Mandag aften samledes tusinder af nepalesere i det centrale Kathmandu for at tænde lys til minde om ofrene for det voldsomme jordskælv, der ramte landet for en måned siden.
Over 8.000 mennesker døde i jordskælvet, der blev målt til 7,8 på den såkaldte MMS-skala, der i vidt omfang har erstattet den gamle Richter-skala.
FN siger, at der stadig i høj grad mangler fødevarehjælp og midlertidig indkvartering for de tusinder af mennesker, der blev hjemløse på grund af skælvet.
Der er frygt for, at de mennesker er særligt udsatte for sygdomme, især når monsunregnen for alvor sætter ind.
Klager over regeringen
Telte og mad har været længe undervejs i nogle af de mere ufremkommelige områder af Nepal, og mange nepalesere har kritiseret regeringen for, at den ikke gør nok.
FN’s Fødevareprogram, WFP, har beskrevet hjælpeindsatsen i Nepal som en af de vanskeligste, organisationen nogensinde har stået overfor, især på grund af det vanskelige terræn i Nepal.
Det er svært at komme frem i bjergområderne, og jordskælvet og de mange efterskælv forårsagede jordskred, som lukkede mange veje og gjorde det næsten umuligt at nå ud til fjerntliggende landsbyer.
Nepals regering har opfordret til, at mere af hjælpen går gennem den. Men samtidig erkender finansminister Ram Sharan Mahat, at regeringen har fået en del klager.
“Folk bor stadig i telte på åben mark og kan ikke vende hjem,” siger han til den britiske tv-station BBC.
“Nogle mennesker har ikke modtaget den hjælp, de havde forventet. Man kan ikke stille alle tilfredse,” tilføjer ministeren.
Mahat siger til BBC, at mindre end 10 procent af den hjælp, hans regering har brugt på nødhjælp, kom fra udlandet.
Donortræthed
FN har bedt om 2,8 milliarder kroner, der skal gå til nødhjælp til op mod to millioner overlevende i de næste tre måneder. Af dem er lidt over en femtedel – 617 millioner kroner – kommet ind.
FN’s nødhjælpskoordinator i Nepal, Jamie McGoldrick, betegner ifølge flere internationale medier den internationale hjælpeindsatssom skuffende.
Samtidig kritiserer han, at mange donorer er mere optaget af genopbygning end af at hjælpe med det, der er mest brug for lige nu og her, nemlig mad og en form for tag over hovedet.
“Jeg er skuffet i den forstand, at der var sådan en imponerende indsats med eftersøgning og redningsarbejde – alle holdene kom ind og gjorde et imponerende og grundigt arbejde – og måske synes de nu, at arbejdet er overstået,” siger McGoldrick.
“Snakken handler nu om genopbygning, men vi forsøger at minde folk om, at ind imellem eftersøgning og redning og genopbygning, er der en fase kaldet lindring, og det må vi ikke glemme,” siger han ifølge flere internationale medier til Thomson Reuters.
Han tilføjer, at den langsomme indsats til dels skyldes donortræthed, hvor regeringer verden over bliver bedt om penge til en række af humanitære kriser verden over, der finder sted samtidig, lige fra Syrien og Yemen til bådflygtninge i Middelhavet og jordskælvsofre i Nepal.
