Det skete under Kvindekommissionens møder tidligere på året. Sikkerhedsrådet måtte for eksempel stoppe en diskussion om kvinder og konflikt, selv om der stadig var en del lande på talerlisten. Og sådan har en lang række mødearrangører fået at vide, at de skal holde tiden. De skærpede lukketider er langt fra de værste følger af den økonomiske krise, FN befinder sig i. Men lukketiderne er med til at understrege over for medlemslandene, at der mangler penge i kassen.
FN-systemet mangler penge. Det er der ikke noget nyt i, men den nuværende likviditetskrise er heftig og langvarig. Og krisen har langt alvorligere konsekvenser, end at hovedkvarteret lukker og slukker tidligt.
Der har længe været ansættelsesstop, nu er der også fyringer og dramatiske begrænsninger af rejser. Igangværende bygningsarbejde er for længst blevet stoppet, medmindre omkostningerne ved at udskyde vurderes at blive for høje. FN har været på økonomisk slankekur siden sidste sommer, altså snart et år, og der skal spares endnu mere i 2024 end i 2023, fremgår det af et brev fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til alle FN’s medlemslande.
USA’s dårlige vaner smitter
Problemet er, at en del medlemslande ikke betaler hele deres kontingent og ikke betaler til tiden. Her er der tale om det regulære budget, det alle lande skal betale deres andel af. Hvor meget landene skal betale, er fastsat ud fra deres økonomiske størrelse, bortset fra at der både er en over- og en undergrænse. USA er det eneste land, der er stort og rigt nok til at banke mod loftet, og dermed faktisk får rabat. En del af de fattigste lande er så fattige, at mindstebetalingen til FN faktisk er mere, end de burde betale. Men det er altså de penge, som landene er forpligtede til at betale, det her handler om.
Sidste år modtog FN kun 82,3 procent af det, landene skulle betale. Og af FN’s 193 medlemmer var det kun 142, der betalte alt, hvad de skulle. Ved slutningen af året manglede FN 859 millioner dollar i kassen. Det er ny bundrekord.
Af FN’s 193 medlemmer var det kun 142, der betalte alt, hvad de skulle
Et af de helt store problemer er, at det er flere store lande som for eksempel Kina, Japan, Rusland og Brasilien, der er begyndt at opføre sig, som USA har gjort længe. De betaler for lidt og for sent. Og betalingerne bliver mere og mere uforudsigelige.
“Det er en likviditetskrise, ikke en budgetkrise. I modsætning til tidligere bevilger medlemslandene stort set det, der er brug for. Men så indbetaler de ikke det, de selv har bestemt,” siger en højtstående FN-embedsmand til Globalnyt.
Sidste år klarede FN sig ved at bruge reserven på 700 millioner dollar og ved som sagt at spare på alt fra ansættelser til elektricitet. Men ved begyndelsen af 2024 var der altså kun 60 millioner dollar tilbage i kassen. Derfor skal der nu fyres folk. Og mange af dem, der vil blive fyret, er ansatte, som er svære at undvære, fortæller en anden FN-ansat.
“Det er typisk ansatte på midlertidige kontrakter, som for eksempel et korps af fredsopbygningsspecialister som vi i samarbejde med UNDP kan sende ud til udviklingsprogrammets kontorer, når vi vurderer, der er brug for det. Mindst halvdelen af det hold skal fyres. Det er alvorligt,” lyder vurderingen.
FN’s Udviklingsprogram har kontorer i de fleste af verdens lande og et indgående kendskab til lokale og nationale forhold. At sende fredsopbygningsspecialister eller mæglere ud på kontorerne, når der er spændinger i samfundet, anses for at være en rigtig god og udramatisk måde at prøve at forebygge eventuelle konflikter på. Men mange af de specialister bliver sparet væk nu. Af den ene grund, at det er lettere at afskedige dem end så mange andre, som der måske ikke er lige så hårdt brug for i disse tider. Og sådan er billedet i mange afdelinger.
Verdens største og mest besværlige bestyrelse
At hyre og fyre i FN er vanvittigt svært, for ovre i femte kommitté, der har med administration og budget at gøre, der styrer FN’s medlemslande med hård hånd. FN’s bestyrelse, det er de 193 medlemlande. De nøjes ikke med at tegne de store linjer, fastlægge rammerne for organisationens arbejde og vedtage de regler, der skal følges på den internationale scene. Nej, de beskæftiger sig for eksempel indgående med, hvilken type medarbejdere, der skal være på hvilke kontorer, og hvor mange af dem skal komme fra.
FN’s generalsekretær kan ikke flytte en medarbejder fra A til B uden at spørge 5. kommitté, siger den danske topdiplomat Michael Møller til mediet, Geneva Solutions.
Så der er ikke noget, der hedder hurtigt lige at sadle om for at fordele medarbejdere efter, hvor der er mest brug for dem. Der er altid nogen i baglandet, der vil kræve at præcis den stilling bliver opretholdt. Og helt galt går det selvfølgelig, når der skal besættes høje positioner, som for eksempel undergeneralsekretærposter. Så er det generalsekretæren får tommelskruerne på. Og så er det, at de fleste lande gerne vrider tommelskruerne en tand til. P5 – de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien kræver og slås for deres positioner. Men også lande, der sædvanligvis taler om at FN i højere grad skal repræsentere verden, som verden ser ud, kaster sig ud i diplomatiske slagsmål om en position.
Generalsekretær Guterres bliver kritiseret for at være for eftergivende over for landenes pres for at sikre politikere en international toppost. Adskillige FN-medarbejdere har nævnt over for Globalnyt, at det efterhånden ikke bare er topposterne i FN-sekretariatet, som han besætter med tidligere politikere, og hvem landene nu måtte præsentere. Det er adskillige lag i hele hierakiet, som tidligere er blevet besat med fagfolk, som der nu bliver placeret politiske udnævnelser på. FN’s medarbejdere mister deres karriere-muligheder, og FN-systemet mister viden.
Men når der er et land, der har særinteresser i hver eneste afdeling eller kontor, så er det virkelig svært at få gennemført ændringer i den fastansatte stab. Det er de yngre fagmedarbejdere, der ryger hver eneste gang, lyder det fra en FN-ansat, der lige som alle de andre, Globalnyt talte med i april, ikke ønskede at få sit navn frem. En sådan uvilje til at tale åbent har jeg ikke mødt i flere årtier.
Helt kafkask bliver det, når FN, som det fremgår af generalsekretærens brev til de 193 medlemslande, er tvunget til at refundere penge til lande, der ikke har betalt deres kontingent. Det kan være en opgave, der ikke kunne gennemføres, netop fordi der ikke var penge i kassen eller som er blevet sparet væk. Så må FN pænt tilbageføre de penge, der skulle have været brugt til præcis den opgave, til medlemslandene. Også til de lande, der skylder kontingent.
Geneve bløder også
FN’s hovedkvartersafdeling i Geneve bløder også. Menneskeretskommissariatet har 63 ubesatte stillinger og for eksempel ingen til at efterforske uhyrlighederne i Sudan. Udover budgetproblemerne er FN også ramt af en gruppe lande i den administrative kommitté, der prøver at bremse bevillinger til menneskeretsarbejdet. Det har også ramt arbejdet i Myanmar for eksempel.
Men skulle FN ikke bare lære at sætte tæring efter næring og indskrænke virksomheden? Det er jo noget medlemslandene bestemmer. Det er dem, der bestemmer, hvad FN skal lave.
