Dette er historien om, hvordan et glas på samme tid kan være halvt fuldt og halvt tomt.
I år 2000 blev 164 regeringer på World Education Forum i Dakar i Senegal enige om seks globale uddannelsesmål, der alle skulle være indfriet i år – 2015.
Et af målene var, at alle børn og unge skal gå i skole. Konklusionen er klokkeklar; målet er ikke nået.
Trods markant fremgang, er der i dag stadig 58 millioner børn, der ikke går i skole. Og 100 millioner børn, der ikke fuldfører grundskolen.
Det fortæller Unescos seneste Education For All Global Monitoring Report, der blev præsenteret for det danske publikum i Undervisningsministeriet fredag på et møde arrangeret i samarbejde med UNESCOs danske kontor og Globalt Fokus.
Rapporten anerkender, at der er sket fremskridt – at glasset på nogle punkter er halvt fuldt; af de 140 lande, der har leveret tilstrækkelig statistik til Unesco, har 52 procent af dem nået målet om skolegang til alle. Fra 1999 til i dag er 48 millioner flere børn startet i grundskolen.
”Det er et af de udviklingsmål, der har rykket sig allermest, ”siger Helle Gudmandsen, kampagneleder for Hele Verden i Skole i IBIS og medlem af Unescos Nationalkommission.
”Det er faktisk sådan, at ni ud af ti børn i dag går i skole, så hvis man anlægger det fokus, så kan man godt sige, at bægeret er halvt fuldt” siger hun.
Men rapporten understreger også de omfattende udfordringer, som verdenssamfundet og de fattigste lande står over for. Af de 58 millioner børn, der ikke i dag kommer i skole, vurderer Unesco, at 25 millioner af dem aldrig vil komme til det.
Talmateriale viser desuden, at 36 procent af de børn, der ikke kommer i skole, er fra lande eller områder præget af konflikt.
Svært for de fattige fra landet
Hårdest ramt er de børn, der kommer fra verdens fattigste lande. Over halvdelen af de børn, der i dag ikke går i skole, kommer fra lande syd for Sahara. Og dem fra landområderne har endnu ringere chancer for at starte i skole, end de børn, der bor i byerne.
Unesco anbefaler derfor, at der skal ydes en ekstra indsats for at nå de
”Den største barrierer er helt klart fattigdom” siger Helle Gudmandsen og fortsætter:
”Der er himmelvid forskel på om man kommer fra en storby og middelklassen eller fra landet af – og det er endnu værre, hvis man er pige”.
Men ingen uddannelsesfest uden penge – og her påpeger rapporten, at skole- og uddannelsesområdet er underfinansieret på verdensplan.
I snit afsætter verdens lande fem procent af deres bruttonationalprodukt på uddannelsesområdet – lavindkomstslandene blot fire procent – men det tal bør hæves til 15-20 procent, mener UNESCO.
Trods en stigning i den internationale bistand til basal uddannelse i kølvandet på mødet i Dakar i 2000, overskred den samlede internationale bistand til skole- og uddannelsesområdet ikke 10 procent.
Til sammenligning steg den samlede internationale bistand til sundhedsområdet fra 9 til 14 procent i den samme periode.
På skole- og uddannelsesområdet har man endvidere konstateret et fald på 1,3 milliarder dollars i international bistand mellem 2010 og 2012 – det svarer til et fald på 10 procent.
”Uddannelse er en menneskeret, og derfor har de enkelte stater et ansvar for at sikre, at det prioriteres og at der er tilstrækkelig finansiering. Derudover har vi i velfærdsstaten Danmark et socialt ansvar for at sikre, at de lande, der er fattige, får den bistand, der er nødvendig for at sikre, at alle børn og unge kan komme i skole,” siger Helle Gudmandsen.
”Samtidig skal vi være med til at sikre, at multinationale selskaber betaler den skat, de skal, i de fattigste lande. I de lande er der ofte en industri, der kan give det fornødne skatteafkast og dermed sikre skolegang og uddannelse af høj kvalitet” fortsætter hun.
Nye globale mål
Alt håb er dog ikke ude, selvom kalenderen viser 2015. Verdens regeringer skal i år – og ved flere lejligheder – sætte sig sammen for at finde frem til en række nye, globale mål; de såkaldte SDG’er, Sustainable Development Goals.
Unesco og andre organisationer, der arbejder med global uddannelse, er af den klare overbevisning, at uddannelse for alle er nøglen til at indfri alle fremtidige globale udviklingsmål.
”Forskellen mellem rig og fattig er vokset meget de seneste år, hvilket er en alvorlig understregning af vigtigheden af uddannelse, fordi uddannelse er en af de allervigtigste faktorer i kampen mod fattigdom” siger Helle Gudmandsen.
Både Globalt Fokus’ Uddannelsesarbejdsgruppe og Unesco vil derfor følge og påvirke de internationale diskussioner og forhandlinger, der går ind i en afgørende fase, når der i maj er et nyt World Education Forum i Sydkorea.
I begyndelsen af juli skal de finansielle udfordringer på uddannelsesområdet diskuteres i Oslo.
Senere i juli skal finansieringen af de nye udviklingsmål diskuteres ved Finance for Development-konferencen i Addis Ababa.