Lukodi, hvor 60 mennesker blev dræbt.
Foto: Luke Dray/Getty Images
Tidligere børnesoldat dømt for krigsforbrydelser
Den internationale straffedomstol i Haag har i denne uge afsagt en historisk – og på mange måder tragisk – dom. Torsdag den 4. februar fandt domstolen Dominic Ongwen, 45, skyldig i at have begået krigsforbrydelser som del af den frygtede oprørsgruppe Lord’s Resistance Army (LRA) i Uganda.
Den ugandiske mand blev fundet skyldig i i alt 61 ud af 70 anklagepunkter, der blandt andet tæller drab, tortur, slavegørelse og en række kønsbaserede forbrydelser herunder voldtægt, giftermål, sexslaveri og påtvungen graviditet. Forbrydelserne er blevet begået mellem 2002 og 2004, mens Dominic Ongwen stod i spidsen for en af LRA’s brigader.
Umiddelbart lyder det meget ligetil, men sagens tragiske element er, at Dominic Ongwen selv er et offer for LRA. Som barn blev han kidnappet og tvunget til at blive børnesoldat – netop brugen af børnesoldater er et kendetegn for den brutale oprørsgruppe, der har hærget i fire afrikanske lande.
Under retssagen fortalte en psykiater angiveligt, hvordan Ongwen forsøgte at flygte sammen med tre andre kort efter sin bortførelse omkring 1987-1988. Da de fire børn blev fanget, blev den unge Ongwen tvunget til at flå en af de andre som en advarsel.
I Uganda blev dommen modtaget med blandede følelser, skriver Deutsche Welle. Mens nogen udtrykker glæde, er andre ikke enige:
”Ongwen blev kidnappet ligesom mange andre børn. Han voksede op i bushen og blev trænet, og det, han udviklede sig til, er et resultat af dette,” siger en mand til det tyske medie og tilføjer, at Uganda ikke har brug for retssager og fængsling af individer, men national forsoning.
Sagen er historisk, både fordi det er første gang, at den internationale straffedomstol dømmer i en sag, hvor anklagede både er bøddel og offer i samme krig, og fordi det er første gang overhovedet at der afsiges dom i en sag mod en tidligere LRA-soldat.
Joseph Kony, LRA’s berygtede leder, er stadig på fri fod.
Retssagen mod Dominic Ongwen har været i gang siden 6. december 2016. Strafudmålingen har endnu ikke fundet sted, men Ongwen risikerer fængsel på livstid.
Rihanna på scenen.
Foto: Kevin Mazur/Getty Images for Savage X Fenty Show Vol. 2 Presented by Amazon Prime Video
Rihanna trender med #FarmersProtest
”Hvorfor snakker vi ikke om det her?! #FarmersProtest.” Sådan lød et tweet, den internationalt berømte sangerinde Rihanna sendte ud til sine mere end 101 million følgere den 2. februar.
Siden har tweetet fået 850.000 likes og er blevet re-tweetet 344.000 gange og har dermed formået, hvad almindelige medier – herunder Globalnyt – ikke har kunnet præstere; nemlig at sætte fokus på de titusindvis af indiske landmænd, der i månedsvis har protesteret i udkanten af landets hovedstad Delhi.
Her har de holdt stand for at vise deres utilfredshed med en planlagt landbrugsreform, som landmændene mener vil udhule priserne på deres varer.
Siden superstjernens tweet, har også klimaaktivisten Greta Thunberg og USA’s vicepræsident Kamala Harris’ niece også udtrykt støtte til de indiske landmænd, skriver BBC, der har historien.
Det har fået Indiens udenrigsministerium til at udsende en pressemeddelelse, hvori det udlægger statens udgave af sagen og blandt andet slår fast, at det er et fåtal af landmænd, der har indvendinger, og at mange politifolk er kommet til skade i de voldelige sammenstød mellem protestanter og ordensmagten. Udtalelsen slutter med følgende:
”Inden man skynder sig at kommentere på disse ting, opfordrer vi til, at man undersøger kendsgerningerne og tager sig tid til at få en dybere forståelse for sagen. Fristelsen til at komme med sensationsprægede sociale medie-hashtags og kommentarer, især når berømtheder og andre tyer til den slags, er hverken korrekt eller ansvarligt. #IndiaTogether #IndiaAgainstPropaganda”
Siden har hinduekstremister afbrændt plakater med billeder af Rihanna og Greta Thunberg under protester i Delhi for at vise deres støtte til regeringen.
