Det Danske Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) nåede lige at holde sin konference om demokratiets tilstand i onsdags, inden der blev lukket for møder af den slags foreløbigt.
International IDEA’s generalsekretær, Kevin Casas-Zamora, præsenterede den seneste tilstandsrapport om demokratiet fra instituttet, som løbende tager temperaturen på den styreform, som langt over halvdelen af verdens lande har valgt.
Det seneste sundhedscheck viser tegn på feber hos demokratier over hele verden.
Flere demokratier – men tilbageskridt overalt
IDEA måler på 97 forskellige indikatorer i 158 lande i verden. Indikatorer, der samlet giver et billede af, hvordan det går inden for fem hovedområder, grundlæggende rettigheder, repræsentativ regering, deltagelse og engagement, upartisk administration og kontrol med regeringen. Det gør instituttet hver eneste år og kan se tendenserne.
“Det vi ser, er at antallet af demokratier bliver ved med at vokse. I lande som Malaysia og Armenien, hvor vi måske ikke lige havde forventet det. Men samtidigt er det meget tydeligt, at kvaliteten af demokratiet falder meget tydeligt,” siger Kevin Casas-Zamora til Globalnyt.
Noget af det interessante er ifølge ham, at selve styreformen får det dårligere overalt i verden. Det er ikke kun de nye og unge demokratier, der har det svært. Det er heller ikke de fattigste lande, der har problemer med at få demokratiet til at fungere. Det er over hele verden, IDEA har målt tilbageskridt.
“Det, der bekymrer, er bevidste og systematiske processer, der har til formål på længere sigt at underminere demokratiske principper. Processer, der er blevet iværksat af demokratisk valgte regeringer,” siger Kevin Casas-Zamora.
Tilbageskridt også i Danmark
IDEA har listet de 10 værste tilfælde af demokratiske tilbageskridt, og seks af de 10 lande ligger i Europa, tre af dem i EU. De seks lande er Ungarn, Polen, Rumænien, Tyrkiet, Serbien og Ukraine. Men selv i Danmark, der ligger i demokratiets absolutte top, er der sket markante tilbageskridt for religionsfriheden her i landet. Så det handler altså ikke kun om fjerne, fattige steder.
Kevin Casas-Zamora under onsdagens møde hos DIPD.
Foto: Kirsten Larsen.
“Det positive er, at selv i de lande, hvor demokratiet har det svært, og i de nye demokratier, holder man fast i den styreform. Lande kan falde tilbage i en semi-demokratisk hybridform. Det er meget sjældent, man ser et land gå hele vejen fra demokrati til autokrati, som Venezuela har gjort,” understreger IDEA’s generalsekretær.
Korruption har bidt sig fast
Det kan undre, at korruptionen i verden ikke falder, i takt med at demokratiet breder sig. Korruptionsniveauet har ligget fuldstændigt stabilt, siden IDEA begyndte at indsamle data i 1975. Selv om data viser, at der generelt er mindre korruption i velfungerende demokratier end i andre lande. Andelen af lande, der har et højt niveau af korruption, ligger fast på 43 procent. IDEA’s kurve er en stort set vandret streg.
“Det er virkeligt slående, når man tænker på, hvor længe vi har talt om korruption, og på hvor meget det betyder for folk rundt omkring i verden. Finansielle institutioner og udviklingsorganisationer har brugt formuer på at bekæmpe korruption. Det har ikke gjort nogen forskel. Vi skal ikke tro, vi kan finde et hurtigt virkende middel mod korruption,” lyder det fra Kevin Casas-Zamora.
Ifølge ham ser det ud til, at korruptionen hænger sammen med problemer med retssystemerne, der heller ikke udvikler sig positivt. En indsats mod korruption vil ikke lykkes uden uafhængige domstole.
“De to områder er særligt bekymrende globalt. Der sker ingen fremskridt på nogen af dem, siger han.
En af forklaringerne kan være, at det er meget sværere at opbygge stærke institutioner, end det er at holde valg. Det tager også meget lang tid at skabe et uafhængigt, stærkt retssystem. Kevin Casas-Zamora vurderer, at der nok er alt for stort fokus på valg i organisationer, der som hans egen arbejder for at fremme demokrati. Selvfølgelig er valg afgørende vigtige, men gennemførelsen af valg er den lette del af demokratiet.
“Den virkelige udfordring er kvaliteten af lovene og deres opretholdelse. Jeg ser det i min egen verden, jeg kommer fra Latinamerika. Det går ganske godt med valgene, der er ikke megen svindel, men der kan sættes mange spørgsmålstegn ved retssamfundene. Korruption, retfærdighed, kriminalitet. Det handler alt sammen om svagheder i retssamfundet,” mener Kevin Casas-Zamora.
Demokrati skal passes
At demokratiet er den bedste styreform, er han slet ikke i tvivl om. Data viser, at demokratiske lande er nødvendige for en bæredygtig udvikling, ikke mindst fordi der er større ligestilling i demokratier end i andre lande. Så demokrati er nødvendigt for at nå Verdensmålene.
“Men demokrati er en plante, der skal vandes hver dag. Det må ikke tages for givet. Når lande bliver udsat for mange udfordringer, når det bliver svært, ja så passer vi ikke ordentligt på det. Specielt i vestlige lande, hvor de fleste kun har levet i demokratiske tider, er det en selvfølge. Demokrati er ikke den historiske norm. Det skal vi huske på. Det er ikke naturligt, det skal passes,” siger Kevin Casas-Zamora.
Han er bekymret over den tendens, han ser i nutiden, nemlig at tro at mere autoritære styrer er mere effektive til at takle nutidens problemer. Det er autokrater sjældent, viser data.
Demokrati er en plante, der skal vandes hver dag. Det må ikke tages for givet, sagde IDEA’s generalsekretær blandt andet.
Foto: Kirsten Larsen.
