Verdens mest truede dyr kan reddes for en slik i det store regnskab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

841 af verdens allermest truede dyrearter vil kunne reddes for omregnet 9,14 milliarder kroner om året. Det har et internationalt forskerhold regnet ud efter indgående undersøgelser, skriver Videnskab.dk ifølge DR online onsdag. 

Forskerne når frem til beløbet efter at have analyseret faktorer som beskyttelse af dyrenes naturlige levesteder, landenes politiske stabilitet og sandsynligheden for, at områder vil blive bebygget.

Alle de undersøgte dyrarter optræder på Alliance for Zero Extinctions’ liste over dyr, som kun har et enkelt levested tilbage.

Undersøgelsen slår fast, at der er rigtig gode muligheder for at bevare knap 40 procent af arterne i naturen, mens resten vil kunne bevares i fangeskab.

I forhold til verdens samlede økonomi er beløbet ubetydeligt.

Til sammenligning var Danmarks bruttonational-produkt (BNP) langt over 2.000 milliarder kroner i 2013, mens den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde i Frankfurt har kostet knap 10 milliarder kr.

I Danmark bliver undersøgelsen modtaget med optimisme.

“Det er godt nok billigt – omkring en milliard dollars om året på globalt plan er ikke mange penge”, siger Jonas Geldmann, der er postdoc og forsker i bevaringsbiologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han vurderer undersøgelsen til at være ganske solid.

Mere hos Alliance for Zero Extinction på

http://www.zeroextinction.org/index.html